”Folkets pave” skal puste nyt liv i kriseramt kirke i USA

Pave Frans holder på tirsdag en aftenbøn i New Yorks katolske domkirke, Saint Patrick's Cathedral, som ...

Pave Frans holder på tirsdag en aftenbøn i New Yorks katolske domkirke, Saint Patrick's Cathedral, som er blevet renoveret op til besøget, og hvor kirkegængerne nu kan købe særmønter i automater i anledning af pavebesøget . - Foto: Spencer Platt/Getty Images/AFP/Scanpix

Der har i den katolske kirke altid været en fordømmelse af dem, der vovede at eksperimentere, og derfor sidder vi fast. Kirken er stadig i live, men der er store udfordringer.
Thomas Reese

Pave Frans' besøg i USA i næste uge kan være med til at give amerikansk katolicisme ny energi. Men paven er ikke udelt populær blandt sine trosfæller i USA

Pave Frans fik en idé, da Vatikanet begyndte at planlægge hans første besøg i USA: Han ville ankomme ved at spadsere over den tæt bevogtede mexikansk-amerikanske grænse for at udvise solidaritet med de ulovlige immigranter, som er genstand for hed debat i Washington.

Idéen blev opgivet af praktiske årsager, men den er ikke desto mindre et symbol på den særlige blanding af diplomati og dristighed, som kendetegner den argentinskfødte pave. I sine to et halvt år som den katolske kirkes overhoved har den altfavnende jesuit vist, at han ikke er bange for at bryde konventioner.

Pave Frans' ofte radikale ord og handlinger har provokeret de konservative katolikker, som agerer fortrop i USA's såkaldte kulturkrige om moralitet og sædelighed. Da paven i et nu berømt interview i 2013 erklærede, at kirken har været alt for ”besat” af spørgsmål om abort, homoseksuelle ægteskaber og brugen af prævention, blev det i konservative katolske kredse i USA opfattet som et slags forræderi.

Hans fokus på kampen mod global fattigdom og de menneskeskabte klimaforandringer har også sat mange katolske republikanske politikere, der højlydt betvivler den globale opvarmning, i forlegenhed.

Der vil derfor være blandede reaktioner, når paven lander i USA på tirsdag for at indlede sit historiske, fem dage lange besøg, vurderer jesuitten Thomas Reese, der er senioranalytiker for den uafhængige katolske publikation National Catholic Reporter, NCR, og forfatter til bogen ”Inside the Vatican:

The Politics and Organization of the Catholic Church” (Vatikanet indefra: den katolske kirkes politik og organisation).

”De amerikanske biskopper og andre indflydelsesrige katolske ledere i USA er formet af pave Frans' mere traditionelle og doktrinære forgængere, Johannes Paul II og Benedikt XVI, og de føler sig pludselig som afvigere i deres egen kirke. Selvom paven ikke til dato har gjort noget for at ændre kirkens doktriner, er nogle katolske meningsdannere her i landet decideret fjendtlige og kalder ham alt fra 'kommunist' til 'den farligste mand i verden'. Så mens pavebesøget vil blive omgærdet af stor fanfare, vil der også blive surmulet i krogene,” siger Thomas Reese.

Når det gælder den almindelige amerikanske befolkning, er holdningen til pave Frans imidlertid mere utvetydigt bifaldende.

Billetterne til hans offentlige optrædener i Washington, New York og Philadelphia blev revet væk på få minutter, og alene den store friluftsmesse, som besøget kulminerer med foran Philadelphias Kunstmuseum, ventes at lokke omkring to millioner troende til på næste søndag. Den seneste meningsmåling viser, at 66 procent af amerikanerne - og 89 procent af katolikkerne - betragter ham positivt.

”Paven vil blive modtaget som en rockstjerne og som en moralsk autoritet. Han taler et sprog, som folk forstår, og jeg tror, at han vil blive mødt med stor lydhørhed. Det ubesvarede spørgsmål er, om han i det lange løb vil formå at ændre holdninger i en politisk og moralsk opdelt nation, hvor begge fløje har forskanset sig i dybe skyttegrave,” siger Thomas Reese.

Pave Frans skal under sit besøg tale til USA's kongres i Washington og til de delegerede samlet til FN's Generalforsamling i New York, men han kommer også for at ”opildne” de katolske troende og deres biskopper på et tidspunkt, hvor den amerikanske kirke har stadig vanskeligere ved at holde på sin flok.

