FN: Donorlande giver kun halvddelen af det nødvendige

For at undgå sultkatastrofe i Afrikas Horn, må donorlande give dobbelt så mange penge som hidtil, siger FN

En sultkatastrofe kan ikke undgås, hvis der ikke doneres dobbelt så mange penge som hidtil, advarer FN. -
En sultkatastrofe kan ikke undgås, hvis der ikke doneres dobbelt så mange penge som hidtil, advarer FN. -. Foto: Tomas Bertelsen Denmark.

En katastrofe skal undgås på Afrikas Horn. Det kræver penge. Men donorlandende har ikke skaffet nok, og derfor virker en decideret sult-katastrofe i følge FN nærmest uafværgelig.

Flere end 11 millioner mennesker på Afrikas Horn risikerer at dø på grund af tørken i området, vurderer FN. Tørken i Kenya, Somalia, Etiopien, Sydsudan og Djibouti er den værste i 50 år.

LÆS OGSÅ: Danske penge strømmer til Afrikas Horn

I følge DR Nyheder har FN bedt om 1,6 milliarder kroner af donorlandene, men kun halvdelen er kommet ind. Generalsekretær Ban Ki-moon vil derfor nu personligt bede landene om ekstra penge.

"De menneskelige omkostninger er katastrofale, og vi kan ikke vente, siger generalsekretæren, som også understregede, at der må gøres noget for at fjerne den konstante skrøbelighed, der er er i området", siger han til DR.

LEDER: En krybende katastrofe

Ifølge UNICEF risikerer 65.000 børn alene i Kenya at dø, og det er tre gange så mange som i 2009. I Somalia dør hvert sjette barn i øjeblikket inden det fylder fem år.

Katastrofekoordinator Valerie Amos siger til DR, at en ny flygtningelejr må oprettes for at aflaste de nu overfyldte lejre. Hun siger, at dei de ramte foruden mad og næring også har brug for rent vand, lægehjælp og ly.

Hver uge ankommer tusinder af somaliere til Dadaab-lejren i Kenya, og i lejren bor nu omkring 400.000 mennesker. Andre flygter til Etiopien, hvor forholdene er mere kaotiske.

LÆS OGSÅ: Afrikas Horn: Sådan kan du hjælpe