Irland forbrød sig mod menneskerettighederne, da landet i 2011 ikke ville hjælpe den irske kvinde Amanda Mellet med en abort, til trods for at lægerne i 21. svangerskabsuge vidste, at fosteret ikke ville overleve.
Det fastslår FN’s Menneskerettighedskomité i en opsigtsvækkende afgørelse.
Komitéen skriver i sin afgørelse, at kvinden blev udsat for ”diskrimination og grusom, umenneskelig og nedgørende behandling” som følge af landets abortregler. Amanda Mellet var således nødt til at rejse til Storbritannien for at få foretaget en abort frem for at gennemføre graviditeten med et foster, der ikke ville overleve.
Det er kun anden gang, Menneskerettighedskomi- téen er gået ind i en konkret sag om abort. Første gang var i forbindelse med en 17-årig kvinde fra Peru, som også blev nægtet abort, selvom lægerne vidste, at hendes barn ikke ville overleve. Barnet levede i fire dage, men kvinden fik en depression. Efter Menneskerettighedskomitéens kritik fik kvinden en økonomisk erstatning, og Peru har ændret landets abortregler, så det nu er standard at tilbyde abort, hvis fosteret ikke er levedygtigt.
Komitéen fastslår i sin afgørelse, at Irland frivilligt bør ændre sin lovgivning og – om nødvendigt – forfatningen for at undgå tilsvarende sager. Talskvinde Elizabeth Throssell fra komitéen siger til Kristeligt Dagblad, at den ikke har juridisk magt til at tvinge Irland til at følge afgørelsen, men at de forventer, at det sker, fordi landet har skrevet under på Menneskerettighedskonventionen.
I Irland er abortreglerne skrevet ind i forfatningen, så det kræver mere end blot en lovændring at lempe abortlovgivningen, som der alle-rede i går var krav om fra oppositionspolitikere, mens regeringen ikke ville love hastige ændringer.
FN’s afgørelse bliver budt velkommen af irske organisa- tioner, der vil have landets meget strenge abortregler ændret. Ifølge Mark Kelly fra menneskerettighedsorganisationen Irish Council for Civil Liberties (Det irske råd for civile friheder) er landets parlament nødt til at reagere.
”Selvom denne seneste melding ikke har nogen direkte juridisk effekt i dette land, føjer den sig til koret af eksperter, som minder Irland om, at landets abortregler er helt ude af takt med abort-regler og praksis i andre civiliserede nationer,” siger Mark Kelly til den irske avis Irish Times.
Tracy Harkin fra organisationen Every Life Counts (Hvert liv tæller), som er modstander af abort, kritiserer derimod afgørelsen.
”Vores erfaringer med vores børn, uanset om deres liv varede timer, uger eller år, har lært os, at abort ikke løser noget og heller ikke bringer trøst til hverken den nyfødte eller de involverede familier,” siger hun til den irske nyhedsstation RTÉ.
Så sent som i marts udsendte FN’s særlige udsending for tortur, Juan Méndez, en rapport, som opfordrer alle lande med forbud mod abort til at afkriminalisere abort, hvis graviditeten er en følge af voldtægt eller incest, eller hvis fosteret er misdannet, eller der er risiko for, at graviditeten vil skade moderens fysiske eller psykiske helbred.