Forsker gør status over stort projekt: Sekularisering må aldrig blive en ideologi

epa05101471 A view of an ivory cross at the Cathedral in Muenster, Germany, 14 January 2016. The St. ...

Kristendommen er ikke længere forankret i den sekulariserede, europæiske kultur. Det er tværtimod den sekulariserede kultur, der kræver af trossamfundene, at de gør deres teologier kompatible med sekulariseringen, mener forsker. Foto: BERND THISSEN/EPA / Scanpix Denmark

Det verdslige samfund må holde op med at blande sig i trossamfundenes teologi og kræve af dem, at de skriver deres dogmer om, så de passer til den sekulariserede tidsånd.
Olivier Roy, islamforsker

Sekulariseringen har skabt et brud mellem kultur og religion. Vil vi bevare religionsfriheden, skal vi derfor acceptere, at trossamfund har deres egne værdinormer, konkluderer europæisk forskningsprojekt

Kristendommen og vestlig kultur er to kontinenter, der glider længere og længere fra hinanden. Det er en af konklusionerne efter fire års forskning i Vestens og i særdeleshed Europas sekulariseringsproces.

Tre forskere ved Det Europæiske Universitetsinstitut i italienske Fiesole har under ledelse af den fremtrædende franske religions- og islamekspert Olivier Roy analyseret forholdet mellem samfund og religion.

Den endelige rapport fra ReligioWest-forskningsprojektet kommer senere på året, men i en samtale med Kristeligt Dagblad løfter professor Roy sløret for nogle af undersøgelsens resultater. Og hans konstatering er, at sekulariseringen ikke blot har sejret, men har medført ”et antropologisk skred”.

”Europæisk kultur hviler ikke længere på en kristen antropologi, som karakteriseres af ægteskabet mellem mand og kvinde og samfundets kontinuitet fra slægtsled til slægtsled via børnene, der udspringer af ægteskabet. Dette er en lang trend, som begyndte i 1970'erne, og som kulminerer med sekulariseringens sejr og et brud mellem kultur og religion,” forklarer Olivier Roy.

”Kristendommen er ikke længere forankret i den sekulariserede, europæiske kultur. Det er tværtimod den sekulariserede kultur, der kræver af trossamfundene, at de gør deres teologier kompatible med sekulariseringen. De skal acceptere og praktisere kønsligestilling, ægteskab for par af samme køn, acceptere homoseksualitet og give afkald på religiøse påbud som rituel slagtning og omskæring. Det rejser spørgsmålet om religionsfrihed på en ny måde,” mener den franske forsker.

Olivier Roy har tidligere pointeret, at både islam og kristne evangelikale bevægelser som for eksempel pinsebevægelsen i stigende grad løsriver sig fra deres oprindelige kulturelle muld, fordi de opererer på et globaliseret religionsmarked.

En tendens, der spejler sig i de sekulariserede samfunds religiøse blindhed og modvilje mod religiøse udtryk i det offentlige rum. ReligioWest-programmets mål var netop at samlæse disse tendenser med islams tilstedeværelse i Europa og komme med en analyse af religionsfriheden, hvilket er temaer, som sjældent analyseres i sammenhæng.

”Religionsfrihed behandles i dag som en individuel frihedsrettighed, men denne individuelle frihed begrænses i stigende grad i det offentlige rum med forbud mod for eksempel religiøs beklædning, minareter og andre synlige udtryk for religion. Omvendt oplever vi også krav om, at trossamfund fritages fra at respektere de sekulariserede samfundsværdier, for eksempel med samvittighedsklausuler, der giver enkeltpersoner ret til for eksempel ikke at vie homoseksuelle,” siger Olivier Roy.

”Vi bliver nødt til at acceptere, at der findes en religiøs sfære, som det verdslige samfund ikke skal blande sig i. Det verdslige samfund må holde op med at blande sig i trossamfundenes teologi og kræve af dem, at de skriver deres dogmer om, så de passer til den sekulariserede tidsånd. Ellers bliver sekulariseringen og menneskerettighederne til en ideologi,” siger den franske professor.

Det lyder som en accept af parallelsamfund, men sådan skal vi ikke se på det, mener han.

”Vi må etablere en offentlig sfære, hvor man agerer som samfundsborger og accepterer fælles regler, som for eksempel at give hånd til en kvinde, selvom ens religion forbyder kontakt til det andet køn. Men samtidig skal vi acceptere, at der internt i trossamfundene eksisterer værdier, vi ikke bekender os til. Dette er en diskussion, som vi især har i forhold til islam. Men islam er kun den faktor, der afslører, at også kristendommen kan være i modstrid med den verdslige kultur. For eksempel skal indvandrere i Holland aflægge ed på, at de accepterer kønsligestilling, selvom der findes calvinistiske trossamfund, der ikke gør det,” siger den franske forsker.

”Hvis vi vil løse konflikterne mellem religion og samfund, må vi gøre op med det synspunkt, at vi kun vil give rettigheder til de værdier, vi godt kan lide. Og det er ikke en diskussion, vi kan løse ved at give særlige rettigheder til en såkaldt ledende kultur eller religion, når religiøs praksis rent faktuelt ikke længere er en del af Europas kultur,” mener Olivier Roy.