Globale mål skal bekæmpe en ny type fattigdom

Det er en forandret verden uden samme skel mellem syd og nord, der i de kommende dage er samlet til FN-topmøde i New York for at vedtage nye globale udviklingsmål

I morgen skal flere end 100 stats- og regeringsledere samt øvrige regeringsrepræsentanter mødes til FN-topmøde i New York for at vedtage en række nye mål for den globale udvikling frem til 2030. På billedet ses en gruppe børn i Kabul, Afghanistan. Over en tredjedel af den afghanske befolkning lever i ekstrem fattigdom.
I morgen skal flere end 100 stats- og regeringsledere samt øvrige regeringsrepræsentanter mødes til FN-topmøde i New York for at vedtage en række nye mål for den globale udvikling frem til 2030. På billedet ses en gruppe børn i Kabul, Afghanistan. Over en tredjedel af den afghanske befolkning lever i ekstrem fattigdom. . Foto: AFP ImageForum.

Det er blot 15 år siden, at FN vedtog 2015-målene som en rettesnor for, hvad især de fattige lande skulle stræbe efter i deres udvikling frem mod i år.

I den korte årrække er ikke blot en pæn del af ambitionerne med 2015-målene blevet opfyldt internt i landene. Landenes indbyrdes forhold har også ændret sig. Der er kommet en større jævnbyrdighed og flere fælles problemer, og traditionelle opdelinger i u-lande og i-lande, syd og nord, giver stadig mindre mening.

”Før var verden delt op i nord og syd. Det er den ikke længere. Se bare på Kina og Indien. De er ikke længere udviklingslande, men de har enorme befolkningsgrupper af fattige. Sammenhængene er blevet meget mere komplicerede. De rige lande skal ikke længere bare redde de fattige lande. Landene har et fælles ansvar,” siger Troels Dam Christensen, koordinator i 92-gruppen, et netværk af 23 danske miljø- og udviklingsorganisationer.

Det fælles ansvar begynder i morgen, når flere end 100 stats- og regeringsledere samt øvrige regeringsrepræsentanter mødes til FN-topmøde i New York for at vedtage en række nye mål for den globale udvikling frem til 2030.

De 17 bæredygtighedsmål, som de er navngivet, sætter fingeren på de ømmeste punkter i verden fra sult, fattigdom og ulighed til rent vand, klimaforandringer og mangel på fred og sikkerhed - og skal efterleves af alle 193 medlemslande.

”Målene er globale, og det vil sige, at alle lande skal tage deres del af ansvaret. Det er enormt ambitiøst, men det er godt,” som udenrigsminister Kristian Jensen (V) for nylig formulerede det ved en konference på Christiansborg om målene.

Nanna Hvidt, direktør for Dansk Institut for Internationale Studier, mener, at de nye mål afspejler, at verden hænger tættere sammen:

”Vi er mere blevet én verden. Den traditionelle opdeling mellem nord og syd skrider af mange grunde. En af dem er, at Briks-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, red.) arbejder mere direkte sammen. Andre er Kinas udvikling og det forhold, at kineserne er blevet så stærke på det afrikanske kontinent. Verden er i bevægelse på en helt ny måde, og udviklingslandene har fået en anden selvbevidsthed.”

Nanna Hvidt forudser, at vi skal vænne os til skiftende alliancer, hvor landene samler sig mere på kryds og tværs, afhængig af temaet.

”Når så mange i vores del af verden synes, at den er blevet mere ustabil, kan det blandt andet skyldes, at det ikke længere er de samme blokke af lande, der står sammen om det hele,” siger hun.

De to tendenser, der har sat de største aftryk på de seneste årtiers udvikling, er vandringen fra land til by samt det forhold, at verden er blevet langt mere åben. Det mener Marie Louise Knuppert, sekretær i LO's ledelse med ansvar for udenrigspolitik og udviklingspolitik og medlem af Danidas udviklingspolitiske råd.

”Flugten fra land til by ses overalt nu. De store byer trækker, og det betyder, at flere og flere mennesker lever i enorm fattigdom i byernes slum. Det er ikke en bevægelse, vi kan vende. Det er et faktum, vi må forholde os til og løse ved at skaffe de millioner af jobs, der er brug for,” siger hun.

Marie Louise Knuppert peger på, at de 17 nye verdensmål har fat i noget af det rigtige, fordi de efter hendes mening tager højde for, at verden er blevet meget mere kompleks.

”De traditionelle løsninger har været at sørge for vand, skoler og sundhedsklinikker. Nu skal der noget mere til. Fattigdommen har en anden karakter, end den havde for 25 år siden, og derfor kræver det mere komplekse løsninger at afskaffe den,” siger hun.

FN-topmødet i New York finder sted fra fredag til søndag. Derefter fortsætter FN's årlige generalforsamling.