De strejkede i Madrid og Bruxelles i sidste uge og de strejker i Grækenland i morgen. De arbejdsløse, de fattige og de utilfredse kan, fem år efter at krisen satte ind i Sydeuropa og Irland, stadig ikke se idéen med de besparelser og reformer, som deres nationale regeringer med EUs opbakning (eller efter direkte forlangende) gennemfører.
Sparepolitikken betyder bare, at det er de samme mennesker, der bliver ramt. Det er dem, der i forvejen kun har ganske lidt, der bliver efterladt med ingenting, siger 67-årige Maria Cruz Otero, som deltog i demonstrationerne i Madrid, til den engelsksprogede spanske avis The Local.
To nye rapporter fra henholdsvis den katolske hjælpeorganistion Caritas og den uafhængige økonomiske tænketank Bruegel støtter Maria Cruz Oteros opfattelse. Fattigdommen og uligheden i EU er øget betydeligt under den økonomiske krise, fastslår rapporterne. Deres pointe er, at det er sket til ingen verdens nytte.
Den stramme økonomiske politik har ikke hjulpet. Derimod risikerer den at fastholde de berørte lande i krise mange år frem.
Vi forsøger at fortælle finansministrene (i EU, red), at arbejdsløshedsproblemet er enormt, og at hvis de insisterer på at fortsætte den nuværende politik, vil det vare mange år, før arbejdsløsheden er opsuget af nye jobs, siger Guntram Wolff, direktør for Bruegel og en af de to forfattere til rapporten, til den græske avis Kathimerini.
LÆS OGSÅ: Østeuropæere er det nye proletariat
Tænketanken, der har base i Bruxelles, peger på, at EU er nødt til at lægge sin økonomiske strategi om fra besparelser til investeringer, hvis man vil løse krisen i de værst ramte lande.
Der er brug for en form for Marshall-hjælp, for uden investeringer vil der ikke komme vækst, siger Zsolt Darvas, økonom og medforfatter.
Den katolske hjælpeorganisation Caritas fremhæver i sin rapport Den europæiske krise og dens menneskelige omkostninger, hvordan Europas fattigste efter fem års nedskæringer stadig betaler for en krise, som de ikke var skyld i.
Rapporten tegner et billede af et ulige Europa, hvor et stigende antal mennesker kæmper med fattigdom og social udstødelse. Et Europa, hvor den sociale sammenhængskraft er ved at forsvinde, og hvor tilliden til de politiske institutioner bliver stadig ringere.
Den verden, som rapporten dokumenterer, er ikke retfærdig. Ydermere har brugen af nedskæringer ikke løst krisen, men tværtimod skabt sociale problemer, som vil have en vedvarende indflydelse, skriver Caritas Europa i rapporten.
Det er ikke mindst arbejdsløsheden og dens langsigtede konsekvenser, der vækker bekymring. Fra 2008 til 2013 steg antallet af arbejdsløse i EU med seks millioner mennesker, og den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent i EU er nu på mere end 11 procent.
I Grækenland og Spanien er over en fjerdedel af befolkningen arbejdsløse. For unge mellem 18 og 25 år er den helt oppe på 50-55 procent.
Situationen i Grækenland er i særklasse vanskelig. Omkring 44 procent af grækerne har nu en indkomst under landets officielle fattigdomsgrænse, skriver det britiske dagblad The Guardian. Omkring 5000 grækere har begået selvmord, siden krisen begyndte.
Henrik Plaschke, lektor og Jean Monnet professor i Europæiske Studier og politisk økonomi ved Aalborg Universitet, kan ikke kommentere de to rapporter direkte, da han ikke har læst dem, men han bekræfter vurderingen af, at de stramme nedskæringspolitikker ikke har gavnet.
Uligheden er vokset, og der eksisterer de samme dybe strukturelle ubalancer mellem Nord- og Sydeuropa, som der hele tiden har gjort. Krisen har skiftet karakter, men der er ingen tegn på løsning på vej for hverken Grækenland eller Spanien, som er blandt de hårdest ramte lande, siger han.
Henrik Plaschke peger på, at EUs manglende evne til at løse den finansielle og økonomiske krise også undergraver befolkningernes tillid til unionen som politisk system. Det er med til at øge fremgangen for de ekstreme højrefløjspartier.