Historisk fredsaftale er efter flere års forhandlinger en realitet i Columbia. Kristeligt dagblad har besøgt kompagniet Rico Machao ved Farcs 18. division. Når freden kommer, vil vi fortsætte vores kamp med ord, ikke våben, siger Farc-oprørerne
Sytske Susie Jellema skriver fra Colombia Fotos: marielle Van Uitert
Oprørerne bruger kun deres fornavne eller kampnavne i Farc-regi. Kristeligt Dagblad har under sit besøg i den oprørskontrollerede jungle i Antioquia-området, omkring 550 kilometer nordvest for hovedstaden, Bogota, også spurgt ind til oprørernes deltagelse i kamphandlinger og Farcs voldelige omdømme.
De ældre guerillasoldater iblandt dem havde vanskeligt ved at svare på dette. Mange års liv i skjul i junglen har gjort dem fåmælte – det eneste, der kunne lokkes ud af dem, var sætninger som ”volden er en del af krigen”.
De yngre guerillasoldater sagde til gengæld, at de ikke aktivt havde været i kamp.
Samtlige af de oprørere, Kristeligt Dagblad mødte ved den 18. af Farcs 63 tilbageværende fronter, hævdede at have tilsluttet sig den marxistiske gruppe frivilligt.
Artiklen fortsætter under annoncen
Konflikten i Columbia kort fortalt:
Farc står for Forças Armadas Revolucionárias da Colômbia: Colombias Revolutionære Væbnede Styrker.
Konflikten brød ud i 1964, da staten tvangsfjernede tusindvis af bønder for at overtage deres jord, hvilket fik Farc til at indlede et væbnet oprør, som siden har kostet over 220.000 mennesker livet og drevet millioner på flugt.
Farcs mål var at gøre Colombia til et kommunistisk styre med inspiration fra Cuba.
Konflikten har også involveret en række venstreorienterede militser, højreorienterede para-militære grupper og narkobander, der ikke er en del af fredsaftalen.
Farc har i løbet af årene holdt et stort antal politikere, soldater, godsejere og andre som gidsler. En af de mest kendte var præsidentkandidaten Ingrid Betan-court, som blev frigivet i 2008 efter seks års fangenskab. Oprørerne har også tjent penge på kokain og guld, mens de oprindelige krav om jordreformer og social retfærdighed blev trængt i baggrunden. Efter årtusindskiftet begyndte Farc at miste flere af sine ledere i kamp og momentum, hvilket var med til at bane vejen for fredsforhandlingerne, der blev indledt i 2012 med Norge og Cuba som mæglere.
Oprørerne gik med til forhandlingerne, da Colombias præsident, Juan Manuel Santos, to år forinden havde fremlagt en land-reform, der imødekom en del af Farcs krav.
Farc talte omkring 20.000 oprørere, da gruppen var på sit højeste i 1970’erne, men er i dag nede på omkring 8000. Når aftalen er underskrevet i næste måned, skal de inden 180 dage aflevere deres våben. Kun de mest alvorlige krigsforbrydere vil blive retsforfulgt