Nye tal fra forskningsgruppen Pew Research Center viser, at antallet af amerikanere, der betegner sig selv som katolikker, er faldet med tre millioner siden 2007.

En ud af tre amerikanere, der er vokset op som katolik, har i dag forladt kirken, og selv de indvandrere fra Latinamerika, som i det seneste årti har holdt medlemstallet oppe, vender i stigende grad katolicismen ryggen.

Frafaldet skyldes ifølge flere undersøgelser blandt andet afsløringerne af præsters sexmisbrug af børn, kirkens syn på homoseksualitet, utilfredshed med præsterne og deres gudstjenester, biskoppernes konservative politiske aktivisme samt kirkens negative holdning til fraskilte.

”Mange ekskatolikker føler ikke, at den katolske kirke opfylder deres åndelige behov, og de havner i USA's ofte mere dynamiske evangelikale kirker, hvor de oplever bedre gudstjenester, bedre musik, bedre prædikanter og mere imødekommende menigheder. Der har i den katolske kirke altid været en fordømmelse af dem, der vovede at eksperimentere, og derfor sidder vi fast. Kirken er stadig i live, men der er store udfordringer,” siger Thomas Reese.

Meget tyder også på, at de amerikanske katolikker generelt er mere progressive end deres kirkelige ledere. Mens kirken - heriblandt også pave Frans - undsiger familier med homoseksuelle forældrepar, mener to tredjedele af USA's katolikker ifølge Pew Research Center, at det er ”acceptabelt” for børn at vokse op med to forældre af det samme køn.

Flere end fire femtedele af katolikkerne er åbne for, at ugifte par bor sammen, og færre end en tredjedel er enige med kirken i, at brugen af prævention er en synd.

Tolerancen afspejler, at amerikanske katolikker lever deres liv i den komplekse moderne virkelighed, påpeger Pew Research Center. 1 ud af 4 voksne katolikker har eksempelvis oplevet at blive skilt, mens flere end 4 ud af 10 har boet sammen med en partner inden ægteskabet. Og flere end 9 ud af 10 katolske kvinder har på et tidspunkt i deres voksenliv benyttet sig af prævention.

”Kløften mellem det, som kirken prædiker, og den måde, som katolikkerne lever deres liv på, er et dilemma, som kirken ikke har noget klart svar på,” konstaterer Thomas Reese.

Pave Frans' besøg i USA kan indgyde hans amerikanske flok med ny religiøs iver, men tallene fra Pew Research Center antyder dog også, at han kan få vanskeligt ved at overtale dem til at slutte sig til korstoget mod overforbrug og den globale opvarmning. Seks ud af 10 amerikanske katolikker siger, at det er en central del af deres religiøse identitet at hjælpe de fattige og nødlidende, men under halvdelen siger det samme om arbejdet for at mindske klimaforandringerne.

De er delt på spørgsmålet om, hvorvidt det er syndigt at bruge penge på luksusvarer uden samtidig at give til de trængende, men det store flertal mener ikke, at det er syndigt at bo i et overdrevent stort hus eller at forbruge energi uden hensyn til, hvordan det påvirker miljøet.

Det er højst usikkert, om pavens enorme popularitet kan vende en mangeårig tendens til medlemsflugt, vurderer den katolske senioranalytiker Thomas Reese.

”Folk synes bedre om paven, end de synes om kirken. Jeg møder frafaldne katolikker, som vil give kirken endnu en chance, fordi de beundrer paven. Problemet er, at pave Frans er meget vigtig i den katolske kirke, men han er ikke selve kirken. Vi katolikker lever vores tro på det lokale niveau.

Når disse frafaldne går ind gennem kirkedørene, vil de så møde et spejlbillede af Frans, der taler om forståelse, eller vil de møde en teologisk bureaukrat af en præst? Hvis de møder et trossamfund, som er fordømmende snarere end medfølende, og som handler om regler snarere end om kærlighed, så vender de om og kommer aldrig mere tilbage,” siger han.

USA kommer derfor ikke til at se en ægte ”Frans-effekt”, medmindre de gejstlige er med om bord, konstaterer han.

”Vi er nødt til at begynde at prædike Bibelens ord i stedet for blot at recitere katekismus. Det forstår pave Frans. Men jeg er ikke sikker på, at det samme gælder alle de amerikanske biskopper,” siger Thomas Reese.