Ingen i det lokale muslimske samfund i den nordfranske by Saint-Etienne-du-Rouvray ville begrave gerningsmanden Adel Kermiche, der den 26. juli var med til at skære halsen over på den 85-årige katolske præst Jacques Hamel.
”Ingen officielle personer ønsker at blive tilsmudset af denne horrible handling,” sagde imamen ved Yahya-moskéen i Saint-Etienne-du-Rouvray, Mohammed Karabila, for et par uger siden til Morgenavisen Jyllands- Posten.
I fredags omkring klokken 21 lykkedes det dog hans efterladte at få stedt ham til hvile i det muslimske afsnit på den interkommunale kirkegård i byen Puiseux-Pontoise 40 kilometer nordvest for Paris – godt 100 kilometer fra gerningsstedet.
Ifølge den franske avis Le Monde blev begravelsen holdt hemmelig indtil sidste øjeblik. Bare tre timer inden blev den anonyme grav klargjort. Omkring 15 personer deltog. Under en kort ceremoni samlede mændene sig om kisten, inden kvinderne stødte til. En time senere var gravpladsen øde, og bilerne havde forladt stedet.
Det var Adel Kermiches familie, der havde anmodet om at få afdøde stedt til hvile dér. Efter flere møder gav byens borgmester Thierry Thomassin tilladelse til, at begravelsen kunne finde sted. Blandt andet med henvisning til ”den generelle lov for lokale myndigheder, der giver alle ret til en begravelse uanset omstændighederne omkring den afdødes død”.
Den 19-årige Adel Kermiche blev dræbt af politiet, da han sammen med sin jævnaldrende medgerningsmand forsøgte at flygte fra den kirke i Saint-Etienne-du-Rouvray, hvor de havde slået Jacques Hamel ihjel.
Næstformand i Dansk Islamisk Begravelsesfond Kasem Said Ahmad har i forbindelse med sagen udtalt til Morgenavisen Jyllands-Posten, at han fandt de franske imamers modstand mod at begrave gerningsmanden ”forkert” og ”forkastelig” og tilbød ovenikøbet selv at begrave den døde terrorist.
Derfor siger han også nu til Kristeligt Dagblad, at han er tilfreds med, at gerningsmanden er blevet begravet.
”Hvad er alternativet til begravelse? Ifølge islam er han stadig muslim, og derfor bør han både vaskes og begraves. Punktum,” siger Kasem Said Ahmad.
Det er ikke første gang, der er diskussion om, hvordan terrorister skal begraves. Ingen af terroristerne bag den 11. september fik en fysisk grav, ligesom bagmanden Osama bin Ladens lig blev sænket i havet på et ukendt sted, efter at amerikanske specialstyrker havde dræbt ham i 2011.
De tre gerningsmænd bag terrordrabene i Paris mod satirebladet Charlie Hebdo og et jødisk supermarked blev begravet i anonyme grave og uden ceremoni.
Flere gerningsmænd efter massakren på spillestedet Bataclan i Paris i 2015 er blevet begravet efter samme procedure. Til gengæld fik den danske terrorist Omar el-Hussein både en ceremoni og et kendt gravsted på en gravplads i Brøndby, efter at han i februar 2015 blev dræbt af dansk politi. Forinden havde han selv skudt og dræbt filminstruktør Finn Nørgaard og den jødiske vagt Dan Uzan ved synagogen i København.
I Frankrig er den anden gerningsmand til drabet på præsten Jacques Hamel stadig ikke blevet begravet. Borgmestrene i de kommuner, hvor drabsmanden Abdel Malik Petitjean er født og opvokset, har indtil videre nægtet at lade ham begrave dér.