Fredsbevægelsen har mistet slagkraften

Den israelske venstrefløj er ikke i stand til at mobilisere en massiv modstand til de jødiske bosættelser

Yariv Oppenheimer forsøger at skjule sin skuffelse, da han står af bussen på en stor parkeringsplads i midten af Hebron. Den lovede massedemonstration på årsdagen for krigen i 1967, og dermed også 40-års dagen for Israels besættelse, er langt fra overhovedet at nærme sig en massedemonstration.

Som leder af Fred Nu-bevægelsen har Oppenheimer ellers gjort alt for at skrue forventningerne i vejret og skabe opmærksomhed omkring den fortsatte israelske besættelse på dele af Vestbredden. Men lige som den israelske venstrefløj de seneste år har haft svært ved at gøre den fortsatte besættelse til et emne, der optager befolkningen, står det i dag klart, at Fred Nu-bevægelsen selv på 40 års dagen for besættelsen har svært ved at lokke nogen til at debattere den israelske besættelse.

Omkring 30 af byens 400 jødiske bosættere er mødt op for at overdøve Fred Nu- bevægelsens megafoner. De står i den ene ende af parkeringspladsen. I midten står et solidt opbud af betjente og soldater, og endelig svarer omkring 150 Fred Nu-demonstranter igen med slagsange og skilte mod besættelsen.

Enhver, der kender til demonstrationer i Israel, vil tøve med at kalde det her for en demonstration. Her er ingen knipler eller gummikugler. Ingen stenkast, og ingen særlig ophøjet stemning.

Tre busfulde demonstranter mod besættelsen er en dråbe i havet, når der fin-des flere end 200.000 bo-sættere i over 100 forskel-lige bosættelser på Vestbredden.

Mahmoud Timri, en af de 120.000 arabiske beboere i byen, ser til, mens de fremmødte jødiske israelere udøver det, han kalder en øvelse i demokrati. Som langt størstedelen af Hebrons indbyggere ser Timri helst, at de jødiske bosættere forsvinder fra byen hurtigst muligt. De 400 bosættere kræver så avancerede sikkerhedsforhold, at den israelske hær ofte lukker hele gader og forbyder den palæstinensiske befolkning at bevæge sig frit i den centrale del af byen.

Timri læner sig op ad en mur ved parkeringspladsen og iagttager de to demonstrerende grupper.

Hvis 40-års dagen for den israelske besættelse ikke kan tiltrække mere end 180 demonstranter fra begge lejre i Israel, er min konklusion, at der vil gå mange år endnu, før den israelske besættelse hører op. Besættelsen interesserer dem ikke, siger han og forlader pladsen, hvor demonstranterne allerede er begyndt at stige på busserne, og hvor soldaterne har fundet en plads i skyggen, hvor de kan spise de medbragte madpakker.

allan@kristeligt-dagblad.dk