Frankrig og Tyskland forbereder sig på cyberangreb

Franske og tyske politikere frygter , at de kommende valg vil blive udsat for hacking og falske nyheder ligesom valget i USA. Rusland er atter i søgelyset

I USA skaffede hackere sig adgang til den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clintons e-mails og lækkede indholdet, som belastede hende, mens usande oplysninger florerede på de sociale medier. Arkivfoto.
I USA skaffede hackere sig adgang til den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clintons e-mails og lækkede indholdet, som belastede hende, mens usande oplysninger florerede på de sociale medier. Arkivfoto. . Foto: Dan Balilty/AP.

Spørgsmålet er ikke om, men i hvilket omfang Frankrig og Tyskland vil blive udsat for cyberangreb som det, der fandt sted under den amerikanske præsidentvalgkamp. Både politikere og eksperter i begge lande frygter, at det franske præsidentvalg i april og det tyske valg til Forbundsdagen i september vil blive præget af forsøg på manipulation og destabilisering via internettet. Og det er Rusland, der på forhånd udpeges som den skyldige.

Allerede i november vurderede Bruno Kahl, lederen af den tyske udlands-efterretningstjeneste BND, i avisen Süddeutsche Zeitung, at ”valgkampen vil blive offer for hacking og desinformation, der styres fra Rusland.”

Og i weekenden forklarede Dieter Sarreither, teknisk ansvarlig for afviklingen af forbundsvalget, over for Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung, at ”vi forbereder os på mange forskellige former for cyberangreb og afprøver forskellige scenarier”.

Også den franske forsvarsminister, Yves Le Drian, har opfordret til den allerstørste agtpågivenhed over for det, han kalder ”cyber-destabilisering”.

”Vi har ikke konstateret konkrete forsøg, men det kan ikke udelukkes, at vi vil blive udsat for forsøg på at forstyrre valgprocessen ligesom i USA,” siger han til avisen Le Journal du Dimanche.

I USA skaffede hackere sig adgang til den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clintons e-mails og lækkede indholdet, som belastede hende, mens usande oplysninger florerede på de sociale medier for eksempel om, at nogle af Clintons nærmeste medarbejdere skulle være indblandet i pædofile netværk.

Det er netop denne form for smædekampagner, de franske og tyske eksperter advarer om.

”Den største risiko i Europa gælder som i USA forsøgene på at manipulere meningsdannelsen og dermed påvirke valgresultatet – enten ved at sprede falske nyheder eller lække kompromitterende oplysninger, som er blevet tilgængelige takket være hacking. Og der er ingen tvivl om, at Rusland både har evnen, viljen og muligheden til at gennemføre den slags operationer,” påpeger Nicolas Arpagian fra det franske Institut for Sikkerhedsstudier, Inhesj.

”Vi ved, der findes veritable ’troll-fabrikker’ i Rusland,” siger også militærhistoriker og ruslandsekspert ved Forsvarsakademiet Niels Bo Poulsen med henvisning til den såkaldte trolling, som går ud på at sprede falske smædehistorier på nettet.

”Der er ingen tvivl om, at russerne vil benytte sig af disse metoder, hvis de finder, at det er umagen værd. Rusland har en klar interesse i at have venligtsindede regeringer i store europæiske lande som Frankrig og Tyskland, som for eksempel kan støtte en ophævelse af de sanktioner, der blev indført mod Rusland som svar på annekteringen af Krim og indblandingen i Ukraine,” siger Niels Bo Poulsen.

”Et andet mål for den russiske propaganda er at så tvivl om de europæiske demokratier og dermed tage brodden af kritikken af Ruslands eget demokrati ved at sprede det synspunkt, at de vestlige demokratier ikke er meget bedre. Det er et klassisk diplomatisk propaganda-træk, men som nu spredes langt mere effektivt via de sociale medier,” siger han.

Spørgsmålet om blandt andet den republikanske præsidentkandidat François Fillons relationer til Rusland er allerede et emne i den franske valgkamp. Rusland er ikke den eneste, som forsøger at påvirke debatten i andre lande, men den russiske præsident, Vladimir Putin, har en særlig interesse netop nu, vurderer Niels Bo Poulsen:

”I Ruslands øjne agerer Vesten og Nato aggressivt, for eksempel med udstationeringen af 4000 soldater i de baltiske lande, som blev besluttet sidste år. Og Rusland føler også, at Vesten har blandet sig i valgresultater i Ruslands nabolande, som for eksempel under den orange revolution i Ukraine.”

Både Frankrig og Tyskland har allerede været udsat for forskellige former for cyber-angreb som led i både økonomisk spionage og politisk pression.

”Hackerangreb betragtes i stigende grad som en sikkerhedsrisiko, der kan lamme en sektor eller et land,” forklarer Nicolas Arpagian.