EU vil betale for migranterne ved Calais

French riot police stand on a road to prevent migrants from reaching the road leading to the ferry port in ...

Hver nat forsøger hundredvis af indvandrere at komme til Storbritannien som blinde passagerer på lastbilerne, der krydser Eurotunnelen. Nu skal penge fra EU hjælpe Frankrig, så man bedre kan håndtere den store menneskestrøm. Foto: Philippe Huguen/AFP

Situationen i Calais er et slående eksempel på, hvor nødvendigt det er at nå en højere grad af solidaritet og fælles ansvar i vores håndtering af migrationspresset i Europa.
EU's kommissær for migration

Briter kritiserer Frankrig for ikke at tage ansvar for de mange indvandrere, der vil over kanalen til England. EU tilbyder millionstøtte for at få løst problemet

Flere EU-penge skal nu bidrage til at løse problemet med de tusindvis af indvandrere, som strømmer til den nordfranske by Calais i håb om at komme videre til Storbritannien.

EU's kommissær for migration, Dimitris Avramopoulos, har holdt møde med både den franske og den britiske indenrigsminister, efter at spændingerne mellem de to lande i de seneste dage er taget til i den offentlige debat.

EU-kommissæren har lovet Frankrig en hjælp på 150 millioner kroner oven i de 200 millioner kroner, som allerede er blevet udløst til Storbritannien.

Pengene kommer fra Asyl- og Migrationsfonden, som skal fremme udviklingen af fælles europæiske løsninger på migrationsproblemerne i Europa.

”Situationen i Calais er et slående eksempel på, hvor nødvendigt det er at nå en højere grad af solidaritet og fælles ansvar i vores håndtering af migrationspresset i Europa,” sagde Dimitris Avramopoulos efter sine samtaler med den franske indenrigsminister, Bernard Cazenave, og hans britiske kollega Theresa May.

Omkring 3000 migranter befinder sig permanent i slumlejre i Calais, hvor Eurotunnelen under Den Engelske Kanal forbinder Frankrig med Storbritannien og Dover.

Hver nat forsøger hundredvis af indvandrere at komme til Storbritannien som blinde passagerer på lastbilerne, der krydser Eurotunnelen.

Natten mellem tirsdag og onsdag forhindrede myndighederne 350 personer i at få adgang til tunnellen, et markant fald efter 1400 forsøg i søndags.

Migranterne i Calais har været en kilde til spændinger mellem Storbritannien i Frankrig i over 10 år. Overvejende engelsksprogede indvandrere strømmer til Calais i håb om at komme videre til Storbritannien, der opfattes som et eldorado.

Senest har fremtrædende medlemmer af det franske højreparti Les Républicains reageret skarpt på de britiske anklager mod Frankrig, der beskyldes for at have ladet situationen i Calais komme ud af kontrol.

”Migranterne vil til Storbritannien, fordi de kan finde sort arbejde hos britiske arbejdsgivere, der ikke kræver identitetspapirer og betaler lavere lønninger. Englænderne må stoppe den sociale dumping og se at få orden på sagerne. Frankrig udfører briternes arbejde (med at holde migranterne ude af Storbritannien, red.) og bliver beskyldt af englænderne for ikke at være effektive nok,” har tidligere socialminister under Nicolas Sarkozy, Xavier Bertrand, udtalt til fransk presse.

Og Henri Guaino, særlig rådgiver for den daværende præsident, har erklæret, at ”englænderne må tage deres del af byrden.”

Frankrig har udstationeret 120 politibetjente ekstra oven i de 300 betjente, som i forvejen patruljerer i Calais for at forhindre migranterne i at komme ind i Eurotunnelen eller om bord på færgerne til Dover. Tidligere på året finansierede Storbritannien et 20 kilometer langt pigtrådshegn.

Efter et møde i London i tirsdags erklærede de to landes indenrigsministre, Bernard Cazenave og Theresa May, at ”vore regeringer er fast besluttede på at samarbejde om at gøre en ende på denne situation.”

Og den britiske premierminister David Cameron har bebudet en skærpet indsats mod sort arbejde og mod personer, der udlejer værelser til illegale migranter.

Fire franske hjælpeorganisationer, deriblandt den katolske organisation Caritas, har udsendt en fælles appel til de franske myndigheder om at gribe ind over for den alarmerende humanitære situation blandt migranterne, hvoraf en del er familier med børn.