EU-politik er indviklet. Meget indviklet.
Sådan må det være, når 751 politikere fra 28 forskellige lande skal forsøge at forstå hinanden på 24 forskellige officielle sprog og indgå politiske kompromiser, som det er hverdagen i Europa-Parlamentet.
Læg oveni samarbejdet med EU-Kommissionen og de forskellige ministerråd, som tilsammen udgør en snørklet beslutningsproces, og bolden er givet op til skepsis over for EU.
”Jeg har arbejdet med EU-stof, siden jeg var 19 år. Men det tog mig alligevel to år i Europa-Parlamentet, fra jeg blev valgt ind i 2009, før jeg rigtig fattede, hvad der foregik,” siger Jens Rohde, medlem af Europa-Parlamentet og 1. viceborgmester i Viborg Byråd for De Radikale.
Men den komplicerede proces er ingen undskyldning for ikke at prøve at forklare, hvad det er, der sker – og den er slet ingen undskyldning for at lægge afstand til EU, hvis man i øvrigt er tilhænger af det europæiske samarbejde.
Tværtimod er den valne holdning til EU en af de vigtigste årsager til, at mistilliden til unionen har bredt sig blandt de europæiske befolkninger, og det er den, der skal gøres op med, hvis EU skal have en chance for folkelig opbakning, mener Jens Rohde.
”Hvis man tror på, at det europæiske fællesskab giver mening, må man som minimum holde op med at spille falske melodier. Der er mange såkaldte EU-tilhængere, som bruger mere tid på at latterliggøre EU og tale om problemerne og om, hvor centralistisk EU er, frem for at stå ved de beslutninger, de selv er med til at træffe som nationale politikere.
De skubber ansvaret fra sig og skaber en foragt for EU ved at fremstille EU som en bureaukratisk masse frem for at vise en smule politisk lederskab,” siger den forhenværende Venstre-mand.
”Den der med, at ’EU mener’, og ’EU gør’, er jo noget sludder. EU mener ikke noget. EU er dig og mig. Og EU er Polen og Danmark og en masse interesser, der går på kryds og tværs, og mennesker, der ikke nødvendigvis er enige.”
Derfor er det afgørende, mener Jens Rohde, at omtale EU som den politiske kampplads, det er. En kampplads på linje med Folketinget, regionsrådene og byrådene, hvor levende mennesker diskuterer og indgår kompromiser og stemmer ja eller nej, præcis som i andre politiske forsamlinger.
”Det skal vi huske hinanden på, for ellers bliver billedet af bureaukratiet alt for dominerende,” siger han.
I modsætning til, hvad nogle politikere har anbefalet efter det britiske nej, mener Jens Rohde ikke, at svaret på EU’s manglende popularitet ligger i at gøre EU mindre eller svagere. Tværtimod.
EU skal være stærkere, så unionen er i stand til at løse de store og virkelige problemer. Hvis den kunne det, ville befolkningerne også føle sig i sikrere og tryggere hænder og kunne se en mening med det europæiske samarbejde.
”Problemet er, at EU i dag ikke er i stand til at løse de store problemer. Flygtningekrisen, kriminaliteten, en ændret udenrigspolitisk virkelighed med for eksempel den russiske præsident Putin i en mere aggressiv rolle.
Det er den slags udfordringer, der gør folk utrygge, og som EU skal kunne håndtere. Så kan man skrælle meget af detaillovgivningen af i stedet for. Hvilket vi i øvrigt allerede i færd med,” siger Jens Rohde og peger på, at EU’s lovgivning er blevet halveret fra 2010 til 2015.
”Et svagere EU er ingen løsning. I en åben verden vil vi altid arve hinandens ulykker,” siger han.