Gnisterne fra Syrien fyger ind over Tyrkiets grænser

Syriske flygtninge i Tyrkiet samledes i sidste weekend på Sultanahmet-pladsen i Istanbul for at mindes ...

Syriske flygtninge i Tyrkiet samledes i sidste weekend på Sultanahmet-pladsen i Istanbul for at mindes ofrene for selvmordsangrebet nær Den Blå Moské i forrige uge. - Foto: Scanpix / Scanpix Denmark

Hele denne aftale er godt i gang med at falde fra hinanden.
fadi hakura, tyrkietekspert

EU fokuserer kun på flygtningestrømmen fra Tyrkiet, men nyligt bombeangreb i Istanbul tydeliggør risikoen for, at den syriske borgerkrig skal antænde brande i Tyrkiet, mener tyrkieteksperten Fadi Hakura

Efter nytårsaftens overgreb mod kvinder i Köln er presset øget markant på den tyske forbundskansler, Angela Merkel, for at begrænse antallet af flygtninge.

Og en af de knapper, hun kan dreje på for at begrænse tilstrømningen, er økonomisk støtte og pres på Tyrkiet for at forhindre, at op imod 2000 syriske flygtninge hver dag sætter ud fra de tyrkiske kyster med kurs mod Grækenland og Europa.

Men det Tyrkiet, som EU og Angela Merkel sætter sin lid til i flygtningekrisen, føler i stigende grad stikflammerne fra borgerkrigen på den anden side af den 900 kilometer lange grænse til Syrien.

Et selvmordsattentat, som den 12. januar kostede 10 mennesker livet, heraf otte tyske turister, i Istanbuls historiske Sultanahmet-kvarter, har blændet op for en ny virkelighed. Landets tvetydige holdning til Islamisk Stat er ikke længere et skjold mod det syriske kaos. Tværtimod springer gnisterne i stigende grad over grænsen med risiko for at antænde en ny løbeild i Europas eget nærområde.

”Titusinder af syriske jihadister fra forskellige organisationer opholder sig oven i 2,5 millioner flygtninge allerede i Tyrkiet, og inden for det seneste år er Tyrkiet blevet ramt af fire bombeattentater. Spørgsmålet er ikke, om Tyrkiet vil blive indblandet i den syriske borgerkrig. Landet er allerede midt i den,” mener Fadi Hakura, ekspert i Tyrkiet ved den udenrigspolitiske tænketank Chatham House i London.

Det stadigt mere autoritære tyrkiske styre er blevet en væsentlig brik i Europas desperate forsøg på at bremse flygtningestrømmen fra den syriske borgerkrig. Men hverken EU eller Tyrkiet har overholdt sin del af den aftale, som i november forpligtede Tyrkiet til at bremse flygtningestrømmen til gengæld for tre milliarder euro (22,3 milliarder kroner) iil at håndtere de 2,5 millioner flygtninge, der opholder sig i landet.

Og der er kun få chancer for, at forbundskansler Angela Merkels møde i dag med Tyrkiets premierminister, Ahmet Davutoglu, vil munde ud i konkrete resultater, mener Fadi Hakura.

”Hele denne aftale er godt i gang med at falde fra hinanden. Den har tydeligvis ikke den mindste effekt på flygtningestrømmen, der fortsætter med at vælte ind i Europa. En af forklaringerne er formentlig, at den optrappede indsats mod Islamisk Stat, herunder Tyrkiets egne bombninger af mål i Syrien, har øget flygtningestrømmen ud af Syrien via Tyrkiet og videre til Europa.

Tyrkiets grænse til Syrien er næsten umulig at kontrollere. Det er ikke muligt at bremse flygtningestrømmen på bare få måneder. Det vil tage to-tre år at indføre kontroller og andre mekanismer, der kan bremse flygtningestrømmen. Problemet er, at Europa ikke kan vente to-tre år,” siger Fadi Hakura.

I et forsøg på at gøre det mere attraktivt at blive i Tyrkiet har landet netop åbnet for at give arbejdstilladelse til syriske flygtninge. Og et nyt visumkrav til syrere, der ankommer til Tyrkiet med fly, er også trådt i kraft. Men effekten forventes at blive beskeden. Især fordi det ikke gælder for syrere, der krydser grænsen på landjorden.

Den græske præsident, Prokopis Pavlopoulos, har direkte anklaget Tyrkiet for at samarbejde med menneskesmuglere om at skaffe flygtningene ud af landet og videre til især Grækenland. Men omvendt har Tyrkiet heller ikke set skyggen af de tre lovede tre milliarder euro.

”EU vægrer sig ved at give penge til Tyrkiet, før man ser konkrete tiltag fra Tyrkiets side. Og Tyrkiet er ikke særligt proaktiv, så længe man ikke får penge,” siger Fadi Hakura.

Samtidig risikerer Tyrkiet i stigende grad at blive hvirvlet ind i de centrifugalkræfter, som har kastet Syrien og Irak ud i kaos.

