EU har svært ved at få asyl-brikkerne til at falde på plads

Det er vanskeligt for EU at finde en model for et flygtningesamarbejde med Tyrkiet, der respekterer international lovgivning og EU’s værdier

EU-Kommissionen har den forløbne uge arbejdet på højtryk for at få ønsket om en aftale med Tyrkiet til at gå op i en højere enhed med behovet for at overholde egen og international lovgivning, og i går udsendte kommissionen en erklæring, der lovede at sikre flygtningens rettigheder.
EU-Kommissionen har den forløbne uge arbejdet på højtryk for at få ønsket om en aftale med Tyrkiet til at gå op i en højere enhed med behovet for at overholde egen og international lovgivning, og i går udsendte kommissionen en erklæring, der lovede at sikre flygtningens rettigheder. Foto: Markus Heine/NurPhoto.

Lettelsen var åbenlys, da EU’s stats- og regeringsledere i sidste uge kom ud fra deres møde med den tyrkiske premierminister, Ahmet Davu-toglu, og erklærede, at de nu havde et gennembrud i forsøget på at løse flygtningekrisen i EU.

Løsningen, sagde de, lå et tæt samarbejde med Tyrkiet, som fremover skulle tage mod stort set alle de mennesker, der forsøger at flygte til Grækenland. Til gengæld ville Tyrkiet få en betydelig økonomisk støtte til sit flygtningearbejde og samtidig indlede nye forhandlinger om et EU-medlemskab.

Siden er smilene stivnet, i takt med at det er gået op for EU’s toppolitikere og embedsmænd, at det er særdeles vanskeligt at få aftalen til at harmonere med såvel EU’s egen lovgivning om asyl og flygtninge som den internationale lovgivning, unionens medlemslande har skrevet under på.

EU’s præsident, Donald Tusk, medgav i forgårs, at det juridiske grundlag for aftalen stadig er spinkelt. Der er brug for en ”ny balance” i aftalen, og aftalen er ”ikke hjemme endnu”, sagde Tusk på et pressemøde i Cyperns hovedstad, Nicosia.

(Artiklen fortsætter under grafikken) 

EU’s stats- og regeringsledere holder topmøde om aftalen i dag og i morgen, hvor den tyrkiske premierminister støder til.

Kritikken af den påtænkte aftale har været massiv både fra EU’s egne rækker og fra menneskerettighedseksperter uden for EU. Medlemmer af Europa-Parlamentet som den tidligere belgiske premierminister Guy Verhofstadt har heglet forslaget ned, og det samme har blandt andre den spanske udenrigsminister, Jose Manuel Garcia-Margallo.

”Den er uacceptabel og strider mod international lovgivning,” sagde Garcia-Margallo tidligere på ugen ved et udenrigsministermøde i Bruxelles.

Noget af det, kritikerne hæfter sig ved, er, at det foreløbige udkast lægger op til, at Grækenland skal kunne sende alle personer, der ankommer til de græske øer fra Tyrkiet, retur. Det risikerer ikke blot at medføre kollektive udvisninger, hvilket er ulovligt i henhold til FN’s og EU’s lovgivning, men det skubber også ansvaret for at vurdere, om en flygtning fortjener asyl, fra EU over på Tyrkiet.

Det er et ansvar, Tyrkiet ikke kan løfte, siger kritikerne, fordi Tyrkiet for det første kun giver asyl til flygtninge fra Europa, for det andet ikke har et troværdigt retsvæsen, og for det tredje kun tolererer syriske flygtninge midlertidigt i landet, mens flygtninge af andre nationaliteter ikke får nogen form for beskyttelse.

Problemet er så meget desto større, fordi 91 procent af de mennesker, der er ankommet over havet til Grækenland i 2015 og frem til den 9. marts i år, kommer fra et af de 10 lande, som flest mennesker flygter fra. Det understreger behovet for at undersøge hver enkelt persons baggrund og krav på asyl, før de sendes tilbage.

”Ingen aftale er bedre end en dårlig aftale. I stedet for at vride deres hjerner for at finde et juridisk figenblad for at gennemføre metoder som kollektive udvisninger, skulle EU’s stats- og regeringsledere hellere have mod til at forkaste aftalen,” skrev Nils Muiznieks, Europarådets kommissær for menneskerettigheder, i den amerikanske avis The New York Times tidligere på ugen.

EU-Kommissionen har den forløbne uge arbejdet på højtryk for at få ønsket om en aftale med Tyrkiet til at gå op i en højere enhed med behovet for at overholde egen og international lovgivning, og i går udsendte kommissionen en erklæring, der lovede at sikre flygtningens rettigheder.

Det fremgår samtidig af erklæringen, at det blandt andet forudsætter, at Grækenland kan udpege Tyrkiet som et ”sikkert” tredjeland, og at Tyrkiet indfører adgang til effektive asylprocedurer.