Europa er blevet terrorkrigens slagmark

Sørgende strømmede weekenden igennem til gerningstederne i Paris for at lægge mindeord, blomster og lys, ...

Sørgende strømmede weekenden igennem til gerningstederne i Paris for at lægge mindeord, blomster og lys, blandt andet her ved koncertstedet Le Bataclan, hvor langt de fleste ofre blev dræbt af terroristerne under en koncert med det amerikanske rockband Eagles of Death Metal, der nu har aflyst sin turné. - Foto: Scanpix

Paris' ærkebiskop Andre Vingt-Trois stod i går for en stor mindehøjtidelighed i Paris' domkirke, ...

Paris' ærkebiskop Andre Vingt-Trois stod i går for en stor mindehøjtidelighed i Paris' domkirke, Notre Dame. Til stede var en lang række af Frankrigs førende politikere, deriblandt den tidligere præsident Valery Giscard d'Estaing og tidligere premierminister Francois Fillon. - Foto: Scanpix

Med attentaterne i Paris udkæmpes krigen mod terror ikke længere på slagmarker langt fra Europa, men i vores egne hovedstæder, siger fransk terrorekspert

Den syriske konflikt begrænser sig ikke længere til mellemøstlige krigsskuepladser i Syrien og Irak. Paris, Frankrig og Europa er blevet en del af den slagmark, hvor krigen mellem Islamisk Stat og den internationale koalition mod jihad-kalifatet udkæmpes. Det er den konklusion, som en lang række iagttagere drager efter fredagens terrorhandlinger i Paris, hvor tre forskellige terrorkommandoer angreb i alt seks forskellige mål i den franske hovedstad.

Mindst 132 mennesker er døde og over 350 såret, deriblandt 97 i en stærkt kritisk tilstand. I går var alle ofre stadig ikke identificeret, og familier fortsatte med at søge efter pårørende, som måske er blevet dræbt eller såret og under behandling på de parisiske hospitaler.

”Dette er en krigshandling begået af en jihadisthær”, sagde en indigneret præsident Franois Hollande i en tv-tale efter attentatet.

Allerede efter angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i januar talte premierminister Manuel Valls om en krig mod Frankrig, men siden fredag nat har ordet været på alles læber: Frankrig er i krig.

Terroristerne i de to kommandoer mod fodboldstadionet Stade de France og koncerthuset Le Bataclan var iført sprængstofbælter. Den tredje kommando, som angreb restauranter og fortovscafeer i Paris' centrum, benyttede maskingeværer. Men netop selvmordsterroristerne illustrerer, at Frankrig og verden er trådt ind i en ny dimension. Målet er ikke, forklarer iagttagere og terroreksperter enstemmigt, at ramme symbolske mål som et satirisk blad, der repræsenterer ytringsfriheden, eller en jødisk butik som i januar. Målet er at skabe en kollektiv panik, fordi alle er potentielle ofre, og fordi en selvmordsbomber kan dukke op når som helst, hvor som helst.

”Tidligere blev krigen mod terror udkæmpet i Afghanistan eller Syrien, eller i Mali og Libyen. Nu udkæmpes den hos os. Vi har før set terrorister, der var villige til at dø under deres terroraktioner, som for eksempel ved attentaterne i Madrid i 2004 eller London i 2005, for ikke at tale om den 11. september i New York. Men det er første gang, at der gennemføres attentater med samme metoder som i Bagdad,” siger den franske terrorekspert Mathieu Guidère.

”Hidtil blev den slags attentater udført i mindre velorganiserede lande, som vi også har set det i Indien med attentatet i Mumbai i 2008. Her har terroristerne bevist, at det er muligt at gøre det samme i Europa,” siger han.

For Gérard Chaliand, sikkerhedspolitisk rådgiver ved det franske udenrigsministerium og tidligere lektor ved det franske militærakademi, Ecole Supérieure de Guerre, er det Frankrigs indsats i krigen mod den islamiske jihadisme, der er den umiddelbare forklaring på terrorangrebet. Han knytter attentatet i Paris sammen med det formodede bombeattentat mod det russiske passagerfly, som den 31. oktober styrtede ned over Sinai-ørkenen i Egypten. Islamisk Stat har taget skylden for flystyrtet og også for det selvmordsbombeangreb, som dagen før Paris-attentatet kostede 43 menneskeliv i Libanons hovedstad, Beirut.

