Flygtningekrise nærer polakkernes frygt for at miste det samfund, de kender

Polens nationalkonservative opposition ser ud til at vinde søndagens valg efter at have ført en skræmmekampagne om farerne ved muslimske flygtninge i et land næsten uden muslimske indvandrere

Organisationen Polakker imod Indvandring har i flere uger arrangeret velbesøgte demonstrationer i hovedstaden, Warszawa. Flere tusinde, heriblandt fans af fodboldklubben Legia Warszawa, protesterede i sidste uge imod den borgerligt-liberale regerings ja til at deltage i EU's kvotefordeling af flygtninge. -
Organisationen Polakker imod Indvandring har i flere uger arrangeret velbesøgte demonstrationer i hovedstaden, Warszawa. Flere tusinde, heriblandt fans af fodboldklubben Legia Warszawa, protesterede i sidste uge imod den borgerligt-liberale regerings ja til at deltage i EU's kvotefordeling af flygtninge. - . Foto: Marcin Rozpedowski/Demotix/Scanpix.

”Polen skal sørge for at beskytte sine borgere mod en epidemi af flygtninge.”

Sådan lød det fra den nye polske præsident, Andrzej Duda, da han sidste weekend forsvarede en anden kontroversiel udtalelse fra formanden for sit parti, det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed:

”Der viser sig jo allerede tegn på meget farlige sygdomme, vi længe ikke har set i Europa. Kolera på de græske øer, dysenteri i Wien, forskellige slags parasitter, og infektioner, som ikke er farlige for flygtningenes organismer, men som kan være livstruende her,” sagde partiformand og tidligere premierminister Jaroslaw Kaczynski én af de få gange, han optrådte officielt i den polske valgkamp.

Ordene er hårde, når politikerne taler om flygtninge i valgkampen, hvor temaet har fyldt meget op til søndagens parlamentsvalg.

Det bemærkelsesværdige er, at der er ganske få muslimske indvandrere i Polen. Ud af landets cirka 38,5 millioner indbyggere er mellem 15.000 og 25.000 muslimer. De udgør altså mindre end 0,6 procent af befolkningen.

Og netop derfor er flygtninge blevet så stort et emne i valgkampen, mener formand for den udenrigspolitiske tænketank European Council on Foreign Relations' afdeling i Warszawa, Piotr Buras.

”Polen er et meget homogent land, både etnisk og religiøst. Vi har kun i begrænset omfang været udsat for det anderledes. Flygtningekrisen viser, at sådan fortsætter det ikke med at være. Vi kommer til at håndtere andre slags mennesker, andre religioner,” siger han.

Men polakkerne er skeptiske. 26 procent afviser ifølge en nylig meningsmåling fuldstændigt, at Polen skal tage imod flygtninge. Og 37 procent accepterer kun, at der kommer flygtninge til deres land, under forudsætning af, at FN eller EU betaler for deres ophold.

”En stor del af polakkerne tror på en række myter om islam og om multikulturelle samfund i Europa, som er slået fejl. De ser Vesteuropa som det bedste eksempel på, at muslimer og kristne ikke kan leve sammen, og at det er forbundet med faretruende situationer og vold. Det er ikke baseret på livserfaring - polakkerne og de polske medier samler skræmmehistorier op fra vesteuropæiske lande,” siger Piotr Buras

En af demonstranterne ved den seneste demonstration, arrangeret af Polakker imod Indvandring, holder et skilt, hvorpå indvandring og islam bliver slået i hartkorn med sharia og terror.
En af demonstranterne ved den seneste demonstration, arrangeret af Polakker imod Indvandring, holder et skilt, hvorpå indvandring og islam bliver slået i hartkorn med sharia og terror.

Religion spiller en stor rolle i den polske skepsis.

”Der er et element af kristendom versus islam. Over 90 procent af polakkerne erklærer sig som katolikker, og mange mennesker synes, at katolicismen er grundlaget for det polske samfund. Frygten er, at hvis man tillader mange muslimer, bliver det grundlag truet,” fortæller han.

