Forbud mod islamister afskaffer ikke terror i Bangladesh

Bangladesh har forbudt den gruppe, ABT, der mistænkes for at stå bag drabene på tre sekulære bloggere. Terrorforskere peger på, at forbuddet langt fra kan stå alene

Siden februar er tre bloggere, som har kritiseret de islamiske grupper og partiers indflydelse i Bangladesh, blevet hakket ihjel. Politiet mistænker den ekstreme islamistiske gruppe Ansarullah Bangla Team. Den er nu blevet forbudt af indenrigsministeriet.
Siden februar er tre bloggere, som har kritiseret de islamiske grupper og partiers indflydelse i Bangladesh, blevet hakket ihjel. Politiet mistænker den ekstreme islamistiske gruppe Ansarullah Bangla Team. Den er nu blevet forbudt af indenrigsministeriet.

Det kan være et nødvendigt skridt på vejen at forbyde voldelige, ekstremistiske grupper, men forbud er ikke tilstrækkeligt til at sikre et samfund mod terror. Det fastslår flere terrorforskere, efter at indenrigsministeriet i Bangladesh i går besluttede at forbyde den islamistiske gruppe Ansarullah Bangla Team, ABT.

ABT menes at stå bag drabene på de tre sekulære bloggere, der siden februar er blevet hakket ihjel. Det er den sjette ekstremistiske gruppe, der er blevet erklæret ulovlig siden 2005.

”ABT burde have været forbudt for længe siden. Det er en særdeles yderligtgående gruppe, der deler ideologi med al-Qaeda. Men når det er sagt, betyder et forbud ikke, at en gruppe holder op med at fungere. Den type grupper opererer som kriminelle netværk, og hvis de skal opløses, kræver det, at ledelsen bliver identificeret og arresteret, og netværket optrævlet,” siger terrorforsker Sajjan Gohel, direktør ved Asia-Pacific Foundation, en sikkerhedspolitisk tænketank med base i London, og underviser ved universitetet London School of Economics.

Bangladesh har cirka 160 millioner indbyggere, hvoraf 90 procent er muslimer. Det har i årtier været kendt som et moderat muslimsk land, vokset ud af en national og sekulær løsrivelseskamp fra Pakistan, men Sajjan Gohel mener, at der de sidste 10 år har været en vækst i den religiøse ekstremisme, som underminerer landets traditionelle sekulære og nationalistiske værdier.

”Bangladesh er et politisk meget kaotisk land, og det har skabt grobund for ikke bare de ekstreme islamistiske grupper, men også for en lang række sympatisører. Hvis ekstremismen skal bekæmpes, kræver det, at man også tager fat i sympatisørerne og får dem afradikaliseret,” siger han - og sukker:

”Problemet er, at Bangladesh ikke har ressourcerne til den slags arbejde. På en god dag kan man fejre, at det er et af verdens største muslimske demokratier, men det er også et meget fattigt land, der er stærkt presset af sociale og sikkerhedsmæssige udfordringer.”

Thomas Galasz Nielsen, major og militær analytiker i international sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier, understreger også, at Bangladesh må gå videre end et forbud mod ABT (eller tilsvarende grupper), hvis landet skal imødegå terrorisme.

”Man kan ikke forbyde sig ud af terrorisme. Det er netop terrorens væsen, at den er ligeglad med de vedtagne normer og regler. Hvis man forbyder en ekstrem gruppe at debattere og arbejde i det offentlige rum, vil den blot gøre det i det skjulte, og der kan det være vanskeligere at holde øje med dens aktiviteter,” siger han.

Til gengæld er fordelen for myndighederne, at fra det øjeblik en gruppe bliver erklæret ulovlig, kan de tage en stribe hårdere metoder i brug - overvågning, indefrysning af økonomiske midler og så videre. Spørgsmålet er, om det hjælper.

”Det har for eksempel ikke hjulpet på al-Qaeda eller de palæstinensiske organisationer, at man har gjort dem ulovlige. Men myndighederne skal jo gøre noget, når en gruppe bliver voldelig.” 

Thomas Galasz Nielsen mener, at anti-radikaliseringsstrategier er et væsentligt element, hvis man på længere sigt skal tage luften ud af de ekstreme grupper. Det kan måske forhindre rekrutteringen af nye medlemmer.