Folkeafstemning har blotlagt Tyrkiets tre ansigter

Forfatningsafstemningen i søndags viser, at Tyrkiet i praksis er blevet delt i tre: En sekulær bastion er oppe mod et muslimsk bagland og den kurdiske region

Tyrkiet er delt i tre lejre efter valget.
Tyrkiet er delt i tre lejre efter valget. Foto: .

En folkeafstemning om forfatningsændringer i Tyrkiet gav i søndags premierminister Recep Tayyip Erdogan en klar sejr, da et flertal af tyrkerne stemte ja. Men samtidig understregede afstemningen den dybe ideologiske og geografiske splittelse i landet, der kandiderer til optagelse i EU.

Erdogan er leder af den islamisk orienterede AKP-regering, som dens modstandere beskylder for at ville underminere Tyrkiets sekulære principper. Han erklærede valgresultatet for en sejr for demokratiet og et brud med en fortid præget af militærkup. Iagttagere mener imidlertid, at valgresultatet vil forværre uenigheden mellem de religiøst indstillede og sekularisterne om den tyrkiske identitet.

Kort over stemmeafgivningen viser således tydeligt en sekulær bastion langs det Ægæiske Hav og Middelhavets kyster, som er mod reformerne, og et svulmende anatolsk bagland af religiøse konservative, der gik ind for reformerne.

Baglandet strækker sig helt over til Tyrkiets grænse mod øst. Hvad angår medlemmerne af det kurdiske mindretal, som længe har klaget over diskrimination fra statens side, så de ud til at have fulgt opfordringer fra deres politikere om at boykotte valget. I det kurdiske område i den sydøstlige del af landet var valgdeltagelsen således kun på omkring 35 procent.

Tyrkiet er i praksis blevet delt i tre, skrev journalisten Oray Egin i mandagens udgave af dagbladet Aksam:

"Den tyrkiske republik udgøres reelt af tre regioner: den sydøstlige, Central-Anatolien og kystområderne. Forbundsstat og løsrivelse vil komme endnu mere på tale fremover."

Siden det moderne Tyrkiet blev oprettet som en sekulær stat i 1923 af Kemal Atatürk, har landet traditionelt været regeret af en vestligt præget elite i Istanbul og Ankara. De store anatolske befolkningsgrupper blev holdt uden for økonomisk og politisk, og statens nationalistiske ideologi gjorde, at det var forbudt for kurderne at udtrykke deres identitet.

Det begyndte at ændre sig, da AKP kom til magten i 2002. AKP fik især støtte fra en middelklasse på vej frem, der udgjordes af troende muslimer fra Anatolien. Siden da har religiøse tyrkere opnået rigdom og status, mens militæret – der har ophævet sig selv til vogter over Tyrkiets sekulære værdier – har måttet lide den tort at få sin magt begrænset af reformer.

Religiøse symboler er langt mere udbredte nu end for 20 år siden. Et eksempel er det hovedtørklæde, som Erdogans hustru bærer. Troende muslimer er nemlig blevet mere selvsikre omkring deres identitet og sidder i dag i mere synlige og indflydelsesrige stillinger.

Kurderne blev før i tiden betragtet som en trussel mod den nationale enhed af det nationalistiske og sekulære establishment. Også de er blevet mere selvhævdende under Erdogans styre, idet han tilsyneladende ikke har følt sig truet af forestillingen om en kurdisk identitet, men tværtimod har fremmet deres kulturelle og politiske rettigheder betragteligt.

Det væsentligste punkt i forfatningsændringerne, som blev vedtaget i søndags, er en reform af domstolene. Disse betragtes af sekularisterne som den sidste bastion mod AKP?s stadig større magt. Regeringens modstandere frygter nu, at AKP skal blive modige nok til at slippe en skjult islamistisk dagsorden løs og måske forsøge at gennemtvinge lovgivning, som vil bringe sekularismen i fare.

De peger på udtryk for en snigende islamisering i form af ting som alkoholforbud i nogle af de kommuner, der ledes af AKP, samt et stadig større socialt pres for at faste under ramadanen. AKP?s egne politikere afviser dette og betegner det som en skræmmekampagne.

"Regeringen oplever måske, at den har mandat til at gennemtvinge sine værdier og sin livsstil. Det er en bekymrende tendens for dem, der kommer i mindretal, for de føler et pres fra flertallet i form af en tiltagende konservatisme," siger Sinan Ulgen, der leder Centret for Økonomiske og Udenrigspolitiske Studier i Istanbul.

AKP afviser modstandernes beskyldninger om, at partiet har en islamistisk dagsorden. AKP fremstiller sig selv som en muslimsk udgave af Europas kristendemokratiske partier: liberal i økonomiske forhold og konservativ i samfundspolitiske anliggender.

Erdogan har gode chancer for at vinde en tredje embedsperiode næste år efter sejren i folkeafstemningen. Han har beskrevet reformerne som et forsøg på at fremme Tyrkiets demokrati væsentligt og hjælpe landet på vej mod EU-medlemskab.

Men selv hvis sekularisternes frygt for, at han har en hemmelig dagsorden, skulle vise sig ubegrundet, er islams voksende indflydelse i Tyrkiet et faktum i dag.

"Afstemningen handlede ikke om republikkens sekulære karakter, men om en social og økonomisk forandring, som finder sted i Tyrkiet, og om inddragelse af førhen marginaliserede mennesker i magtstrukturerne," mener Soli Özel, professor i internationale forhold på Istanbuls Bilgi-universitet. /Reuters/

udland@k.dk

Oversat af Sara Høyrup