I sidste uge fortalte avisen Libya Herald historien om ”Kalifatets unger”. En gruppe på 85 små og lidt større drenge i byen Sirte, som Islamisk Stat havde ”uddannet” og nu ville præsentere ved en slags translokation. De var alle blevet oplært i at bruge våben, lægge bombefælder og i at udføre selvmordsangreb. Den ældste var 16 år.
Radioen spiller ikke længere musik i Sirte, og byen har oplevet offentlige halshugninger. To mænd blev dømt efter sharia-loven for at være troldmænd. Andre siges at have fået hugget lemmer af, og for nylig kunne man se billeder af militante IS-medlemmer, der delte slik ud til byens børn for at fejre terrorangrebet i Paris.
Det er svært at verificere oplysningerne fra Sirte. Men libyske medier citerer indimellem folk, der er sluppet væk, og de fortæller om korsfæstelser og hængninger af påståede spioner i gadelygterne. Det står klart, at befolkningen lever under et rædselsregime, efter at kalifatet har fået total kontrol over havnebyen, den afdøde eksdiktator Muammar Gaddafis fødeby.
”Folk flygter derfra, hvis de på nogen måde kan. Libyerne er religiøse mennesker, men de ønsker ikke sharia og er bange for Daesh (et andet ord for Islamisk Stat, red.),” siger Cinzia Bianco, der har rejst og arbejdet i Libyen, og som er analytiker for Mellemøsten og middelhavsområdet ved Nato Defence College Foun-dation i Rom.
Men terrorgruppen har fået fodfæste i Libyen. Den ekspanderer og kontrollerer nu et stort område både langs kysten og ind i landet, kæmper om byen Derna og angreb for nylig Ajdabiya og truer dermed oliefelter- og havne. IS har også indtaget en lufthavn, hvor islamisterne iføl-ge libyske efterretninger træner ved hjælp af en flysimulator.
Få hundrede kilometer fra Europas middelhavskyst er det nok til at få alle vestlige alarmklokker til at ringe, især i Italien. IS har flere gange truet med at ville angribe Rom. Så der er god grund til, at den italienske regering i morgen er vært for en international konference for fred i Libyen.
”Vi kan stadig forhindre, at Libyen går totalt i opløsning og stoppe fremgangen for Daesh (Islamisk Stat, red.), men vi har ikke meget tid,” sagde udenrigsminister Paolo Gentiloni, da han indkaldte de andre, hidtil stridende parter i Libyen og repræsentanter for blandt andre FN, Storbritannien, Frankrig og flere arabiske lande til konferencen.
Han tilføjede, at det er ”udelukket”, at IS skal have lov at sprede sig yderligere i Libyen. Den italienske regering vil også indkalde sine internationale koalitionspartnere i kampen mod IS til et møde i januar, hvor man skal diskutere nye strategier til at få bugt med terrorgruppen, uden at man automatisk skal involvere landtropper.
Også den franske forsvarsminister, Jean-Yves Le Drian, advarer over for magasinet Jeune Afrique om, at der er en risiko for, at Libyen bliver en ny højborg for kalifatet. Jo flere angreb på IS-stillinger i Irak og Syrien, des flere rykker til Libyen. Der menes nu at være omkring 3000 IS-kæmpere i Sirte.
Trafikken med menneskesmugling fra Libyen er en anden grund til det italienske engagement. Flere tusinde bådflygtninge er de seneste uger blevet reddet ud for Libyens kyst og sejlet til Italien. På en enkelt dag, den 3. december, kom der 2000 mennesker, og frygten for, at der skal skjule sig terrorister blandt bådflygtningene, er vokset.
Mødet i Rom i morgen er et forsøg på at lægge et afgørende pres på libyerne for at få dem til at acceptere et FN-forslag om en national politisk løsning for det opsplittede og hærgede land.
”Der er momentum. Et stærkt internationalt pres for at kæmpe mod Daesh, og Italien mener, at der er en fare for, at Libyen ender som Syrien. De vil mene, at konflikten skal stoppes nu,” siger mellemøstanalytiker Cinzia Bianco.
Libyen har været kastet ud i kaos, siden den mangeårige diktator Muammar Gaddafi blev væltet for fire år siden. Den internationalt anerkendte regering blev sammen med parlamentet tvunget til at søge tilflugt i Tobruk, da en rivaliserende gruppe, Libysk Daggry, indsatte et alternativt parlament og regering i hovedstaden, Tripoli. Siden har Tobruk og Tripoli kæmpet om magten sammen med hundreder af andre grupperinger og militser, hvoraf nogle er tilknyttet al-Qaeda.
FN har præsenteret en plan, der skal munde ud i en national samlingsregering. Den har opbakning i moderate libyske kredse, men har ikke kunnet få flertal i de to rivaliserende parlamenter. Sidste weekend meddelte repræsentanter for de to grupper så overraskende, at de nu selv havde indgået en aftale - uden om FN.
”Hvad den konkret indeholder, ved vi ikke, og måske er det et forsøg på at vinde tid, fordi de ikke vil have FN-løsningen,” siger Cinzia Bianco.
Ifølge analytikeren er der stor skepsis over for FN i Libyen, fordi den nyligt afgåede FN-udsending Bernardino León blev beskyldt for at tage parti for Tobruk-siden og viste sig at have fået et højtlønnet job i De Forenede Arabiske Emirater. Begge sider er stærkt afhængige af hjælp udefra, Tripoli fra Tyrkiet og Qatar, Tobruk fra Egypten og De Forenede Arabiske Emirater. Men de fire lande er sammen med USA, Rusland, FN og Tunesien med i Rom i morgen, og kan de blive enige, så mener Cinzia Bianco, at libyerne vil komme under hårdt pres.
Anas El Gomati, stifter af den libyske tænketank Sadeq Institute, sagde forleden til tv-stationen al-Jazeera, at udover kampen mod IS er det nok så vigtigt, at libyerne kan begynde at håbe på en fremtid.
”Det handler om at sætte gang i samfundshjulene igen. Hvem skal bygge vores skoler og hospitaler? Det store spørgsmål er, om vi kan blive enige om at arbejde sammen og acceptere princippet om pluralisme. Hvis du er bange for, at din politiske modstander vil udrydde dig, det øjeblik du slipper magten, så er det svært at lave en køreplan for fremtiden.”