Europæiske medier er splittede over Charlie Hebdos tegninger

People gather to light candles and write on the Place De La Republic, during a Unity rally "Marche ...

Mange europæiske medier tøver med at bringe Charlie Hebdos tegninger. Her ses fire af de dræbte tegnere fra magasinet afbildet på Place de la République i Paris ved søndagens solidaritetsmarch. Foto: Jay Shaw Baker/NurPhoto / Scanpix Denmark

De forsvarer alle ytringsfriheden, men europæiske aviser og magasiner er uenige om værdien af at gengive tegninger fra det franske satiremagasin

Den europæiske tradition for en vidtstrakt ytringsfrihed - og spørgsmålet om, hvorvidt denne ytringsfrihed nu er truet - har været et af de største temaer efter angrebet i onsdags på det franske satiremagasin Charlie Hebdo.

Hvor vanskeligt det er at sætte den selvsamme ytringsfrihed på en enkel formel, viser dog de europæiske avisers egen dækning med stor tydelighed. Selvom de alle hylder presse- og ytringsfriheden, har de også forskellige idealer for, hvordan den bedst forvaltes.

I Tyskland vrimler det med karikaturer i aviserne efter terrorattentaterne i Paris. En række aviser, herunder Frankfurter Allgemeine, har sat deres egne tegnere til at karikere islam og islamiske terrorister. En række andre aviser har bragt karikaturer fra Charlie Hebdo. Det gælder for eksempel Berliner Zeitung, Berliner Kurier, Der Tagesspiegel og Hamburger Morgenpost. Chefredaktørerne begrunder trykningen af tegningerne med, at aviserne på den måde vil forsvare ytringsfriheden.

På Hamburger Morgenpost har beslutningen allerede fået konsekvenser, da ukendte gerningsmænd i weekenden forsøgte at sætte avisens lokaler i brand. De smed sten og mindst én brandbombe ind i avisens arkiv. Aviser og arkivmateriale gik op i røg, men ingen mennesker kom noget til.

Hamburger Morgenposts chefredaktør Frank Niggemeier fortryder dog ikke, at avisen har bragt karikaturerne fra Charlie Hebdo.

”Vi er overbeviste om, at det er rigtigt og vigtigt at bekende os til presse- og ytringsfriheden. Nu vil vi ikke blive paniske eller hysteriske. Tværtimod vil avisen trofast forblive på sin kurs,” siger han til et anden tysk avis, Handelsblatt.

I Storbritannien har holdningen været nærmest stik modsat. Ingen britiske medier har genoptrykt nogen af de kontroversielle tegninger fra Charlie Hebdo.

”The Guardian er The Guardian, og vi har et anderledes etos. Det ville føles som symbolpolitik. Vi vil holde os til vore sædvanlige værdier,” har chefredaktør Alan Rusbridger forklaret.

I avisen Sunday Times kritiserer kommentator og tidligere redaktør Dominic Lawson ligefrem de medier, som på forsider og lederplads erklærer ”Je suis Charlie” (Jeg er Charlie).

”Næsten ingen af dem, der udtrykker solidaritet med Charlie Hedbo, er villige til at sætte deres eget liv på spil for religiøs satire. Og jeg vil ikke bebrejde dem,” skriver Dominic Lawson, som selv tidligere har afvist at trykke tegninger af frygt for ”galninge”.

End ikke det satiriske magasin Private Eye, som er kendt for at gå hårdt til politikere og kongehus, vil trykke tegningerne.

”Nej, vi har ikke planer om at trykke tegningerne,” svarer redaktør Ian Hislop i en kortfattet mail til Kristeligt Dagblad.

Hverken Private Eye eller andre britiske aviser genoptrykte Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger fra 2005.

I Norge har terroren vækket debatten om ytringsfrihedens rammer, og flere medier har valgt at gengive Charlie Hebdos satiretegninger for at vise det, de radikale muslimer valgte at dræbe for. Det gælder blandt andet Dagbladet, Aftenposten, VG, Dagens Næringsliv og statsejede NRK.

Dagbladets chefredaktør har forklaret, at årsagen ikke er kampen for ytringsfriheden, men hensynet til, at læserne skal have mulighed for at forstå, hvad sagen drejer sig om.

Dagsavisen og Vårt Land har derimod valgt ikke at bringe tegningerne - for Vårt Lands vedkommende, fordi man ikke mener, at det er en kristen avis' opgave at håne muslimer.

Også i Sverige har der som i Norge - og Danmark - været forskellige holdninger til, om det gav mening at trykke Charlie Hebdos tegninger. Den kristne avis Dagen og erhvervsbladet Dagens Industri har ikke trykt tegningerne. Det samme gælder det venstreorienterede Aftonbladet, der forsvarer sin beslutning om ikke at trykke tegningerne med, at journalistik ikke drejer sig om krigsførelse.

Svenska Dagbladet, Expressen, Sydsvenska Dagbladet og statsmediet Sveriges Television, SVT, har modsat publiceret de islamkritiske tegninger.

”Hvis vi skal kunne forklare, hvad der skete, er vi også nødt til at vise, hvad det var, der provokerede terroristerne til at myrde,” siger nyhedschef ved SVT, Ulf Johansson, til Kristeligt Dagblad.