De var flere end seks millioner sidste søndag. Helt præcist 6.018.672 franskmænd lagde en stemmeseddel for Front National i stemmeurnen og gjorde Marine Le Pens parti til Frankrigs største. Et ”Marine-blåt” tæppe dækker seks af de 13 nye storregioner. Flere af dem vil skifte farve igen i morgen, når valgalliancerne ved anden valgrunde samler vælgerne til venstre og på midten. Men Front National-vælgerne er der stadig.
I periferierne omkring de store byer og i udkantsområderne, som industrivirksomhederne er flygtet fra, rumler en truende utilfredshed, en ulmende vrede, der rammer de traditionelle partier uanset partifarve. Blandt vælgerne i Udkantsfrankrig finder tidligere præsident Nicolas Sarkozy ikke større nåde for vælgernes øjne end den nuværende socialistiske statsleder, Franois Hollande.
”Vi har prøvet dem begge to. Sarkozy lovede guld og grønne skove. Og løb fra alle løfterne. Så prøvede vi Hollande, mest fordi vi var trætte af Sarkozy. Den eneste, vi ikke har prøvet endnu, er Marine Le Pen. Så hvorfor ikke give hende en chance?”, spørger Jocelyne Tschumi retorisk.
Hun er af en de 1694 vælgere, der stemte ”Marine-blåt” i Melun sidste søndag. I den lille by med knap 40.000 indbyggere 50 kilometer syd for Paris var Front National den største stemmesluger ved regionalvalgets første runde.
”Kriminaliteten,” forklarer Jocelyne Tschumi.
”Der er alt for mange unge blandt dem, De ved, som hellere vil sælge narko end bestille noget. Og vi andre bliver kvalt i skatter og afgifter og kan ikke få pengene til at slå til,” siger den 68-årige kvinde, som i 30 år drev det trykkeri, hun overtog efter sin far, inden det blev udkonkurreret og lukkede, og hun selv blev ansat i det offentlige.
Melun er en af de mindre byer i periferien af en storby, som ifølge flere undersøgelser repræsenterer Marine Le Pens største vælgerreservoir sammen med de økonomisk hærgede og afindustrialiserede dele af Nordøstfrankrig.
Melun er omgivet af de første af de store landbrug syd for Paris, der udgør Frankrigs kornkammer. Men byen har også oplevet en betydelig urbanisering med nye boligkomplekser og sociale boligbyggerier. Seinen, der flyder gennem byen, markerer skillelinjen mellem de gamle, juleudsmykkede handelsgader og det mere lurvede kvarter omkring banegården.
Med en arbejdsløshed på 8,5 procent holder byen sig under landsgennemsnittet. Men følelsen af, at alt går ned ad bakke, nager både Jocelyne Tschumi og hendes gamle ven Daniel Letteron, som hun spiser frokost med i Brasserie Le Sartenais 10 skridt fra Seine-floden.
”Jeg kan ikke blive siddende i mit hus. Jeg bliver nødt til at sælge og flytte i en lille lejlighed i stedet. Og det er rigtigt, at jeg er heldig, jeg har noget at stå imod med. Men alting bliver bare værre og værre. Min søn er 46 og har fast arbejde som buschauffør. Han har ikke råd til mere end en etværelseslejlighed. Han bliver aldrig husejer,” mener Jocelyne Tschumi.
Hendes ven er også frustreret og skuffet over politikerne.
”Beskæftigelsen og boligmangelen. Det er de største problemer. Jeg er ikke husejer, men halvdelen af min pension går til husleje. Virksomhederne lukker den ene efter den anden. Og politikerne tænker bare på at mele deres egen kage. De fylder lommerne, og vi andre kæntrer,” siger Daniel Letteron, der understreger, at han altid har stemt til venstre.
”Ja, men nu taler du som én fra højrefløjen,” kommer det prompte fra hans borddame.
”De små virksomheder bliver kvalt i skatter og afgifter. Før euroen kunne vi have fem ansatte uden problemer. Nu har vi allerhøjst råd til fire, og vi knokler som gale,” supplerer bartenderen, Bernard Patey, der skænker en ny omgang mousserende vin til aperitiffen før frokosten.
Fra valgmøde til valgmøde gentager Front Nationals partileder, Marine Le Pen, sit budskab om ”den lille mand” og småbyernes og landdistrikternes Frankrig, som de etablerede politikere har glemt til fordel for de kosmopolitiske og velstående byer.
Hendes kritik af den politiske elite som værende korrupt og ligeglad med folket smelter sammen med modviljen mod EU og forsvaret for franske værdier og det landlige, traditionelle Frankrig som landets virkelige rygrad. Og budskabet appellerer til både småhandlende og ansatte, til skuffede vælgere til både højre og venstre.
”Jeg hører folkets enorme vrede,” sagde Nicolas Sarkozy, da valgresultatet efter første runde forelå søndag aften. Men en voksende del af dette folk hører ikke længere de gamle, traditionelle partier.