Forfatter modsætter sig svensk berøringsangst for integrationsdebat

Jan Guillou opfordrer den svenske venstrefløj til at diskutere kvindeundertrykkelse og radikalisering blandt muslimer i landet. Rædslen for at blive sat i bås med Sverigedemokraterna må stoppe, mener han

Forfatteren Jan Guillou har skrevet debatindlæget ”Rædslen for at sættes i bås med SD må stoppe”.
Forfatteren Jan Guillou har skrevet debatindlæget ”Rædslen for at sættes i bås med SD må stoppe”. Foto: Morten Germund.

Mens den borgerlige svenske opinion længe har råbt op om forfejlet integration og følgerne af muslimsk dominerede ghettoer, har de store stemmer på venstrefløjen været tavse. Flere debattører er blevet sat i bås med Sverigedemokraterne (SD) for at tale åbent om problemer med kvindeundertrykkelse og radikalisering i nogle muslimske kredse, men det skal der nu gøres op med, mener forfatter og debatskribent Jan Guillou.

”Eftersom intet anstændigt menneske vil kobles sammen med fremmedfjendske og islamofobiske sverigedemokrater, opstår der et indviklet problem. Man afviser de politiske spørgsmål om religiøs og moralsk chikane i muslimsk dominerede områder, hvor det selvudråbte religionspoliti i flere år har hærget,” skriver han i Aftonbladet.

Guillou peger på, at problemerne i vid udstrækning skyldes uoplyste gadedrenge, der uden hjemmel fungerer som religiøst politi.

”Det er smerteligt at forestille sig, hvordan de unge charlataner, der som oftest ikke kan læse Koranen, er begyndt at chikanere deres mødre og søstre med saudiske og selvopfundne regler. Det er en hån mod den svenske ligestillingsideologi,” lyder det fra forfatteren under overskriften ”Rædslen for at sættes i bås med SD må stoppe”.

Debatten om venstrefløjens lukkede øjne udspringer af, at det svensk-kurdiske rigsdagsmedlem Amineh Kakabaveh fra Venstrepartiet og feministen Zeliha Dagli tidligere på sommeren advarede om forholdene i områder som Stockholm-forstaden Husby.

Her oplærer fundamentalister unge muslimer i at bære slør, at læse Koranen, og at det er syndigt at spise svensk mad. De, der ikke følger det religiøse politi, chikaneres, lød det fra de to kvinder.

Reaktionen var flere steder på venstrefløjen at kalde beskrivelsen af forstæderne for racistisk, og Amineh Kakabaveh blev fra egen lejr beskyldt for at øge splittelsen med beretningen om de muslimsk dominerede bydele.

Det skete eksempelvis i et indlæg i avisen Expressen, hvor Manijeh Mehdiyar, lokalpolitiker i Miljøpartiet, skrev, at debatten medvirker til diskriminering og racisme. Også ledelsen i Venstrepartiet har taget afstand fra Amineh Kakabaveh, hvilket Jan Guillou kritiserer.

”Først og fremmest må vi erkende, at der er et problem, og det gælder særligt de venstreorienterede partier og Feministisk Initiativ. Den fornægtelse, Venstrepartiet udviser, er det værste. Der er ikke andet at gøre end at bide i det sure æble og erkende, at de borgerlige lederskribenter har haft ret i deres kritik af venstrefløjen denne gang,” lyder det fra Guillou.

Jurist og forfatter Behrang Kianzad skriver modsat, at det er forfejlet at fremstille fortællingen om de radikaliserede områder som modig.

”Det er nærmest komisk at hævde, at det er modigt eller unikt, at man for hundrede og syttende gang stiller de skæggede mænd til ansvar for ekstraordinær kvindeundertrykkelse,” skriver Behrang Kianzad i Göteborgs-Posten.

En holdning, Leila Qaraee, der er talsperson for organisationen Kvinders Netværk, modsætter sig. Hun mener, politikerne svigter, når de ignorerer problemerne og fornægter kvinders oplevelser af forstædernes radikalisering.

”Vi ser kulturrelativister med berøringsangst, der af frygt for at blive udstillet som racister, fraviger menneskerettighedsprincipperne. Vi ser samfundet give økonomisk støtte til religiøse grupper, der officielt støtter demokratiet og ligeværd, men uofficielt støtter homofobi og kvindeundertrykkelse,” skriver Leila Qaraee i Aftonbladet.

Hun peger på, at vejen frem er at bekæmpe religiøs undertrykkelse og racisme samtidig.

”Det ene udelukker ikke det andet. Tværtimod er det nødvendigt at kæmpe mod begge på en gang. Lad os aldrig være tavse og vende blikket væk, når menneskerettighederne krænkes,” skriver hun.