Palin kan give Trump et løft hos evangelikale vælgere

Sarah Palins vicepræsidentkandidatur i 2008 har banet vejen for Donald Trump i 2016. Nu gør de to fælles sag i forsøget på at blive den næste amerikanske præsident

"Tingene vil forandre sig under præsident Trump,” lovede Sarah Palin, da hun ved et vælgermøde på Iowas universitet gav den omstridte præsidentkandidat sin politiske velsignelse. ”Han er fra den private sektor og ikke en politiker. Kan jeg få et halleluja,” råbte hun til de fremmødte tilhængere i byen Ames. -
"Tingene vil forandre sig under præsident Trump,” lovede Sarah Palin, da hun ved et vælgermøde på Iowas universitet gav den omstridte præsidentkandidat sin politiske velsignelse. ”Han er fra den private sektor og ikke en politiker. Kan jeg få et halleluja,” råbte hun til de fremmødte tilhængere i byen Ames. - . Foto: Scanpix.

Efter at have pirret nyhedsmedier og tilhængere i flere dage ved at sige, at noget ”stort” skulle til at ske, forløste Donald Trump natten til i går dansk tid spændingen.

Det ”store”, viser det sig, er, at den tidligere republikanske Alaska-guvernør og vicepræsidentkandidat Sarah Palin offentligt bakker op om hans kandidatur til præsidentposten.

Donald Trumps flere dage lange koketteri med Palins støtteerklæring viser den kendte rigmand og reality tv-stjernes suveræne beherskelse af nyhedsstrømmen. Mens hans rivaler i kampen om at blive Republikanernes præsidentkandidat kæmper desperat for mediernes opmærksomhed, formår Trump hver eneste dag - med tilsyneladende legende lethed - at rette tv-kameraerne mod sig selv.

Sarah Palins opbakning til Donald Trump er et logisk kapitel i historien om det moderne republikanske parti. Hendes opsigtsvækkende vicepræsidentkandidatur i 2008 var en slags forpremiere til Trumps præsidentkandidatur i 2016. Palin var ligesom Trump en folkelig Washington-outsider bedre kendt for karisma og antiintellektuel populisme end for politisk substans, og hun appellerede til de samme vrede, konservative vælgere, som nu flokkes om den omstridte byggematador.

Som tv-stationen ABC's politiske kommentator Rick Klein siger: ”Palin-Trump alliancen markerer personlighedens ultimative sejr over politik i Det Republikanske Parti”.

Trump har kaldt Sarah Palin for ”et særligt menneske”, som han gerne ser som medlem af sin regering.

Spørgsmålet er, hvorvidt Sarah Palins opbakning kan hjælpe Donald Trump med at vinde kampen om at blive Republikanernes kandidat i efterårets præsidentvalg - og derpå kampen om at erstatte demokraten Barack Obama i Det Hvide Hus. Og ved første øjekast ser det ud til, at Trumps fordele ved en alliance med Palin vejer langt højere end ulemperne.

Sarah Palin, der i 2009 udskiftede politikerembedet med en reality tv-karriere, er en kendt og kontroversiel figur i USA. Som John McCains vicepræsidentkandidat i 2008 tiltrak hun sig enorm opmærksomhed og begejstrede især konservative kristne evangelikale vælgere.

Men hun viste sig også at mangle et solidt greb om politiske emner, og mange amerikanere betragter hende i dag med hovedrysten. Hun er imidlertid stadig overordentlig populær blandt de vigtige konservative græsrødder. I 2013, da Gallup sidst målte vælgernes syn på den tidligere Alaska-guvernør, sagde 61 procent af de republikanske vælgere, at de betragter hende positivt.

Det er værd at bemærke, at Sarah Palin trådte frem og på vanlig offensiv facon bekendtgjorde sin støtte til Donald Trump i Iowa, der om under to uger bliver den første delstat til at stemme om partiernes præsidentkandidater.

Netop Iowa er kendt for at være en delstat, hvor konservative kristne evangelikale spiller en særlig stor rolle ved den republikanske afstemning, og de hælder overvejende til Trumps nærmeste rival, den stærkt religiøse senator Ted Cruz. Palins opbakning kan hjælpe Trump med at overbevise skeptikerne om, at han deler deres ideologi og værdier.

Om Sarah Palin kan hjælpe Donald Trump med at vinde selve efterårets præsidentvalg, er langt mere tvivlsomt. Men hendes opbakning kan her og nu give den politiske outsider den fremdrift, som kan sikre ham den første og særdeles vigtige sejr i forårets lange række af primærvalg og partiafstemninger.