Forældrestorm mod religion i spanske skoler

Spanske forældreorganisationer kalder det grundlovsstridigt at indføre religionsundervisning i skolerne

skriver fra Frankrig

Religionsundervisning har været forvist fra de spanske skoler, siden en demokratisk forfatning i 1978 erstattede Francos dikatur. Det er derfor en meget følelsesladet debat, der har rejst sig, efter at ministerpræsident José-Maria Aznars konservative regering har besluttet at gen-indføre obligatorisk religionsundervisning i de spanske skoler fra første til niende skoleår.

Fra 2004 skal alle elever have tre timers religionsundervisning om ugen. Elever, der ikke er katolikker eller ønsker sig fritaget for religionsundervisningen, skal i stedet have timer i »etik«. Disse timer indebærer emner som bøn, tro og sandhed, eller individet over for det religiøse mysterium.

For Spaniens katolske kirke er det en sejr. Den demokratiske forfatning, som afskaffede katolicismen som statsreligion, begrænsede kirkens indflydelse. Og efter Franco-styrets fald blev religionsundervisningen et valgfag.

Aznar-regeringen, som også støttede forslaget om at henvise til Europas kristne arv i den nye EU-forfatning, har nu besluttet at gøre undervisningen obligatorisk og afviser, at det er et brud på den spanske forfatning.

- At en stat ikke har nogen officiel religion, udelukker ikke religionen fra det offentlige rum. Reformen er et svar på presserende ønsker, som også udtrykkes i andre europæiske lande. Disse ønsker handler om at styrke undervisningen, så de unge kan forstå de aktuelle udfordringer, samfundet står overfor, har den spanske undervisningsminister Pilar del Castillo erklæret.

Utilfredse lærere

Omkring 40 organisationer, herunder lærernes fagfore-ninger og forældreorganisationerne, har derimod erklæret den nye lov krig. De er især utilfredse med, at de kommende religionslærere skal udpeges af kirken, selv om de aflønnes og ansættes af ministeriet. Og så synes de, at tre timers religionsundervisning ud af de ugentlige 25 timer er for meget.

- Man har taget timer fra andre fag, for eksempel matematik, biologi og musik. Det svækker andre fag, mener Lola Abello fra forældreorganisationen CEAPA.

Men først og fremmest frygter kritikerne, at religionsundervisningen vil bidrage til at skabe konflikter mellem eleverne og i det spanske samfund.

- Andre religioner end den katolske, for eksempel islam, begynder allerede at stille krav om, at de også vil have en plads i skolesystemet. Religionsundervisningen vil bidrage til at dele eleverne og befolkningen op efter religiøse og etniske skillelinjer, mener Lola Abello.

Hun medgiver, at viden om religionerne også kan være med til at begrænse spændingerne mellem forskellige trosretninger.

- Men den viden bør man have i neutrale fag som religionshistorie eller filosofi, ikke i egentlig religionsundervisning. Der findes friskoler for dem, der ønsker at give deres børn en religiøs opdragelse. Religion hører hjemme i kirkerne, ikke i den offentlige skole, mener forældreformanden.

I håb om at sabotere lovgivningen er forældreorganisationerne gået til domstolene med klager over, at forældrene tvinges til at oplyse deres religion, så eleverne kan henvises enten til religionsundervisningen eller til de alternative timer i etik. De første domme er allerede faldet, og de siger, at det er et angreb på privatlivets fred. Disse afgørelser kan underminere loven om obligatorisk religionsundervisning.

Foreløbig står regeringen fast.

- Når stat og kirke har bekæmpet hinanden, har det altid haft negative konsekvenser. Jeg er overbevist om, at vi har valgt en god løsning, lyder det fra undervisningsministeren.

udland@kristeligt-dagblad.dk