Sveriges socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, er en særdeles presset mand. Ikke alene måtte han i weekenden se den aftale, der sikrer mindretalsregeringens finanslov, forlise. I den nære fremtid venter også en vanskelig udfordring i at få en blokoverskridende aftale om håndteringen af flygtningekrisen, der meget vel kan blive afgørende for regeringens holdbarhed.
Decemberaftalen, der blev strikket sammen sidste år, havde som mål at holde de indvandrerkritiske Sverigedemokraterne (SD) ude af det gode selskab, men i stedet for at parkere partiet på et sidespor endte aftalen som symbol på de øvrige partiers handlingslammelse, og SD fik titlen som eneste reelle oppositionsparti.
Aftalens hovedpunkt var, at en opposition - bortset fra SD - til og med 2022 ville lade enhver mindretalsregerings finanslov slippe igennem ved ikke at præsentere et samlet modforslag, som Sverigedemokraterne så drilsk kunne skabe flertal for og dermed vælte regeringen.
Siden er SD støt gået frem i meningsmålingerne, og i fredags blev den manglende handlekraft for meget for Kristendemokraternes landsmøde, der stemte Decemberaftalen ned, hvorefter de øvrige borgerlige partier fulgte op og erklærede den for død.
Tilbage står en vingeskudt statsminister, der på længere sigt ikke kan vide sig sikker på de borgerliges konsensus om at lade finanslovsforslaget slippe igennem, som det dog sker i år, og i fremtiden må anstrenge sig gevaldigt for at tilfredsstille de borgerlige partier.
Første og måske største udfordring ser ud til at blive en aftale om flygtningekrisen, hvor landet forventer op mod 150.000 asylsøgere i år. Regeringen kritiseres for ikke at have en plan for, hvordan der skal findes undervisning, boliger og økonomi til at håndtere de mange mennesker udefra.
Beretninger om massive integrationsproblemer og radikalisering af indvandrertunge bydele sætter yderligere pres på en statsminister, der håber, at den svenske åbenhed vil holde, også når der skal betales for den.
Både det største borgerlige parti, Moderaterne, og regeringen har lagt op til forhandlinger, men det er langtfra sikkert, at det vil lykkes. I søndags fortalte Löfven, at han vil skabe jobs til nytilkomne ved at sende mange af dem i skoven for at arbejde, men hvis ikke regeringen giver indrømmelser og anerkender de massive sociale og økonomiske udfordringer, er det tvivlsomt, om Moderaterne vil være med.
Og hvis ikke de borgerlige formår at sætte et solidt fingeraftryk, spås det, at den borgerlige alliance måske samles med et modforslag til regeringens finanslov næste år, hvilket kan tvinge Löfven til at udskrive valg.
Fredrik Reinfeldts arvtager, Anna Kinberg Batra, kæmper med et splittet Moderaterne, hvor et opgør med ledelsen lurer om hjørnet, og afskaffelsen af Decemberaftalen blot har givet de indvandrerkritiske stemmer yderligere blod på tanden. Hun kritiseres for at være for passiv, og hvis ikke hun sammen med Löfven får gennemført en realistisk flygtningeplan, vil det yderligere skærpe partiopgøret.
Det er muligt, at de borgerlige partiledere formår at holde indvandrerkritikken nede, og Löfven dermed får frit lejde de næste tre år, men det mest sandsynlige lader til at være, at udelukkelsen af SD, der er roden til den kaotiske situation, bliver sat yderligere under pres.