Zombier går gennem Europa. De er overvejende af hankøn, bærer jakkesæt, er oppe i årene og har stort set kun finansmarkedets regler i hovedet. Men deres tid er ved at være forbi. Heldigvis, hvis man spørger den anerkendte tysk-franske politolog Ulrike Guérot.
”Vi sidder i en alvorlig europæisk krise. Men ikke mindst her i Tyskland har den politiske elite ladet, som om det græske problem bare kan isoleres nationalt. Og medierne har længe redet med på bølgen med evige overskrifter om brudte strukturreformer, og hvor meget grækerne skylder os,” siger Ulrike Guérot til Kristeligt Dagblad.
”Det er et småligt kuglerammespil, hvor vi forsøger at gøre historiske processer op i euro og cent. Forbundskansler Angela Merkel siger mere eller mindre direkte, at hvis bare vi har sikret os, er de andres problem ikke vores problem. Det er i mine øjne ikke et symptom, men Europas egentlige problem: Solidariteten er blegnet, og vi kæmper ikke i fællesskab for grundlæggende europæiske værdier som frihed, demokrati og social markedsøkonomi. Vi har de seneste år måske handlet legalt på baggrund af finansmarkedernes diktat, men vi har også handlet komplet uanstændigt,” mener Ulrike Guérot.
Et yderligere problem ligger ifølge politologen i, at Angela Merkel trods den åbenlyse tyske lederposition i Den Europæiske Union ikke har fremlagt skyggen af en vision for Europa de seneste fem år.
”I sin retningsløse pragmatisme søger Merkel midten, den politiske balance, den bredeste folkestemning i Tyskland nu og her. Men politik er jo ikke bare at holde balancen, men derimod at udstikke mål for et samfund. Manglen på retning hævner sig nu, hvor balancen skrider.”
Ifølge den erklærede pro-europæer Guérot har euroen gavnet eksportnationen Tysk-land, men som valutaunion uden tilsvarende fiskal og politisk union har den strukturelle problemer, der har været kendt siden euroens fødsel i 1999.
”Disse problemer kan jo ikke eksklusivt tilskrives Grækenland. De massive græske fejltrin og problemer skal ikke fortrænges, men det handler jo ikke kun om gæld. Det handler om at opbygge en stat og holde den oven vande. Alligevel har vi lukket øjnene for sparepolitikkens ødelæggende virkninger,” siger Guérot og tilføjer:
”Desuden handler det trods alt kun om få procent af EU's samlede BNP.”
Et første skridt fremad ville i Ulrike Guérots øjne nu være at ”tage euroen ud af finansministrenes hænder og begynde at tænke politisk”.
”Vi har igennem årtier forsøgt at skabe integration i kraft af markedsintegration, men det koncept er slået fejl. Vi må stille EU på hovedet - eller på benene - og lade det politiske niveau være det bærende. Vi må skabe et transnationalt europæisk demokrati, hvor vi må tillade os at definere milepæle og - hen over årtier - give en retning for en decideret politisk union, også fiskalt og socialt.”
Det lyder svært optimistisk i disse eurokrisetider, hvor alle europæiske lande peger fingre ad hinanden?
”Lige nu er jeg hamrende pessimist. Det her er begyndelsen på enden. Europæerne er jo i gang med at pille sten ud af husets bærende mure. Den første kan hedde grexit (græsk exit, red.), derefter måske også brexit (britisk exit) eller daxit (dansk exit, red.). Personligt vil jeg heller ikke mere af det samme Europa, men et andet Europa baseret på et transnationalt demokrati, der ikke er styret af zombier, men af de levende europæere. Det, tror jeg, tiden er moden til nu.”
De fleste europæere virker ikke til at ville dette Europa?
”Jeg hører og tror, at flertallet af tyskerne faktisk vil det, og at europæerne anerkender, at nationalstaterne ikke kan løfte fremtidens opgaver hver for sig. Uden Europa ser jeg personligt heller ingen fremtid for europæerne i det 21. århundrede. Behøver jeg at nævne Kina, Islamisk Stat eller Afrika for at gøre det håndgribeligt, at ikke alle vil blive ved med at acceptere verdens nuværende ressourcefordeling?”, spørger Ulrike Guérot retorisk og fastslår:
”Der venter os et sisyfosarbejde med at genrejse et andet Europa. Her er Grækenland i øvrigt ikke fjender, men venner. Vores konkurrenter er uden for Europa, og de vil os det derimod ikke alle nødvendigvist godt.”