Det er en svækket Viktor Orbán, som trods udfaldet af søndagens ungarske folkeafstemning forsøger at spille rollen som selvsikker sejrherre. Selv om 98,3 procent af stemmesedlerne i urnerne viste et ”nej” til spørgsmålet om, hvorvidt EU skal have lov at påtvinge landet flygtningekvoter, fik den ungarske regeringsleder ikke det stærke mandat, han havde ønsket sig.
For over halvdelen af vælgerne valgte at blive hjemme, og dermed er folkeafstemningen ugyldig ifølge ungarsk lov. Når han nu kalder afstemningen for en sejr, er det mest politisk spin, mener iagttagere.
”Det er et nederlag for ham på hjemmefronten, men det er også et nederlag internationalt. Viktor Orbán havde håbet at blive bannerfører for de lande, der kræver mere selvbestemmelsesret til medlemsstaterne, og ikke kun på flygtningeområdet. Den mulighed har han forpasset,” siger Dorothee Bohle, mangeårig lektor i politisk videnskab ved Det Centraleuropæiske Universitet i Budapest og nu forsker ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze.
I EU-toppen åndede man derfor i går lettet op, og Europa-Parlamentets formand, Martin Schulz, slog fast, at ”befolkningen i Ungarn overhørte Orbáns ønsker.” Men kommissionen bør ikke glæde sig for tidligt. Stormen er langt fra drevet over, mener Dorothee Bohle.
”Ved det seneste EU-topmøde i Bratislava udsendte de fire østeuropæiske Visegrad-lande en fælles erklæring om, at flygtningepolitikken skal hvile på frivillig solidaritet. Der er altså en organiseret modstand mod EU og Tysklands ønsker om fælles politikker, ikke mindst på flygtningeområdet. Og den modstand vil fortsætte,” siger hun.
Et flertal af EU-landene besluttede i september sidste år, at 160.000 flygtninge skal fordeles fra Italien og Grækenland over hele EU. Ungarn skal efter planen tage imod 1294, og efter afstemningen har Viktor Orbán fastholdt, at Ungarn vil afvise at tage imod disse flygtninge.
Men EU har ingen planer om at benytte sig af muligheden for at straffe Ungarn for ikke at leve op til de fælles beslutninger, sådan som EU-lovgivningen giver mulighed for.
”Det er en beslutning, som skal tages af den relevante kommissær på det rigtige tidspunkt,” sagde en EU-talsmand i går.
Og meget få regner med, at denne beslutning overhovedet vil blive taget.
”Selvom den ungarske folkeafstemning ikke har nogen juridisk gyldighed, vil den ikke ligefrem styrke planen om en fordeling af flygtningene, sådan som det blev vedtaget i september sidste år. Afstemningsresultatet med næsten 100 procent imod kvotesystemet har yderligere svækket kvoteprogrammet,” mener Solon Ardittis, leder af den britiske forsknings- og konulentinstitution Eurasylum.
Ifølge en rapport fra EU-Kommissionen fra den 28. september er kun 5651 af de 160.000 flygtninge blevet fordelt mellem EU-landene. Yderligere 10.695 flygtninge fra lejre i Tyrkiet er blevet genbosat i EU som led i aftalen med Tyrkiet.
”Men grundlæggende er hele EU’s forsøg på en tvungen byrdefordeling ved at blive omorganiseret og vil formentlig i langt højere grad blive baseret på frivillighed,” mener Solon Ardittis.
”Kvoterne er formentlig allerede døde. Der er ikke ret mange, der tror på, at de vil blive ført ud i livet,” siger Dorothee Bohle.