Færre afrikanske pigebørn end tidligere får i disse år byttet barndommen og den tidlige ungdom ud med ægteskab. For nylig stemte et enigt parlament i det østafrikanske land Malawi klokkeklart ja til at forbyde ægteskaber, hvor pigen eller drengen er under 18 år.
I et andet østafrikansk land, Etiopien, hvor børneægteskaber i århundreder har været meget udbredte, og piger helt ned til 10-årsalderen er blevet giftet bort i de fattigste dele af landet, er antallet af børneægteskaber styrtdykket med 20 procent på fem år ifølge de seneste tal fra Unicef og FN's Befolkningsfond. Skiftet er sket i kraft af landets forbedrede økonomi og en målrettet indsats fra hjælpeorganisationer og den etiopiske regering.
Men Etiopien er ikke ene om at gøre fremskridt.
I alt 12 afrikanske lande, heriblandt Senegal, Rwanda og Tanzania, har nemlig opnået en ”betydelig fremgang” på området ifølge FN's Befolkningsfond, og landene har alle oplevet fald på mindst 10 procent i børne-ægteskaberne i perioden fra 2000 til 2012.
Direktøren for det amerikansk baserede forskningsinstitut International Center for Research on Women, ICRW, (Det Internationale Center for Kvindeforskning, red.), Suzanne Petroni, definerer udviklingen i de afrikanske lande som et lyspunkt.
”Den nedadgående trend, vi har oplevet i de seneste år, vækker håb,” siger hun.
Trenden dækker over, at de afrikanske regeringer og det internationale samfund for alvor har gjort det til en prioritet at nedbringe det voldsomme antal børneægteskaber i udviklingslandene, vurderer Suzanne Petroni.
”Den Afrikanske Union har iværksat en kampagne, der skal sætte et punktum for børneægteskaber, og det er et utroligt opløftende tegn på, at der er politisk vilje til at afskaffe praksissen,” siger hun.
Det er dog kun for alvor opløftende, understreger Suzanne Petroni, hvis andre udviklingslande, hvor der endnu kun er lille eller ingen fremgang at spore, lægger sig i kølvandet på de afrikanske foregangslande. Befolkningsvæksten betyder nemlig ironisk nok, at antallet af børneægteskaber kommer til at stige markant i de afrikanske lande, hvor antallet af børneægteskaber procentvis er status quo.
”På globalt plan sker fremskridtet for langsomt, og der er lang vej igen, før vi vil opleve, at antallet af børneægteskaber falder verden over i samme tempo (som i Etiopien, red.),” siger den amerikanske forsker.
Der findes ingen enkel forklaring på, hvorfor Etiopien og Senegal oplever markante fremskridt, mens udviklingen bogstaveligt står stille i lande som Burkino Faso og Niger.
”Der er brug for mere forskning på området for virkelig at forstå, hvorfor disse forandringer har fundet sted i de pågældende lande. Det, vi ved, er, at i lande som Etiopien og Senegal har regeringerne forpligtet sig politisk til at sætte et punktum for skikken og ført politikken ud i livet,” siger Suzanne Petroni.