Finnerne gør oprør mod de etablerede politikere

År præget af politiske skandaler, arbejdsløshed og højere skatter har fået finnerne til at miste troen på landets gamle partier. Et nyt fremgangsrigt protestparti skaber røre før parlamentsvalget i morgen

Fra venstre ses Erkki Havansi, der er kandidat for partiet De Sande Finner, sammen med tre af partiets vælgere: Jarmo Laakso, Rami Pinkilainen og Matti Laapotti. --
Fra venstre ses Erkki Havansi, der er kandidat for partiet De Sande Finner, sammen med tre af partiets vælgere: Jarmo Laakso, Rami Pinkilainen og Matti Laapotti. --. Foto: Katrine Barslev.

I det sydlige Finland ligger byen Tikkurila. En kølig aprildag er en campingvogn med valgsloganer og navne blevet bugseret ind på et torv ved byens shoppingcenter, og kandidater fra partiet De Sande Finner forsøger at sælge deres budskab.

Tre mænd står midt på pladsen og lytter til, hvorfor de skal give deres stemme til Erkki Havansi fra partiet De Sande Finner. Egentlig behøver de ikke argumenter, for de har bestemt sig for, at partiet er det rigtige for dem.

LÆS OGSÅ: Finsk nationalistparti får jordskredsvalg

Tikkurila er beboet af mange ufaglærte, arbejds- løse og indvandrere og er et typisk vælgerområde for partiet, som vil hæve skatterne for højtlønnede, skære ned på EU's beføjelser og få den stigende arbejdsløshed ned ved at sørge for, at finner står foran indvandrere i jobkøen.

Partiets mærkesager taler til Jarmo Laakso, som har været arbejdsløs i fire år.

"Finland er blevet et uretfærdigt land, hvor kapitalismen trives, og de rige betaler alt for lidt i skat. Det er ikke let at være arbejder eller uden job. Hvem vil hjælpe os, når regeringen taler om at give penge til fjerne lande som Grækenland og Portugal?", siger Jarmo Laakso.

Han er mødt op i dag sammen med to kammerater fra den forening, områdets arbejdsløse kommer. Foreningen er vokset med årene, og samtidig er Tikkurila blevet et af landets mest indvandrertunge områder. Det passer ikke sammen, mener Jarmo Laakso og hans venner, og de har mistet troen på, at landets etablerede politikere har reelle løsninger.

De tre mænd repræsenterer den landsdækkende utilfredshed, der har givet næring til protestpartiet De Sande Finner. Indtil nu har de haft fire procents opbakning, men den nyeste meningsmåling giver partiet 18 procent af stemmerne. Jarmo Laaksos ven Matti Laa-potti tror på forandringen.

"Den nuværende regering har været alt for tolerant og liberal, og vi har brug for nogen, som vil kræve noget af indvandrere, sætte straffen for forbrydelser op og få mere indflydelse i EU. De Sande Finner skal have en chance, for jeg tror, at de er anderledes. De kan give os reel forandring," siger han.

Troen på forandring er drivkraften for mange af De Sande Finners støtter, og fremgangen bunder i, at partiet har formået at mobilisere sofavælgerne. På torvet i Tikkurila har kun Jarmo Laakso været trofast vælger, siden han fyldte 18 år, de to andre mænd har ikke frekventeret stemmeurnerne så ofte, men i morgen står de der.

Tom Martonen og Anna-Maria Karf planlægger også at stemme – men det er for at forhindre De Sande Finner i at få for meget magt. Parret bor i Helsinki og er med deres akademiske baggrund og arbejde i bankverdenen så langt fra partiet, som man næsten kan komme.

Et par dage før valget har de inviteret til at se en tv-debat, hvor de fire største partiers ledere taler om økonomi, arbejdsmarkedspolitik og fremtiden for Finland. Udover partiledere fra Socialdemokraterne, Samlingspartiet og Centerpartiet er De Sande Finners leder, Timo Soini, med.

Tom Martonen og Anna-Maria Karf mener, at De Sande Finner overdriver landets problemer med indvandrere og EU, men de forstår godt, at mange kan være tiltrukket af partiets løsninger.

"Det er et underligt fænomen, for pludselig har de fået enormt stor opbakning. Men de har ramt tidsånden meget heldigt, for der er udfordringer med EU og arbejdsløshed," siger Anna-Maria Karf.

Parret er en del af landets svenske minoritet på fem procent, og de stemmer på Svensk Folkeparti, som er et af landets mindre regeringspartier. De ved, at hvis De Sande Finner får regeringsmagt, kan det blive sværere at være finnesvensker. De Sande Finner vil fjerne den obligatoriske svenskundervisning i folkeskoler og gymnasier, og svensk skal ikke længere være på linje med finsk.

Det er en del af partiets fokus på kultur og især tilbagevenden til traditionel finsk kultur. Tom Martonen lytter til Timo Soinis argumenter fra tv-studiet, og han er ikke imponeret.

"De er imod globaliseringen og ønsker at skrue tiden 50 år tilbage. Men det er urealistisk at tro, at lette løsninger virkelig kan løse problemerne. Det er let at være nej-siger, men hvis de virkelig bliver et af landets største partier, må de også tage ansvar," siger Tom Martonen.

På torvet i Tikkurila er politikerne fra De Sande Finner klar til at tage ansvar. Erkki Havansi har sagt farvel til de tre overbeviste vælgere og gør sig klar til at pakke brochurer og plakater ned i campingvognen. Han begyndte sin kampagne i december og er efterhånden utålmodig efter valget. Chancerne for at blive en del af parlamentet i Helsinki er på omkring 50 procent, og den pensionerede juraprofessor håber at kunne ændre på landets love, hvis han bliver valgt ind.

"Finland er et rigt land, men vores ressourcer forsvinder, fordi politikerne har været for blødsødne. Jeg er måske lidt gammeldags, men vi skal tilbage til lov, orden og strenge straffe – de gamle dyder," siger Erkii Havansi.

barslev@k.dk