I erklæringen, hvor Islamisk Stat lørdag tog skylden for det værste terrorangreb i Frankrigs historie, begrundede islamisterne det med, at Paris er ”vederstyggelighedens og perversitetens hovedstad”, og at attentaterne derfor var rettet mod et forboldstadion med en fodboldkamp mellem ” to korsfarernationer” - Frankrig og Tyskland - og koncerthuset Le Bataclan, hvor ”hundredevis af afgudsdyrkere var samlet til en pervers fest”.

Lige siden de første franske jihadister begyndte at søge til Syrien for at slutte sig til Islamisk Stat, har myndighederne indsamlet vidnesbyrd fra unge, som er blevet bedt om at begå terrorhandlinger i Frankrig, hvis det ikke lykkes dem at forlade landet. Ifølge flere opgørelser er Frankrig det land i Europa, som flest statsborgere har forladt for at drage i hellig krig i Syrien, nemlig mindst 1200. Og for ganske nyligt opfordrede Islamisk Stats leder, Abu Bakr al-Baghdadi, i en video på internettet sympatisører til at hævne sig på Frankrig for de luftangreb, som franske styrker har rettet mod IS' træningslejre i Syrien.

”Både Frankrig, Rusland og den iranske Hizbollah-bevægelse, som var målet i Libanon (i torsdags), deltager i koalitionen mod Islamisk Stat med blandt andre USA, Rusland og Tyrkiet, og indledte i september bombeangreb mod Islamisk Stats træningslejre i Syrien, hvor blandt andet jihadister af fransk oprindelse er blevet dræbt. Frankrig bekæmper også jihadismen i Mali, og det gør altsammen landet til et mål for Islamisk Stat, som nu fører krigen ikke bare i Mellemøsten, men også i Europa,” siger Gérard Chaliand.

”De europæiske lande mødes med samme type terror som Bagdad, men de er slet ikke klar til at tage kampen op mod denne form for terror,” mener også Mathieu Guidère.

Frankrig er blevet erklæret i undtagelsestilstand i de 12 dage, forfatningen tillader, men præsident Hollande meddelte i aftes, at han ønsker at forlænge undtagelsestilstanden i op til tre måneder, blandt andet af hensyn til den internationale klimakonference, COP21, som begynder i Paris den 30. november.

Fra i morgen vil i alt 10.000 soldater deltage i overvågningen af offentlige steder især i Paris, hvor der er forsamlingsforbud. Der er indført systematisk kontrol ved grænserne, og efter at myndighederne har identificeret medskyldige og eventuelle deltagere i attentaterne i Molenbeek-kvarteret i Bruxelles, er der også indført grænsekontrol mellem Belgien og Holland. Og blandt andet Italien har hævet terrorberedskabet, mens Storbritannien har skærpet grænsebevogtningen og vil se sit terrorberedskab efter i sømmene.

Den franske regering har bebudet indgreb mod imamer og andre, der propaganderer for jihad, mens oppositionen har krævet en skærpet lovgivning i forhold til terrormistænkte.

Fransk politi afhørte i går familien til en af de formodede gerningsmænd, Omar Ismail Mostefai, som er født nær Paris, og som sprængte sig selv i luften på spillestedet Le Bacalan efter at have henrettet utallige koncertgæster. Han var i efterretningsvæsenets søgelys for radikalisering, men slap alligevel under radaren. Yderligere to andre af de i alt syv døde gerningsmænd er identificeret, mens en ottende, belgiskfødt mand i aftes blev efterlyst med navn og foto af fransk politi. Forinden havde politiet fundet en af de biler, som blev benyttet under attentaterne mod restauranter og fortovscafeer i hjertet af Paris.

Belgisk politi har anholdt syv personer, deriblandt den mand, som havde lejet bilen. Mændene blev anholdt i Molenbeek-kvarteret i Bruxelles, hvor blandt andre gerningsmanden til skudattentatet mod Det Jødiske Museum i Bruxelles sidste år også havde opholdt sig.

Endelig har politiet fundet et egyptisk og et syrisk pas tilhørende en mand, som i februar blev registreret som asylsøger efter ankomsten til Grækenland. Passet blev fundet ved siden af en af selvmordsterroristerne ved det franske stadion Stade de France.

”Flygtningene, der forlader Syrien på grund af krigen, var allerede en form for globalisering af den syriske krig. Og der har længe været frygt for, at jihadister skulle forsøge at snige sig ind i Europa via flygtningestrømmen. Om det er forklaringen på tilstedeværelsen af det syriske pas, vides endnu ikke. Men den tid er slut, hvor det gav mening at skelne mellem 'hjemmedyrkede' og udenlandske terrorister. Der er tale om et kontinuum, blandt andet takket være internet og Islamisk Stats propaganda,” siger Mathieu Guidère.