Frihandelsaftale skaber næppe fri handel for udviklingslandene

Eksperter og udviklingsorganisation frygter, at u-lande vil tabe på den frihandelsaftale, EU og USA forhandler om. EU-Kommissionen afviser kritikken

Frihandelsaftalen mellem EU og USA kommer ikke udviklingslandene til gode, lyder kritiske røster. Dermed bliver det ikke nemmere at stoppe blandt andet bådflygtninge.
Frihandelsaftalen mellem EU og USA kommer ikke udviklingslandene til gode, lyder kritiske røster. Dermed bliver det ikke nemmere at stoppe blandt andet bådflygtninge. Foto: Tomas Bertelsen.

Aftalen bliver kaldt verdens største frihandelsaftale og skal gøre det lettere for EU og USA at handle sammen. Også udviklingslandene vil få gavn af aftalen, mener EU-Kommissionen, da den vil skabe mere handel og sætte ens standarder for begge markeder. Det vil gøre det lettere for udviklingslandene at afsætte deres varer på begge handelsmarkeder, vurderer EU.

Den internationale udviklingsorganisation Oxfam kan ikke følge den analyse. For frihandelsaftalen vil blandt andet fastsætte nye krav til produkter. Krav, der kan gøre det svært for u-landene at sælge deres varer i EU og USA, fordi de ikke kan leve op til standarderne.

”International handel er en stærk måde at løfte folk ud af fattigdom på, men vi er bekymrede for, at frihandelsaftalen vil gøre det modsatte ved at sætte nye globale standarder, der vil have en ødelæggende påvirkning på udviklingslandene,” siger Natalia Alonso, vicedirektør i Oxfam International.

”EU og USA skal derfor sikre sig, at frihandelsaftalen er i overensstemmelse med landenes eksisterende udviklingspolitik, så man ikke bringer den i fare med den nye aftale,” siger hun.

EU-Kommissionen afviser, at aftalen vil skade landene.

”USA's og EU's fordele ved en frihandelsaftale sker ikke på bekostning af resten af verden. Aftalen vil alt i alt føre til et forøget bruttonationalprodukt og til øget indkomst hos de enkelte husstande, og det vil føre til mere efterspørgsel på markederne. Ikke kun fra de amerikanske eller europæiske markeder, men også fra resten af verden,” siger Joseph Waldstein, en af kommissionens talsmænd på handelsområdet.

Ifølge en undersøgelse udarbejdet for den tyske regering vil frihandelsaftalen skabe både vindere og tabere. Den formodede øgede vækst på begge sider af Atlanten vil resultere i en øget efterspørgsel af eksportvarer fra tredjeverdenslande. Samtidig vil aftalen dog gå ud over de lande, som i dag eksporterer tekstiler, sko og forarbejdede madvarer. Gennem særaftaler mellem u-lande, EU og USA er varerne i øjeblikket fritaget for told, men den fordel vil et land som Bangladesh miste med frihandelsaftalen. Og det vil svække landets konkurrenceevne, skriver professor Gabriel Felbermayr fra Ifo-instituttet ved Münchens Universitet i sin rapport.

Det er Clara Brandi, direktør ved det tyske institut for udviklingspolitik, DIE, enig i:

”Hvis USA og Europa handler mere med hinanden, vil de handle mindre med andre lande som for eksempel udviklingslandene. Inden for tekstilsektoren er der i dag stadig høje toldbarrierer mellem USA og EU, og det er en vigtig sektor for en række u-lande. Man må forvente, at når tolden mellem USA og EU sænkes markant eller helt forsvinder, vil det også påvirke lande som Pakistan, Bangladesh og Cambodja, der mister deres konkurrencefordele”, siger Clara Brandi.

Flere EU-parlamentarikere opfordrer til, at EU skal involvere verdenshandelsorganisationen WTO i forhandlingerne, så aftalen tager højde for udviklingslandene. Tyske Ska Keller fra De Grønne så helst, at de igangværende forhandlinger med USA, som handelskommissær Cecilia Malmström står i spidsen for, helt skrottes.

”Jeg mener, EU skal standse de bilaterale forhandlinger og gå tilbage til det multilaterale forhandlingsbord. Forhandlingerne påvirker hele verden, og det bør ikke være bilaterale forhandlinger, der sætter de nye standarder for verdenshandlen,” siger hun.

Axel Berger, forsker ved DIE, advarer om, at frihandels-aftalen kan betyde et vendepunkt for verdenshandlen.

”Store handelsaftaler uden om WTO kan betyde, at vi vil se et svækket WTO. Og det er dårligt nyt for udviklingslandene. De får mere ud af at forhandle gennem WTO, hvor de kan danne koalitioner med andre lande i forhandlinger med for eksempel USA eller EU,” siger Axel Berger.

Han er ligesom Oxfam overbevist om, at aftalen vil munde ud i nye krav til produkter, der skal sælges i USA og Europa, og som ikke har været til forhandling i verdenshandelsorganisationen.

”Det kan blive svært for udviklingslandene at leve op til kravene,” mener han og opfordrer amerikanere og europæere til at være opmærksomme på problematikken.

En konklusion, der bakkes op i Felbermayrs Ifo-rapport. Den anbefaler også, at WTO skal spille en mere fremtrædende rolle i forhandlingerne, så den nye frihandelsaftale ikke kører udviklingslandene ud på et sidespor.

I EU-Kommissionen siger handelstalsmand Joseph Waldstein, at kommissionen er opmærksom på de risici, de nye reguleringer kan udløse:

”Men vi mener også, at aftalen vil være en mulighed for at få skabt ens standarder og regler for det multilaterale handelssystem. Det er en unik mulighed, vi ikke kan sidde overhørig.”

Joseph Waldstein påpeger, at der er tale om bilaterale forhandlinger og derfor noget andet end forhandlinger i WTO-regi, som består af flere end 160 lande:

”De eksisterende WTO-traktater er grundlaget for alle de handelsaftaler, som vi indgår, inklusive den trans-atlantiske frihandelsaftale. Derfor vil intet i aftalen gå imod de eksisterende WTO regler,” siger han.