I den etiopiske ørken har arkæologer gravet et 2,8 millioner år gammelt kæbeknoglefossil med fem intakte tænder op. Det skubber menneskets begyndelse omkring en halv million år tilbage i tid.
Forskere sagde i onsdags, at fossilet er det ældste kendte eksempel på menneskeracen Homo og synes at tilhøre en hidtil ukendt art fra en af menneskehedens tidligste faser.
Vores art, Homo sapiens, opstod først for 200.000 år siden efter en række andre beslægtede arter. Indtil nu har det ældste kendte levn fra menneskearterne været mellem 2,3 og 2,4 millioner år gammelt og var fra arten Homo habilis.
”Selvom der formentlig er tale om en ny art, må vi afvente nyt materiale for at kunne navngive en ny art endegyldigt,” lyder det fra Nevada Universitet i Las Vegas, hvor antropologen Brian Villmoare var med til at lede forskningen, som er blevet udgivet i videnskabsmagasinet Science.
Kæbeknoglen blev fundet i 2013 i det nordøstlige Etiopiens Afar-region, omkring 60 kilometer fra det sted, hvor man i 1974 fandt resterne af ”Lucy”, et af de mest berømte fossiler af en af menneskenes forfædre.
Lucys art, Australopithecus afarensis, kom umiddelbart før Homo-arterne.
Det nye fossils anatomi, som udgør venstre side af underkæben, tyder på et nært slægtskab med de senere Homo-arter. Fossilet besidder træk såsom tandform og kæbeproportioner, som adskiller de tidlige Homo-arter fra de mere abelignende Australopithecus. Den vigende hage minder dog stadig om Lucy.
”Med sine 2,8 millioner år på bagen placerer fundet udviklingen af menneskearterne meget tæt på tre millioner år tilbage i tid, som er det tidspunkt, hvor vi sidst ser noget til Lucys art,” forklarer Villmoare.
Homo-arterne udviklede - især fra for to millioner år siden - større hjerner og brugte værktøj og begyndte at spise kød.
Landskabet i Etiopien havde dengang, hvor mennesket med denne kæbeknogle levede, formentlig få træer undtagen nær vandløb. Og havde formentlig ligesom nutidens Serengetislette i Tanzania rigeligt med græssende dyr, flodheste og krokodiller, siger geolog Erin DiMaggio fra Penn State Universitet.
”Hvis Homo spiste kød, kan mennesket have spist nogle af disse dyr, men det ved vi ikke ret meget om endnu,” siger antropologen Kaye Reed fra Arizona Statsuniversitet.
”Det var et farligt sted med sabelkatte, hyæner og andre store kødædere, som kan have jaget Homo.”
En anden undersøgelse offentliggjort i videnskabsmagasinet Nature foretager en ny analyse af en 1,8 millioner år gammel Homo habilis-underkæbe, som viser, at den var overraskende primitiv og lignede den langt ældre kæbeknogle, som er blevet fundet for nylig.