Men den kritiske holdning er også delvist politikernes skyld, vurderer Piotr Buras.

”En stor del af den polske højrefløj - både medierne og oppositionspartiet Lov og Retfærdighed - prøver på næsten kynisk vis at udnytte den angst. De prøver at øge frygten blandt polakkerne for, at Polen bliver oversvømmet af flygtninge og indvandrere,” mener han.

Og den taktik ser ud til at virke. Det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed står ifølge samtlige meningsmålinger til at gøre comeback med en betydelig valgsejr blandt andet på grund af modstanden mod flygtninge i Polen og EU's krav til den polske regering om at tage imod næsten 11.000 flygtninge.

”Polen har lige nu meget få arbejdspladser at tilbyde flygtninge. For på grund af arbejdsløshed er omkring to millioner polakker rejst til Vesten. 1,5 millioner polakker kæmper stadig med at finde et job. Til gengæld kan vi tage imod politiske flygtninge og krigsflygtninge i en begrænset periode, og de kan tage hjem, når konflikten i deres hjemland er aftaget,” lyder argumentet fra en af partiets senatorer i Overhuset, Witold Waszczykowski.

Også hos det borgerligt-liberale regeringsparti Borgerplatformen, der overtog magten fra Lov og Retfærdighed i 2007, sætter politikerne grænser:

”Vi kan tage imod flygtninge - ikke økonomiske migranter. Vi er ikke i en situation, hvor vi kan tage imod et enormt antal indvandrere, som bare søger bedre økonomiske vilkår. Vi er heller ikke særligt attraktive, for vi har ikke et udbygget system for sociale ydelser,” siger Lukasz Abgarowicz, senator for regeringspartiet.

Premierminister Ewa Kopacz, der i første omgang kun ville tage imod et fåtal af kristne flygtninge, har accepteret EU's krav om at tage imod næsten 11.000 flygtninge. Dog bliver det på frivillig basis, har hun understreget. Til gengæld sender regeringspartiet signaler om, at man er villig til at tage imod flere flygtninge end dem, der indgår i EU's hårdt omkæmpede kvotefordeling:

”Af de flygtninge, som flygter for livet, skal vi tage så mange, der er brug for. Flygtninge leder efter et sted, de kan være og arbejde i en længere periode. Vi har ikke råd til sociale ydelser, men vi vil gerne hjælpe dem med at klare sig selv,” siger Lukasz Abgarowicz.

Hvis Lov og Retfærdighedspartiet som ventet vinder valget, er der lagt op til et kursskifte. Partiets kandidat til premierministerposten, Beata Szydlo, har bebudet, at Polen igen vil stå sammen med de andre lande i Visegrad-gruppen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet, som i sidste måned stemte nej til EU's kvotefordeling.

“Polen burde frakobles den fordeling, fordi vi er det eneste land, som er direkte nabo til konflikten mellem Rusland og Ukraine. Den konflikt kan eksplodere igen om to måneder, hvis vi ikke finder en måde at forlænge fredsaftalen indgået i Minsk på. Og det vil trække en ny bølge af flygtninge med fra Ukraine. Det første land, som bliver ramt af den bølge, er Polen. Og vi skal have reserveret pladser til de flygtninge,” siger senator Witold Waszczykowski fra Lov og Retfærdighed, som mener, at EU især skal hjælpe de syriske flygtninge i lejrene i Libanon, Tyrkiet og Jordan.

Også præsident Duda har flere gange henvist til, at selvom Polen gerne vil være solidarisk med EU, har man også taget imod mange ukrainske flygtninge.

”Vi er ukrainernes nærmeste naboer, og de kan føle sig sikre hos os. Hvis konflikten igen eskalerer, vil der komme endnu flere flygtninge til os. Det bør andre lande i Europa tage hensyn til, når vi taler om hjælpsomhed,” sagde han for to måneder siden i et tiltrædelsesinterview med den tyske tabloidavis Bild.