Klokken var 21.20, da to selvmordsterrorister lod deres sprængstofbælter eksplodere ved Stade de France i periferien af Paris.
Næsten samtidig brød krigsscener løs i hjertet af den franske hovedstad. Maskingeværsalver mod restauranter i Rue Bichat og Rue de Charonne. Eksplosioner, sårede og døde mellem bordene og på fortovet. Og 1500 gidsler i koncertsalen Le Bataclan, hvor tre terrorister udstyret med sprængstofbælter dræbte 82 mennesker, inden politiets specialstyrker stormede salen. Seks attentater, 127 døde, mindst 300 sårede.
Antallet af ofre kunne have været langt større. Det lykkedes ikke selvmordsbomberne at trænge ind i Stade de France, hvor François Hollande og flere tyske ministre overværede fodboldlandskampen mellem Frankrig og Tyskland.
Men en konstatering er på alles læber: krig. Frankrig er vågnet op til en krigstilstand.
”Dette er en krigshandling begået af en jihadisthær," sagde præsident François Hollande i sin tredje tv-tale, kort før gruppen Islamisk Stat tog skylden for det værste terrorangreb i Frankrigs historie.
10 måneder efter angrebet på Charlie Hebdo og det jødiske supermarked er Frankrig igen ramt af den islamistiske terror. Men denne gang har terroren skiftet karakter. Målet er ikke, forklarer iagttagere og terroreksperter enstemmigt, at ramme symbolske mål som et satirisk blad, der repræsenterer ytringsfriheden eller en jødisk butik. Målet er at skabe en kollektiv panik, fordi alle er potentielle ofre, og fordi en selvmordsbomber kan dukke op når som helst, hvor som helst.
Dette er krig med samme metoder, som anvendes i krigsramte zoner i Mellemøsten. For første gang har selvmordsterrorister slået til i et europæisk land. Blandt de otte terrorister, som blev dræbt under nattens begivenheder, døde de syv efter at have udløst deres bombebælter.
”Det er samme type handlinger, som vi har set i lande som Libanon. Vi var flere, der spurgte os selv, hvornår vi ville se det samme i Europa. Nu har vi svaret,” har militærstrategen Pierre Servent udtalt på tv-stationen France 2.
”Vi krøb sammen mellem hinanden i håb, mens terroristerne råbte og skreg og skød om sig. Jeg tror, at en af dem, der lænede sig mod mig, blev ramt af en kugle og døde,” har en overlevende fra koncertsalen Bataclan fortalt.
Nogle af de 1500 tilstedeværende havde held til at undslippe, inden dørene blev lukket, enkelte kravlede ud af vinduerne og hang i første sals højde langs muren, før de blev reddet. Bataclan er en jødisk ejet koncertsal, som tidligere har været genstand for terrortrusler. Men hverken den jødiske ejergruppe eller den amerikanske rockgruppe, som gav koncert fredag aften, menes at være hovedmotiverne til, at terroristerne gik til angreb netop her.
”Vi vidste, at der kunne være terrortrusler mod koncertsale, fordi der er mange mennesker samlet,” har den franske terrordommer, Marc Trédivic, forklaret.
”For tre måneder siden, den 15. august, havde jeg i mit kontor en mand til afhøring, som efterretningsvæsenet havde identificeret som mulig deltager i et planlagt attentat. Han sagde, at han var blevet bedt om at planlægge et attentat mod en rockkoncert,” sagde Marc Trévidic på fransk tv.
De første resultater af efterforskningen synes at tyde på, at gerningsmændene er kommet fra udlandet, men har fået lokal opbakning.
”Det er en krigshandling, der er planlagt i udlandet. Efterforskningen vil vise, hvilken grad af lokal indblanding der har været,” sagde François Hollande i sin tv-tale.
”Vi ved, at hvis Islamisk Stat i byen Raqqa i Syrien (Islamisk Stats ”hovedstad”, red,) spurgte, hvem der ville være villig til at gennemføre et attentat i Frankrig, ville der være flere hundrede løftede pegefingre,” siger Marc Trévidic.
Lige siden de første franske jihadister begyndte at søge til Syrien for at slutte sig til Islamisk Stat, har myndighederne indsamlet vidnesbyrd fra unge, som er blevet bedt om at begå terrorhandlinger i Frankrig, hvis det ikke lykkes dem at forlade landet.
Og for ganske nyligt udsendte Islamisk Stats leder, Abu Bakr al-Baghdadi, i en video på internettet en opfordring til sympatisører om at hævne sig på Frankrig for de luftangreb, som franske styrker for nyligt har rettet mod Islamisk Stats træningslejre i Syrien. Flere jihadister, deriblandt franske statsborgere, er blevet dræbt under angrebene.
Den franske præsident har erklæret tre dages landesorg. Men samtidig er alarmberedskabet på sit højeste. Frankrig er erklæret i undtagelsestistand, og militæret patruljerer i gaderne. Myndighederne frygter nye terrorangreb, for eksempel på indkøbscentre, som ifølge efterretningsvæsenet er nogle af de offentlige steder, der kan blive udset til terrormål.
Indkøbscentret Le Printemps i centrum af Paris er blevet evakueret efter fundet af en suspekt pakke, og alle store butikker i Paris har besluttet at lukke lørdag eftermiddag.
Grænsekontrollen er genindført til nabolandene, og en række offentlige bygninger, deriblandt Eiffeltårnet, museer og andre monumenter i Paris, er lukket, og alle sportsarrangementer er aflyst.
Eiffeltårnet er blevet det nye fredstegn. Men Frankrig er i krig. Og denne krig, siger François Hollande, vil blive ført både på hjemmefronten og i udlandet.
