Europæisk kritik af dansk kristendomsfag

Det er forkert at koncentrere religionsundervisning om kristendom, mener Europarådets kommissær for menneskerettigheder

Undervisningsminister Bertel Haarders (V) planer om at skærpe profilen for faget kristendomskundskab bliver modtaget med skarp kritik

af Europarådets menneskeretskommissær Alvaro Gil-Robles, der tidligere har gjort sig bemærket i den danske debat om integrationspolitikken.

Kommissæren betegner det som på kant med de europæiske værdier, at kristendomsfaget klart favoriserer den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. Han mener, at undervisningen er for fokuseret på én bestemt trosretning, og han advarer mod at gøre faget til bærer af dansk identitet.

– Religionsfaget skal være almendannende og sørge for, at alle elever får en indsigt i de tre monoteistiske religioner. At koncentrere religionsundervisningen ikke blot om den kristne, men om den lutherske tro er den forkerte vej at gå, siger Alvaro Gil-Robles.

Folkeskoleloven slår fast, at kristendomsfaget er ikke-forkyndende, og at undervisningen på de ældste klassetrin tillige skal "omfatte fremmede religioner og andre livsanskuelser".

Men undervisningsminister Bertel Haarder (V) har flere gange over for Kristeligt Dagblad betonet, at han ønsker at skærpe kristendomskundskabs profil som et fag, hvor hovedvægten skal lægges på de bibelske fortællinger og folkekirkens kristendom. Ikke som forkyndelse, men som en overlevering af den fælles kulturarv, kristendommen gennem sin 1000-årige tilstedeværelse i Danmark udgør. Derfor har kristendommen mere status af kanontekster, der forudsættes kendt, end en tro, der kræver en trosbekendelse.

Alvaro Gil-Robles finder det forståeligt, at én religion får en særstatus, når den overvejende del af befolkningen tilhører samme kirke, men at den offentlige skole skal sikre, at alle elever kan finde deres plads. Derfor må det overlades til privatskoler at lægge særlig vægt på en bestemt religion, pointerer kommissæren.

– Det handler om, hvordan man optager fremmede i det nationale fællesskab. Skal man være lutheraner for at være dansker, udelukker man alle, der ikke er luthe-ranere. At klamre sig til religionen er udtryk for manglende tillid til den nationale identitet. Denne identitet har slet ikke brug for at bruge

religionen som krykke. Vi kritiserer igen og igen de muslimske lande for at blande politik og religion. Så bør vi ikke gøre det samme i Europa. Hvis det er denne vej, Danmark går med sin religionsundervisning, så er vi ved at være ude i noget, der er i strid med de europæiske værdier, siger Alvaro-Gil

Robles.

Europarådet har det i almindelighed svært med den danske folkekirkes særstatus i samfundet. I december vedtog rådets 46 udenrigsministre således en resolution om Danmarks overholdelse af Rammekonventionen, som blandt andet kritiserede folkekirkens finansiering over skatten og kirkernes centrale rolle i person-registreringen.

Det lykkedes ikke i går at

få undervisningsminister Bertel Haarders kommentar til kommissærens kritik.

bpedersen@kristeligt-dagblad.dk

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Udland