For mange voksne nordmænd står datoen den 22. juli som en skamplet, der minder dem om, hvor vigtigt det er at bekæmpe ekstremisme. For børn og unge er viden om baggrunden for det største angreb i moderne norsk historie derimod langtfra en selvfølge.
I de norske folkeskoler omtales terroren og det højreekstreme manifest, Anders Behring Breivik lagde til grund for sit angreb, nemlig ikke i lærebøgerne, og emnet tages kun i stærkt begrænset omfang op i klasselokalerne. Dette til trods for, at eleverne efterspørger mere viden om baggrunden for terrorangrebet den 22. juli 2011, hvor Breivik dræbte i alt 77 mennesker i Oslo og på Utøya.
Sådan lyder konklusionen i forskningsartiklen ”Når terror ties ihjel”, der er udarbejdet af Det Teologiske Menighedsfakultet i Oslo og Universitetet i Bergen.
Allerede i efteråret 2011 blev lærere ifølge undersøgelsen advaret af forældre og ledere mod at bringe terroren ind i undervisningen.
Trine Anker er lektor i religionsvidenskab ved Menighedsfakultetet og har udarbejdet undersøgelsen sammen med en kollega. Hun peger på, at mange nordmænd ser Breivik som en syg enspænder, og at hans ideologiske baggrund og holdningsfællesskab i ekstreme miljøer derfor affejes. Det er årsagen til tabuet i de norske skoler, mener hun.
”De gange, der undervises om angrebet, handler det om støtteoptogene og sammenhold, men det radikale tankegods bliver ikke diskuteret,” siger hun.
Trine Anker mener, at der i de senere år er kommet en større polarisering i det norske samfund, som også har ramt skoleeleverne og viser sig ved, at 60 procent af unge nordmænd ifølge en undersøgelse mener, at Vesten er i krig med islam.
Hun frygter, at tabuet om terroren kan føre til yderligere polarisering og højreekstremisme, hvis ikke man drøfter Breiviks ideologi i skolerne.
”Med vanskelige temaer er det for alle – også børn – vigtigt med oplysning. Skolen bør turde tage snakken med eleverne om højreekstremismen og diskutere Breiviks ideologiske tankegods. Man må erkende, at der er nordmænd, som er enige med Breivik, og ikke vende det blinde øje til,” siger hun.
Arbejderpartiets ungdomsorganisation, der var mål for terroren på Utøya, har op til femårsdagen for angrebet i morgen opfordret til, at 22. juli bliver en fast del af læreplanerne.
”Det er vigtigt, at alle norske elever både lærer om baggrunden for angrebet, hændelsesforløbet og efterspillet, så vi kan lære af historien,” siger organisationens leder, Mani Hussaini, til nyhedsbureauet NTB.
Stian Bromark har skrevet bogen ”Selv om sola ikke skinner” (på dansk: Selvom solen ikke skinner) om terrorangrebet og er enig.
”Af frygt for at tale om det smertelige har man i skolen forsømt at fortælle, at Breivik har ligesindede. Det er et problem, fordi det betyder, at overleveringen af fortællingen om det ideologiske tankesæt går tabt. Viden om det had mod kvinder, medier og multikultur, som var årsagen til angrebet, risikerer ikke at nå den næste generation,” siger forfatteren, der er redaktør for Agenda Magasin under centrum-venstre-tænketanken Agenda.
Stian Bromark advarer om, at begivenhederne ikke giver mening for børn og unge, medmindre skolen forklarer, hvorfor det skete.
”Breivik deltog i debatmiljøer på internettet, der for mange unge er der, de søger efter viden, forklaring og baggrund. Derfor er skolen nødt til at levere en kritisk fremstilling af hans idéer,” siger han.