Det er vanskeligt at finde et klædningsstykke, der er så demokratisk som et par Levis-jeans. Så godt som alle vesterlændinge, høj som lav, har på et eller andet tidspunkt i deres liv trukket i et par af de femlommede denimbukser, der oprindeligt blev lavet til det vilde vestens hårdføre guldgravere, men som i dag, på Levis-mærkets 140-års dag, på én gang er allemandseje og et enestående kulturhistorisk symbol på frihed, oprør, individualitet og den amerikanske drøm.
Levi Strauss & Co. blev stiftet i San Francisco i Californien i 1873 af den tyske immigrant og grosserer Loeb Levi Strauss. Han var ikke den første til at fremstille beklædning af denim, men sammen med skrædderen Jacob Davis masseproducerede han særligt slidstærke, kobbernitte-forstærkede bukser til de mænd, der sled i minerne under 1800-tallets californiske guldfeber. Og da velstående amerikanere omkring århundredeskiftet begyndte at romantisere det vilde vesten, fik de såkaldte jeans et bredere publikum.
Amerikanerne var så betagede af cowboyernes og guldgravernes bukser, at Levis var en overskudsforretning selv under 1930ernes store økonomiske depression.
Mange rige østkystamerikanere vendte hjem fra ferier vestpå med et par af de fashionable bukser, og Levis fik endnu et løft under Anden Verdenskrig, da amerikanske soldater introducerede jeans til europæerne, der betragtede dem som symbol på et mere bekymringsfrit liv.
Fra 1950erne blev bukserne populære blandt ungdomssubkulturer, og Hollywood forstærkede billedet af Levis som rebellernes foretrukne beklædning med film som Vild Ungdom (1953) med Marlon Brando i hovedrollen.
Også stjerner som James Dean, Marilyn Monroe og senere Bruce Springsteen, hvis Levis-klædte bagdel prydede omslaget til albumklassikeren Born in the USA, gjorde jeans til et symbol på sex, frihed og oprør.
Dette image er dog blevet udfordret af buksernes enorme popularitet blandt alle samfundslag, heriblandt magthavere såsom George W. Bush, David Cameron, Dmitry Medvedev og Barack Obama, der alle er fotograferet i mere eller oftest mindre velsiddende jeans.
I 1990erne blev Levis i voksende grad udfordret af andre jeans-mærker og af billigere oversøiske producenter.
Det verdensberømte amerikanske varemærke begyndte at flytte produktionen til Asien og Caribien, og i 2004 lukkede de to sidste Levis-fabrikker på amerikansk jord. I 2007 begyndte firmaet angiveligt igen at tjene penge, og Levis kan i denne uge fejre sin 140-års fødselsdag som et svækket, men stadig stærkt amerikansk ikon.