Globale mål for ligestilling bliver mere ambitiøse

Takket være 2015-målene kommer piger nu næsten lige så ofte i skole som drenge. Men kvinder og piger kæmper stadig med vold, fattigdom og tidlige ægteskaber. Derfor skal de nye bæredygtighedsmål sætte en ny dagsorden for ligestilling, siger organisationer

Anowara Begum blev gift, før hun var 15 år og har også selv giftet sin 15-årige datter væk. De nye bæredygtige udviklingsmål skal blandt andet sigte mod at afskaffe tidlige ægteskaber, der forhindrer piger i at gøre deres skolegang færdig. -
Anowara Begum blev gift, før hun var 15 år og har også selv giftet sin 15-årige datter væk. De nye bæredygtige udviklingsmål skal blandt andet sigte mod at afskaffe tidlige ægteskaber, der forhindrer piger i at gøre deres skolegang færdig. - . Foto: Birthe Pedersen.

Anowara Begum er ikke ligefrem stolt ved at indrømme det. Men hun har allerede giftet sin 15-årige datter væk.

”Jeg ved godt, at Prem burde gå i skole ligesom sin bror på ni år. Men det er ikke altid nemt at få pengene til at slå til. Og så havde vi en mund mindre at mætte,” siger hun.

Anowara Begum har lige siddet sammen med en halv snes andre kvinder og piger fra Sutrapur-kvarteret i Bangladeshs hovedstad, Dhaka, og snakken gik netop om tidlige ægteskaber. 66 procent af alle piger i Bangladesh er gift før den lovlige mindstealder på 18 år. Hver tredje bliver gift, før de er fyldt 15 år, viser tal fra Unicef.

Anowara var selv kun 15 år, da hun fik sin datter. Men i Sutrapur forsøger lokale organisationer nu at skabe opmærksomhed om, at piger skal gå i skole og ikke være hustruer, når de er 15 år.

”Tidligt ægteskab er forkert. Vi skal gå i skole, så vi kan lære noget, ellers kommer vi aldrig ud af fattigdom. Og heldigvis får vi nogle gange hjælp fra politikerne fra byrådet, der kommer og fortæller, at loven siger 18 år, ikke før. Det hjælper med at overbevise familierne om, at det er forkert at gifte os væk for tidligt,” siger en ung pige.

De tidlige ægteskaber illustrerer det blandede skudsmål, som FN's 2015-mål får, hvad angår ligestilling og styrkelse af kvinders og pigers rettigheder. Bangladesh har opfyldt 2015-målet om at få alle piger i grundskole takket være gratis skolegang - men landet har også flere teenagegraviditeter end gennemsnittet for Sydasien.

Med mål nummer tre forpligtede verdens lande sig til at ”fremme ligestilling”. Og der er sket fremskridt, erkender kvindeorganisationerne. Hvor der i 1990 kun var otte piger i klasserne for hver 10 drenge, kommer pigerne nu næsten lige så ofte i grundskole som drenge. Og flere kvinder vælges ind i parlamenter og andre demokratiske forsamlinger, en anden indikator under 2015-målene.

Men kvinder dør stadig alt for ofte af at føde deres børn. Selvom andelen af mødre, der dør i barselsseng, er faldet med 45 procent siden 1990, er det langt fra 2015-målet om et fald på 75 procent. Og kvinder er fortsat langt hyppigere end mænd udsat for fattigdom og sult.

”2015-målene har været med til at sætte en norm, især for at få pigerne i skole. Det er faktisk lykkedes rigtig godt. Men de indikatorer, ligestillingen skulle måles på, har været alt for snævre og overset de strukturelle årsager til, at kvinder undertrykkes,” mener Sascha Gabizon, talskvinde for Women's Major Group, en sammenslutning af kvindeorganisationer verden over, der har observatørstatus ved forhandlingerne om de nye bæredygtige udviklingsmål, som skal erstatte 2015-målene.

Når FN til september vedtager de nye bæredygtighedsmål, får verden en langt mere ambitiøs ligestillingsdagsorden. Det femte af de nu i alt 17 mål går ikke bare ud på at ”fremme ligestilling”, men på at ”gennemføre ligestilling og selvbestemmelse for kvinder og piger” i 2030. Herunder at afskaffe tidlige ægteskaber, vold og omskæring af piger, men også at sikre kvinders deltagelse i det politiske og økonomiske liv og en anerkendelse af kvinders ubetalte, dobbelte arbejdsbyrde.

”Der er rigtig mange stærke formuleringer, for eksempel om at sikre kvinders adgang til jord og andre økonomiske og sociale rettigheder. Der er også stærk sprogbrug om kvinders reproduktive og seksuelle rettigheder, som et mindretal af lande forsøger at få ud af målene. Men hvis det lykkes at holde fast, har vi her redskaber, vi kan bruge til at løfte ligestilling,” siger Sascha Gabizon.

Indikatorerne for de nye bæredygtighedsmål går derfor længere end 2015-målene. For eksempel skal antallet af voldelige handlinger, der begås mod kvinder og piger, halveres. Og lovgivningen skal ændres, så kvinder får fuld og lige adgang til at eje jord og ejendom. Universel anerkendelse af og respekt for kravet om lige løn for lige arbejde er et andet kriterium, og desuden skal der fastsættes en norm for, at kvinder skal besætte mindst 40 procent af alle lederstillinger i både den offentlige og den private sektor.

”Vi ønskede, at ligestilling både skulle være et mål i sig selv, men også bygges ind i de andre mål, og det har vi opnået. Risikoen er selvfølgelig, at det kun bliver hensigtserklæringer,” siger Janice Förde fra Kvindernes Ulandsudvalg, Kulu.

”Vi ved jo godt, at vi ikke får total ligestilling i 2030. Og vi ved, at det ikke vil lykkes at afskaffe kønsbaseret vold, og derfor nøjes man med at sige, at den skal halveres. Men samtidig er det vigtigt, at landene forpligter sig, fordi vi så kan holde dem fast på deres løfter,” siger Janice Förde.

Hvor 2015-målene kun gjaldt for de fattige lande, vil bæredygtighedsmålene gælde for alle lande. For også i den rige del af verden udsættes piger og kvinder for vold, og tjener mindre end mænd.

”De nye mål vil være med til at holde fokus på ligestilling, også i vores del af verden. Det betyder ikke, at landene for eksempel forpligtes til at indføre kønskvoter. Men det vil sætte spørgsmålet på dagsordenen igen,” siger Janice Förde.