Et historisk vendepunkt for religionsdialogen. Sådan siger både katolikker og muslimer efter terrordrabet på Jacques Hamel; den 85-årige præst, der blev myrdet af islamistiske terrorister under gudstjenesten i sin kirke i Saint-Etienne-Du-Rouvray den 26. juli.
Efter terrorbølgen i Paris og Nice, men også i Bruxelles og de tyske byer Würzburg og Ansbach kunne dette første specifikke angreb på kristne have udløst en skærpet konflikt mellem kristne og muslimer i Frankrig. I stedet har terrordrabet på den katolske præst været et vendepunkt for religionsdialogen.
Billederne af muslimer, deriblandt tørklædeklædte kvinder, blandt de katolske kirkegængere ved gudstjenesten i søndags, har gjort et stærkt indtryk blandt de franske katolikker. Over hele Frankrig fulgte muslimer opfordringen fra lederen af De Franske Muslimers Nationalråd, Anouar Kbibech, til at gå i kirke sidste søndag.
”Vi har klart fordømt alle de modbydelige attentater i Frankrig. Men denne gang har vi ladet ordene følge af handling. Der var et behov blandt muslimerne for at vise deres solidaritet med vore katolske medborgere og også et behov for en meget stærk symbolsk handling,” siger Anouar Kbibech.
Muslimske ledere har flere gange været inviteret med til for eksempel katolske julegudstjenester. Men denne gang var det almindelige muslimer, som valgte at træde ind i den lokale kirke og sætte sig blandt katolikkerne.
”Efter drabet på fader Jacques var vi mange, der var dybt nedslåede og frygtede det værste. Men det, der skete sidste søndag, er ganske enkelt uhørt og ville have været utænkeligt før drabet på Jacques Hamel. Der var et håndgribeligt og oprigtig broderskab, der kom til udtryk,” siger Vincent Féroldi, leder af den franske katolske kirkes Nationale Afdeling for Relationerne med Muslimer.
Han peger imidlertid på, at det især var familier og lidt ældre, etablerede muslimer, der viste sig i kirkerne.
”En af de muslimske organisationers store udfordringer er de unge mellem 15 og 25 år, som ikke i samme grad lytter til de religiøse ledere. Det er et af de spørgsmål, som de må tage op fremover, ligesom vi alle må spørge os selv, hvorfor en del af ungdommen, herunder også unge med kristen baggrund, lader sig lokke af jihadismen,” siger Vincent Féroldi.
Anouar Kbebich mener, at de muslimske ledere i højere grad skal tage livtag med jihadisternes argumentation og levere modargumenter:
”Efter hvert attentat har vi klart udtrykt vores fordømmelse, men der er konkrete problemer, som for eksempel uddannelsen af imamer, hvor vi skal finde praktiske løsninger. Samtidig er det vigtigt, at vi fortsætter med at sørge for, at almindelige muslimer og almindelige kristne møder hinanden og taler sammen,” siger Anouar Kbibech.
Vincent Féroldi peger også på, at religionsdialogen i Frankrig mere handler om praktisk samarbejde end om teologiske debatter blandt religiøse ledere.
”Religionsdialogen har en rolle at spille i forhold til at definere islams plads i Frankrig,” siger Vincent Féroldi med henvisning til premierminister Manuel Valls krav om at udvikle ”en ny pagt for islam i Frankrig” med bedre uddannelse af imamerne, kontrol med finansieringen af moskéer, men også lukning af radikale moskéer og udvisning af deres ledere.
”Særkrav om halalmåltider eller retten til at bære tørklæde er følsomme spørgsmål. Kristne og muslimer kan udvikle et fælles syn på, hvilke religiøse principper det er vigtigt at stå fast på, og hvilke vi må sætte til side af hensyn til andre, fælles værdier,” siger Vincent Féroldi.