Et splittet Labour har sat kursen mod en langsom død

Interne fløjkrige og elendige meningsmålinger er virkeligheden i det britiske arbejderparti Labour, som i dag indleder den årlige partikongres med valg af ny formand. Politiske iagttagere ser ikke meget håb for partiet

 Jeremy Corbyn (i baggrunden) har godt fat i græsrødderne i Labour. Men den måde, den pacifistiske socialist har drejet partiet mod venstre på, betyder ifølge politiske iagttagere, at Tony Blairs gamle parti har kurs mod en nedsmeltning. Til højre udfordreren Owen Smith. –
Jeremy Corbyn (i baggrunden) har godt fat i græsrødderne i Labour. Men den måde, den pacifistiske socialist har drejet partiet mod venstre på, betyder ifølge politiske iagttagere, at Tony Blairs gamle parti har kurs mod en nedsmeltning. Til højre udfordreren Owen Smith. – . Foto: Russell Cheyne/Reuters/Scanpix.

I dag bliver det afgjort, om Jeremy Corbyn fortsætter som partileder for Labour, eller om udfordreren, Owen Smith, mod forventning overtager ledelsen i det britiske arbejderparti.

For medlemmerne af Labour er det lidt af et deja-vu. Det er kun et år siden, at Jeremy Corbyn fra partiets yderste venstrefløj til stor overraskelse for partitoppen ved en urafstemning blev valgt til formand med et overvældende flertal bag sig.

Men efter hans halvhjertede indsats op til sommerens folkeafstemning om Brexit, hvor han ifølge kritikere ikke gik nok i brechen for et fortsat britisk EU-medlemskab, mistede størstedelen af kollegerne på de grønne, læderbetrukne bænke i parlamentet tilliden til partilederen. Det bragte den midtsøgende Smith på banen og satte gang i det nye formandsopgør, som kulminerer i dag.

Billedet er dog anderledes hos græsrødderne og fagforeningsfolkene. De hører til de over 600.000 parti- og støttemedlemmer, der kan stemme ved urafstemningen, hvis resultat bliver offentliggjort over frokost dansk tid.

Selvom Jeremy Corbyn prøver at formidle et optimistisk budskab om Labour som en seriøs opposition, der går målrettet efter at generobre regeringsmagten, er det ikke noget, politiske iagttagere ser som en realistisk mulighed.

”Det står ret dårligt til. Det er muligt, at vi ser afslutningen af Labour som et socialdemokratisk parti. Potentielt risikerer de, at de ikke kan konkurrere og vinde valg,” vurderer Stephen Bush, der er politisk reporter ved magasinet New Statesman.

Magasinet har tætte forbindelser til Labour, og Stephen Bush følger partiet tæt. Han peger på, at hvor andre socialdemokratiske partier i Europa er slidt op af regeringskoalitioner og pres fra nye partier på venstrefløjen, så er Labour i gang med at blive slidt op indefra.

”Hvis de ender med at ligge på en stemmeprocent omkring 22 procent, så er det lig med den sikre død i et system med valg i enkeltmandskredse,” siger han med henvisning til det britiske valgsystem, hvor kandidaten med flest stemmer får mandatet, og alle andre stemmer er spildt.

En tilsvarende vurdering lyder fra Justin Fisher, der er professor i statskundskab ved Brunel University.

”Det står rigtig elendigt til. Der er ingen indikation af, at vi vil se partiet spille en markant anden rolle,” vurderer Justin Fisher og kalder det en myte, at vælgerne forlader Labour på grund af Jeremy Corbyn:

”De har forladt Labour gennem lang tid.”

Den seneste meningsmåling fra analyseinstituttet YouGov viser, at De Konservative står til 38 procent af stemmerne mod 31 procent til Labour. Halvdelen af alle adspurgte mener, at den nye konservative premierminister, Theresa May, er den bedste til at lede landet. Kun 18 procent kan se Jeremy Corbyn i den rolle.

”I alle målinger af lederskab får Jeremy Corbyn den dårligste karakter, som nogen Labour-leder nogensinde har fået. Hertil kommer, at han har mistet støtten fra 80 procent af parlamentsmedlemmerne. Så der er fare for, at der kommer en nedsmeltning i partiet,” siger Justin Fisher.

Han forudser derfor, at det vil gå med Labour, som det gik med De Konservative, efter at de tabte valget i 1997, da Labour kom til magten med den midtsøgende Tony Blair i spidsen.

”For De Konservative tog det fire valgperioder at komme tilbage til magten. Så det ser ikke godt ud. Hvis Jeremy Corbyn bliver fjernet, vil det styrke partiet. Men jeg kan ikke se, at han går af i den nærmeste fremtid,” siger Justin Fisher.

Labours død har været annonceret før, og den politiske iagttager Stephen Bush minder om, at partiet for 25-30 år siden også led fire valgnederlag i træk.

”Men der er den vigtige forskel, som gør, at det står værre til. Centrum-højre internt i Labour har ikke længere nogen styrke, og der er kun to fagforeninger, som er centrum-orienterede. De andre ligger længere til venstre,” siger han.

Og det er en af de store udfordringer for partiet, mener også Justin Fisher.

”Venstrefløjen har været god til at overtage græsrødderne i partiet. For almindelige Labour-vælgere er det et deprimerende billede. Kun Corbyn-støtter vil glæde sig, hvis han bliver genvalgt. Og så vil det også være en god uge for De Konservative,” siger han.

Stridighederne i Labour handler blandt andet om, hvem der skal udpege skyggeministre, som er oppositionens bud på de forskellige ministerposter. Samtidig er der en underliggende trussel om, at Corbyn-fløjen vil bruge sin indflydelse blandt græsrødderne til at vælte moderate parlamentsmedlemmer som kandidater før næste valg

”Så minder det om tilstandene i Sovjet, hvis de, der kritiserer ledelsen, bliver gået,” siger Justin Fisher.

Selvom folkeafstemningen om Brexit har udløst den nye formandskamp, er det De Konservative, som med et absolut flertal i parlamentet bestemmer det videre forløb omkring det britiske farvel til EU.

”Labour har absolut ingen indflydelse og er helt irrelevant, og jeg kan ikke se, hvordan de kan få indflydelse på Brexit-forhandlingerne,” fastslår Justin Fisher.