Forskere: Svensk flygtningepolitik er kørt af sporet

Fordelingen af flygtninge er geografisk skæv i Sverige. Man risikerer ghettodannelse og radikalisering, advarer forskere

Flygtninge fra Syrien på banegården i Malmø, Sverige.
Flygtninge fra Syrien på banegården i Malmø, Sverige. . Foto: Hussein El-alawi.

Mens Danmark af flere svenske politikere kritiseres for en stram linje over for flygtninge, og Sverige fremhæves som det gode eksempel, advarer svenske forskere nu om en række slagsider ved landets flygtningepolitik.

Ifølge universitetslektor Mehrdad Darvishpour, der forsker i etnicitet ved Mälardalens Högskola, kan Sveriges rekordhøje antal asylsøgere - knap 75.000 personer i 2015 indtil nu - ende som en social katastrofe for både flygtninge og det svenske samfund, hvis ikke flygtningene fordeles mere ligeligt ud over landet.

I Sverige er det er op til kommunerne selv, hvor mange asylsøgere, de vil tage imod og finde bolig til. En politik, der ikke alene belaster nogle få områder nu og her, men også rummer kimen til langsigtede problemer, mener han.

”Det er skidt, at man placerer ansvaret nogle få steder. Det skaber irritation i lokalsamfundene. Det kan lede til total opsplitning, hvor nogle kommuner ikke har indvandrere, mens andre domineres af nytilkomne, der får svært ved at blive integrerede,” siger Mehrdad Darvishpour.

Mens for eksempel Lund i øjeblikket huser omkring 160 asylsøgere, har Södertälje ved Stockholm omkring 1300 asylsøgere. Det er 10 gange så mange per 1000 indbyggere.

Mehrdad Darvishpour advarer om, at de store lokale forskelle også kan marginalisere flygtningene selv.

”Risikoen for ghettodannelse øges dramatisk, når flygtningene bor isoleret. Den nuværende politik er farlig. Det skaber en platform for radikalisering, hvis flygtningene ikke kommer i kontakt med det øvrige samfund,” siger han.

Sveriges udlændingestyrelse, Migrationsverket, fortæller, at de om få dage vil mangle plads til de mange asylsøgere og derfor har bedt kommunerne om at tage mod 10.000 personer, der har fået opholdstilladelse, men er strandet i opholdscentre uden udsigt til at finde faste boliger.

Ifølge Andrej Kokkonen, ph.d. i samfundsvidenskab og forsker i etnisk mangfoldighed ved Göteborgs universitet, understreger det blot problemerne med den nuværende flygtningepolitik.

”I øjeblikket overvejer man at opføre teltlejre, men det rækker ikke ret langt. Dem, der får asyl, har ingen steder at flytte hen og ender ofte i små lejligheder med flere familier samlet. I de områder er det svært at drive skole, hvis der hvert semester kommer 100 nye udenlandske elever,” siger han.

Kokkonen mener ikke, at den svenske regerings forslag om at tvinge kommunerne til at tage mod flere flygtninge vil hjælpe. Omfanget af problemet med opdeling og isolering af flygtninge er for stort.

”Man kan ikke løse problemet, for der er ingen boliger i kommunerne. Den åbne politik vil fortsætte, mens flygtningenes vilkår bliver dårligere og dårligere,” siger han.

For nyligt kom det frem, at flygtninge, der lider af krigstraumer, har op mod 14 måneders ventetid på at komme i behandling i Skåne.