EU børster berøringsangst for religion af sig i fordømmelse af Islamisk Stat

Europa-Parlamentet stempler forfølgelserne mod kristne og andre minoriteter i Mellemøsten som folkedrab. Det er et opgør med tidligere tiders forsigtighed over for at fremhæve religion i konflikter, siger dr.theol.

Syrere vender tilbage til deres hjem i Al-Shallal ved Syriens grænse med Irak i november 2015, efter at en koalition mellem kurdere og arabiske og kristne oppositionsgrupper generobrede magten over byen fra Islamisk Stat.
Syrere vender tilbage til deres hjem i Al-Shallal ved Syriens grænse med Irak i november 2015, efter at en koalition mellem kurdere og arabiske og kristne oppositionsgrupper generobrede magten over byen fra Islamisk Stat. . Foto: Delil Souleiman/AFP.

Når den ekstreme bevægelse Islamisk Stat (IS) fordriver kristne og andre religiøse minoriteter fra deres hjem i Irak og Syrien, er der ikke blot tale om forfølgelse. IS' forbrydelser er så alvorlige, at de med rette skal kaldes krigsforbrydelser og decideret folkedrab.

Så klart lyder det i en ny resolution, Europa-Parlamentet vedtog i denne uge. Resolutionens skarpe ordvalg markerer et nybrud i EU's syn på religiøse mindretal.

Det siger dr.theol. Peter Lodberg, der leder et forskningsprojekt om religionsfriheden i verden ved Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet:

”Det er historisk, at EU er så klar i sin stillingtagen til religiøs forfølgelse. Tidligere har man i det politiske miljø været meget forsigtig med at fremhæve religion i konflikter og i stedet fokuseret på sociale og økonomiske aspekter. Resolutionen viser en ny anerkendelse af, at religion skal medinddrages.”

IS har systematisk forfulgt religiøse minoriteter i det område på tværs af Syrien og Irak, gruppen har haft magten over siden sommeren 2014.

Kristne er blevet fordrevet fra de områder, hvor de har holdt til i næsten 2000 år, og i tusindvis af yazidier er blevet dræbt eller bliver holdt som slaver.

Der har de seneste måneder også været debat i både USA og i FN om, hvorvidt IS' ugerninger bør anerkendes som et folkedrab.

Men indtil videre har hverken USA eller FN kunnet nå til enighed om at sætte det stærke mærkat på forfølgelserne.

Det er derfor både overraskende og vigtigt, at EU-Parlamentet nu går forrest og kalder det folkedrab, mener Benjamin Harnwell, direktør for den katolske tænketank Dignitas Humanae Institute i Rom. Ifølge ham er det et brud med en berøringsangst over for det faktum, at næsten al forfølgelse af kristne sker i muslimske lande. Og at hovedparten af religiøs forfølgelse i verden sker imod kristne.

”Det er en virkelighed, der meget sjældent er blevet anerkendt af Europa-Parlamentet,” siger han.

Ud over en fordømmelse af IS' krigsforbrydelser indeholder Parlamentets resolution også en opfordring til medlemslandene til at bekæmpe folkedrab og til, at EU får en repræsentant for religionsfrihed.

Selvom det umiddelbart er svært at sige, om resolutionen får en praktisk bety-ning her og nu, sender den et vigtigt politisk signal, siger Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker i holocaust og folkedrab ved Dansk Institut for Internationale Studier.

”Det er en anerkendelse af, at overgrebene finder sted, og det understreger, at man tager dem alvorligt,” siger hun

Samtidig kan det også få betydning, når det retslige efterspil for forbrydelserne en dag skal finde sted. Hvis nogen skal retsforfølges for folkedrab er det en grov forbrydelse med et særligt retsligt apparat, der bliver sat i spil, forklarer hun. Det er ifølge magasinet Newsweek første gang, at EU anerkender et folkedrab i en konflikt, der stadig udspiller sig. Dermed indeholder anerkendelsen også en præventiv trussel:

”Det var også et redskab, man brugte i 1993, da FN oprettede en international domstol i Haag for forbrydelserne i det tidligere Jugoslavien, mens krigen stadig stod på. Man sender dermed et signal om, at hvis man tager del i dette, kan man gøre sig skyldig i folkedrab,” siger Cecilie Felicia Stokholm Banke.