Mens mange øjne har været rettet mod Middelhavet og drukneulykkerne blandt asylsøgere og indvandrere på flugt til Europa, er en anden flygtningestrøm gået mere upåagtet hen.
Fra Balkan strømmer titusinder af indbyggere ind i EU i håb om at slippe væk fra det økonomiske og politiske morads, de oplever, at deres lande har udviklet sig til i de 15-20 år, der er gået, siden krigene i det tidligere Jugoslavien ophørte.
Foreløbig er der i 2015 kommet dobbelt så mange asylsøgere til EU fra landene i det vestlige Balkan - Kosovo, Albanien, Serbien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Makedonien - som fra Syrien.
Over en tredjedel af alle asylansøgninger i første kvartal kom fra Kosovo, Albanien og Serbien, i alt cirka 61.000 mennesker, mens 16 procent kom fra Syrien, viser tal fra EU's statistiske kontor, Eurostat.
Ifølge oversigtsrapporten for det vestlige Balkan for første kvartal 2015 fra EU's grænseagentur Frontex, som netop er offentliggjort, er der tale om endnu en kvartalsrekord.
Særligt Tyskland mærker presset fra Balkan. Omkring 40 procent af de asylsøgere, der søgte til EU's største land i årets første seks måneder, kom fra det vestlige Balkan, viser nye tal fra det tyske indenrigsministerium.
”Folk bliver mere og mere skuffede over manglen på fremskridt i deres lande. De er ved at miste tålmodigheden med og håbet om, at der vil ske virkelige forandringer i den nærmeste fremtid,” siger Robert Pichler, dr.phil. i historie og gæsteprofessor ved Graz Universitet i Østrig, med speciale i Balkans politiske, sociale og kulturelle historie.
Tilstrømningen af flygtninge fra Balkan sker på trods af, at sandsynligheden for at få asyl er ekstrem lav både i Tyskland og i de øvrige EU-lande.
Sidste år fik i gennemsnit én procent af ansøgerne fra Makedonien asyl i EU, mens det gjaldt syv procent af ansøgerne fra Albanien - som var den befolkningsgruppe, der havde den højeste godkendelsesrate.
Selvom kampen for asyl stort set er tabt på forhånd, afholder det dog ikke folk fra at blive ved med at søge mod EU. Blandt andet var der i årets første måneder en sand eksodus af albanere fra Kosovo.
Mange solgte deres hus og forlod deres job i et desperat forsøg på at finde en bedre fremtid.
”Det kan virke irrationelt at sætte alt på spil, når man ved, at det nærmest er umuligt at få lov til at blive i de vestlige lande, men der er en stærk psykologisk effekt i at se andre at rejse, hvis man selv har et stærkt ønske om at slippe væk fra en deprimerende situation. Så opstår der let en kædereaktion, fordi ingen har lyst til at sidde tilbage i håbløsheden alene,” siger Robert Pichler.
Den danske Balkan-ekspert Karsten Fledelius peger på, at der ikke er sket den politiske og økonomiske udvikling i regionen, som befolkningerne havde sat deres lid til.
Landene er fattige, korrupte og præget af et forældet klan- og klientelisme-system, hvor magthaverne belønner de ”undersåtter”, der støtter deres embede, og loyaliteten altid er størst over for ens egen slægtsgruppe eller klan.
”Efter at krigene på Balkan standsede, har landene i vid udstrækning måttet klare sig selv. Og det tager tid at opbygge virkelige demokratier. Det er vi ofte tilbøjelige til at glemme herhjemme. På Balkan stemmer man på dem, man kender, og det holder den samme korrupte elite ved magten,” siger han.
Det er især de unge, der rejser væk i afmagt over forholdene.
”Uden ægtefælle eller børn er det dem, der er mindst bundet til hjemlandene. Og samtidig er det dem, der føler den stærkeste tilknytning til EU. De ser sig som en del af Europa, og de kan ikke overskue at vente på, at deres lande bliver medlemmer af EU,” siger Karsten Fledelius.