Vest for Litauens hovedstad, Vilnius, ligger Det Syvende Fort, en af landets mest dragende historiske bygninger omgivet af blomster og frodige græsplæner. Folk holder fester, børn deltager i lejre, og familier tager på skovtur i græsset. Men de færreste besøgende er klar over, at de nyder idyllen oven på knoglerne af 5000 myrdede jøder.
For præcis 75 år siden var stedet en koncentrationslejr og husede tusindvis af udhungrede og dødsmærkede jøder, som blev kørt til fortet fra blandt andet Tyskland og Frankrig og dræbt af litauiske nazi-kollaboratører i det besatte Litauen. Massegravene på stedet er kun markeret af nogle få pæle og klipper, og derfor er stedets uhyggelige historie ukendt for de fleste, skriver det jødiske nyhedsbureau JTA.
Men det skal være slut nu, mener den jødiske historiker og nazijæger Efraim Zuroff, der sammen med det jødiske samfund i Litauen kræver, at borgmesteren i byen Kaunas sætter en stopper for festerne i den tidligere koncentrationslejr.
”Jeg opfordrer dig på det kraftigste til straks at suspendere sådanne aktiviteter på Det Syvende Fort og sørge for, at stedet bliver genoprettet under kommunen eller under en organisation, hvis formål vil være at ære mindet om de døde frem for at fornærme dem,” skriver Efraim Zuroff i et åbent brev til byens borgmester, Visvaldas Matijosaitis.
I 2009 privatiserede myndighederne den tidligere koncentrationslejr, som i dag ejes af interesseorganisationen Center for Militær Arv, der organiserer fester og giver adgang til fortet mod betaling af entré. Privatiseringen fandt sted under stor protest fra Det Jødiske Samfund i Litauen, som kaldte beslutningen for en ”kæmpestor fejl”, fremgår det af samfundets hjemmeside. I foråret 2012 hjalp det jødiske samfund til med at genbegrave resterne af jødiske ofre, efter at knogler var begyndt at stikke op af jorden under et oprydningsarbejde ved fortet.
“Det jødiske Samfund i Litauen mener, at litauiske institutioner skal sikre, at mindet om ofrene for holocaust ikke bliver underlagt private erhvervsordninger,” skriver samfundet i en erklæring.
“Desværre er Det Syvende Fort, den første koncentrationslejr i Litauen, blevet et berygtet eksempel på denne form for udnyttelse til trods for konstante protester fra Det Jødiske Samfund i Litauen.”
Den litauiske forfatter Ruta Vanagaite kalder ligeledes omgangen med den tidligere kz-lejr for skandaløs. Tidligere på året vakte hun international opmærksomhed med bogen ”Vores folk”, der handler om grusomheder begået af litauere mod jødiske landsmænd under Anden Verdenskrig. Bogen er skrevet i samarbejde med Efraim Zuroff, som desuden er leder af det israelske kontor for østeuropæiske anliggender ved Simon Wiesenthal Center, en international organisation, som arbejder med at fremme menneskerettigheder med særlig fokus på følgerne af holocaust.
Ifølge Ruta Vanagaite ved man med sikkerhed, at mindst 6000 litauere var direkte involveret i drab på jøder. I bogen har forfatterne også undersøgt omstændighederne omkring Det Syvende Fort.
”Jeg blev overrasket over at finde organiserede børnefester og midsommerfester. Man kan drikke alkohol, danse og høre musik få hundrede meter fra det sted, hvor jøder blev fængslet, før de blev skudt,” siger Ruta Vanagaite, som ikke selv er jøde.
”Det er et af de mest gruopvækkende historiske steder i Litauen,” siger hun.
Begivenhederne på Det Syvende Fort foregår ikke samme sted som dér, hvor ofrene for holocaust ligger begravet, fortæller Vladimir Orlov fra organisationen Center for Militær Arv ifølge nyhedsbureauet JTA. Alle begivenheder har desuden et pædagogisk eller uddannelsesmæssigt sigte, siger han til den litauiske nyhedsside 15min.lt. Desuden kan man finde oplysninger om stedets dystre historie på en officiel hjemmeside.
”Ethvert sted i Litauen har en eller anden tragisk historie. Dette sted er ikke anderledes,” siger han.
Den manglende respekt for de jødiske ofre afspejler imidlertid et generelt problem i Litauen, hvor myndighederne aldrig har anerkendt den store lokale deltagelse i holocaust, mener Efraim Zuroff.
Landet er blevet kritiseret for ligefrem at ære kollaboratører, herunder Juozas Ambrazevicius-Brazaitis, lederen af en pro-nazistisk regering under krigen, som i 2012 blev genbegravet ved en højtidelig statsbegravelse.
I modsætning til situationen uden for Østeuropa var nazistiske kollaboratører i Litauen og de øvrige baltiske lande direkte involveret i massemordet på jøder, siger Efraim Zuroff. Men landets politikere har skabt en fortælling om, at mordet på jøder i Litauen ikke var nogen enestående begivenhed og i øvrigt kan tilskrives en mindre gruppe af bøller, forklarer både han og Ruta Vanagaite.
”Vi er dybest set vidner til et systematisk forsøg fra myndighedernes side på at skjule de faktiske omstændigheder i historien og præsentere en alternativ fortælling om, at to lige store folkemord fandt sted i Litauen. Et udført af nazisterne primært mod jøderne og et andet udført af Sovjet mod de etniske litauere,” siger Zuroff og tilføjer, at denne offerrolle i årtier har udelukket en debat om landets eget ansvar.
Litauen har dog også gennemført initiativer, som har affødt ros fra jødiske samfund. Hovedstaden Vilnius planlægger at bygge et jødisk museum til mere end 60 millioner kroner og gennemfører arkæologiske udgravninger af byens tidligere synagoge.
Bogen, som Ruta Vanagaite har skrevet i samarbejde med Efraim Zuroff, har i øvrigt udløst den første store offentlige debat om landets medansvar for jødeudryddelserne, og historikere har lovet at ”forsøge at udgive” en liste over omkring 1000 kendte kollaboratører, skriver JTA.