Landet blev længe beskyldt for at se igennem fingre med Islamisk Stat. Tyrkisk grænsepoliti lukkede indtil for nylig øjnene for smugleriet af irakisk olie over den tyrkisk-syriske grænse, mens udenlandsk valuta, våben og andre importvarer strømmede den anden vej, ind i ”kalifatet”.

I grænsebyer som Gaziantep kunne jihadisterne hvile ud og få lægehjælp, mens vestlige jihadister i ro og mag kunne benytte de samme byer som transitpost til slagmarken.

Først med terrorangrebet på grænsebyen Suru i juni sidste år tog præsident Recep Tayyip Erdogan bestik af den sikkerhedsrisiko, Islamisk Stat udgør for Tyrkiet, og sluttede sig til den koalition af lande, som med USA i spidsen bombarderer Islamisk Stat. Samtidig slog politiet til med anholdelser mod de jihadistnetværk, der har etableret sig i landet.

I oktober blev Tyrkiet så offer for det hidtil største bombeangreb, da to bomber eksploderede foran hovedbanegården i Ankara og dræbte 102 mennesker.

”Dette nye bombeangreb i Istanbul, midt i turistkvarteret ved Den Blå Moské og Hagia Sophia, var et alvorligt slag mod Tyrkiets stabilitet,” siger Fadi Hakura.

”Tyrkiet betaler prisen for sin deltagelse i koalitionen mod Islamisk Stat, som netop nu er under enormt pres. Organisationen har mistet territorium. Indtægterne blandt andet fra oliesmuglingen er faldende, og der er tegn på, at antallet af jihadister er blevet halveret. Men det er ikke kun Islamisk Stat, der truer Tyrkiets stabilitet. Vi skal ikke kun fokusere på en enkelt organisation, for Tyrkiet har mere eller mindre uofficielle forbindelser til de forskellige organisationer, der deltager i den syriske borgerkrig. I sin iver efter at eliminere den syriske præsident, Bashar al-Assad, og i det hele taget spille med musklerne i magtspillet om Syrien har styret i Ankara sammenfaldende interesser med de organisationer, der bekæmper Assad-regimet i borgerkrigen. Mange af dem har kombattanter, der opholder sig i Tyrkiet. Vi taler om titusinder af kombattanter,” siger forskeren.

Disse jihadister er en potentiel trussel mod stabiliteten i landet, advarer Fadi Hakura.

”Tyrkiets interessefællesskab med disse grupper er ustabile og kan ændre sig fra den ene dag til den anden. I det øjeblik, Assad-klanen svækkes, vil Tyrkiet forsøge at blande sig i magtspillet, og så kan gårsdagens allierede blive til morgendagens rivaler. Det seneste attentat i Istanbul er netop en påmindelse om, hvad der sker i den syriske heksekedel, når to parter ikke længere har sammenfaldende interesser,” påpeger Fadi Hakura.

Disse skiftende alliancer kan blive så meget mere fluktuerende, som Tyrkiet spiller et farligt spil på mange fronter.

”Der er den kurdiske front, hvor Erdogan for alt i verden vil forhindre de tyrkiske kurdere i PKK i at blive inspireret af ansatsen til en autonom kurdisk enhed i Syrien takket være de syrisk-kurdiske Folkets Forsvarsenheder, YPG's succes mod Islamisk Stat. Men der er også den russiske front, hvor Erdogan spiller højt spil mod den russiske præsident, Vladimir Putin, der støtter det syriske regime og vil holde Bashar al-Assad ved magten. Og så er der selvfølgelig flygtningestrømmen,” opremser Fadi Hakura.

”EU burde have forudset, at den syriske borgerkrig ville føre til flygtninge, især da den internationale koalition begyndte at bombe Islamisk Stat i 2014. I stedet regnede man med, at nabolandene, og især Libanon og Jordan, kunne opsuge flygtningestrømmen. Det var en fejlvurdering. Nu kan EU lægge alt det pres, de vil på Tyrkiet. Det nytter ikke noget. Ingen kan stoppe folks flugt fra krigen. Kun en politisk løsning og fred i Syrien og Irak kan standse flygtningene. Og en sådan løsning får vi ikke lige med det samme,” siger Fadi Hakura.

I mellemtiden fortsætter Islamisk Stat og Syrien-konfliktens forskellige centrifugalkræfter med at underminere Tyrkiets stabilitet, advarer han.

”Tyrkiets stat og militær er solide. Men Syrien-krisen og det autoritære tyrkiske styres egen rolle i forhold til de forskellige aktører påvirker allerede den interne magtbalance i landet. Det gælder ikke mindst forholdet til det kurdiske mindretal, hvor fredsprocessen med PKK er blevet sat i stå. EU's absolut vigtigste dagsorden i forhold til Tyrkiet er flygtningestrømmen, og kun flygtningestrømmen. Men det er kortsigtet kun at fokusere på denne ene problemstilling. Inden for de næste to-tre år kan situationen og stabiliteten i Tyrkiet meget vel se helt anderledes ud end i dag,” advarer Fadi Hakura.