Europæerne tror stadig på EU

Der er masser af kritik af og spørgsmål til EU, men som helhed tror europæerne på idéen med et politisk og økonomisk samarbejde, viser flere undersøgelser. Især de unge bakker op om Unionen

Undersøgelsen fra den tyske Bertelsmann Stiftung viser, at de øvrige europæere tager et muligt Brexit med ophøjet ro. De foretrækker, at briterne forbliver i EU, men de opfatter ikke en britisk udmeldelse som EU’s endeligt. –
Undersøgelsen fra den tyske Bertelsmann Stiftung viser, at de øvrige europæere tager et muligt Brexit med ophøjet ro. De foretrækker, at briterne forbliver i EU, men de opfatter ikke en britisk udmeldelse som EU’s endeligt. – . Foto: Neil Hall/Reuters/Scanpix.

Det er muligt, at et flertal af briterne i morgen vælger at stemme nej til EU, men intet tyder på, at et flertal af befolkningerne i de øvrige EU-lande har lyst til at følge efter dem, hvis det skulle komme til tilsvarende folkeafstemninger i deres egne lande.

Tre forskellige undersøgelser har inden for den seneste måned vist, at der i de øvrige medlemslande er et bredt ønske om at blive i EU – ovenikøbet ledsaget af et tættere samarbejde i Unionen.

”EU’s borgere er ikke tilfredse med EU’s resultater. De har fået meget større viden i de seneste år, og de er blevet mere kritiske og stiller flere spørgsmål, men det skal ikke forveksles med EU-modstand.

De europæiske borgere bakker op om idéen med det politiske samarbejde, og ser man det over en årrække, har der været en vedvarende, solid opbakning til EU,” siger Isabell Hoffmann, projekt- leder i den anerkendte tyske forskningsinstitution Bertelsmann Stiftung.

Bertelsmann-stiftelsen offentliggjorde i mandags en undersøgelse af europæernes holdninger til den britiske afstemning og den mulighed, at Storbritannien forlader EU. Undersøgelsen viste blandt andet, at 60 procent af europæerne uden for Storbritannien ønsker en stærkere økonomisk og politisk integration af EU.

Og på spørgsmålet om, hvad de selv ville stemme ved en folkeafstemning om medlemskab af EU, var der i alle lande flertal for at blive, skriver Bertelsmann i rapporten, der er baseret på målinger i alle 28 EU-lande.

”Der er mange paradokser i europæernes forhold til EU, men man må skelne mellem den utilfredshed, der er med de konkrete, aktuelle forhold, og så de mere principielle overvejelser om EU. Der kan sagtens være en enorm frustration over den måde, EU fungerer på, samtidig med at folk alligevel ser EU som det bedste bud på at løse problemerne,” siger Isabell Hoffmann.

En ny meningsmåling fra analyseinstituttet YouGov viser samstemmende, at blot omkring en tredjedel af indbyggerne i fem udvalgte EU-lande – Tyskland, Frankrig Danmark, Sverige og Finland – ønsker at komme ud af EU. Samme resultat kom frem i en undersøgelse fra det britiske analyseinstitut Ipsos Mori fra maj foretaget i de otte EU-lande Belgien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Polen, Spanien og Sverige, som repræsenterer næsten 80 procent af EU’s befolkning. Også her er det en tredjedel af de interviewede, der siger, at de ønsker at forlade Unionen.

Morten Rasmussen, lektor ved Københavns Universitet med speciale i den europæiske integrations historie, er enig i, at der er en grundlæggende opbakning til EU blandt befolkningerne.

Især de unge er nu fortalere for EU, hvilket også fremgår af Bertelsmann-undersøgelsen, fordi de er vokset op med åbne grænser og tværgående samarbejde. Men selvom meningsmålingerne ikke lyver om den aktuelle tilslutning, kan de komme til kort, mener han.

”Den verden, vi er blevet vant til, er ikke en selvfølge. Den kan hurtigt kollapse. Det er uforudsigeligt, hvad der sker, hvis briterne stemmer nej, fordi de politiske reaktioner er uforudsigelige,” siger han.

Morten Rasmussen vurderer, at sandsynligheden for en domino-effekt i andre lande er størst i Frankrig, Danmark og Holland, fordi det er her, at der kan være størst partipolitisk interesse i en afstemning fra henholdsvis Front National, Dansk Folkeparti og Frihedspartiets side.

Erfaringen viser efter hans mening, at folkeafstemninger kommer af indenrigspolitiske årsager. Danskerne stemte om EF i 1972, fordi den daværende statsminister Jens Otto Krag havde brug for at holde sammen på Socialdemokra-tiet, og briterne stemmer i morgen, fordi premierminister David Cameron troede, at en afstemning kunne holde sammen på De Konservative.

På samme måde kan der efter et eventuelt britisk nej være nationale politikere, der af partipolitiske hensyn ønsker at holde en afstemning, og i den situation kan selv en solid opbakning til EU smuldre.

”Folkeafstemninger følger ikke nødvendigvis en rationel, politisk logik. De kommer hurtigt til at handle om alt muligt andet, end det man stemmer om, og så kan det ende med et nej,” siger Morten Rasmussen.

Undersøgelsen fra Bertelsmann viser i øvrigt, at de øvrige europæere tager et muligt Brexit med ophøjet ro. De foretrækker, at briterne forbliver i EU, men de opfatter ikke en britisk udmeldelse som EU’s endeligt, pointerer rapporten.