Foråret så sagte kommer, kaldte Kaj Munk sine erindringer, og samme titel kunne man hæfte på de senere års udvikling mellem Cuba og USA. Dén normalisering af forholdet mellem de to lande, som USA’s præsident, Barack Obama, har taget initiativ til, og som bliver markeret gennem hans officielle besøg i Cuba i disse dage, har lagt grunden til en spirende forståelse og optimisme parterne imellem, men de store konkrete ændringer er der ikke sket for cubanerne.
”90 procent af USA’s blokade er stadig i kraft, så selvom cubanerne er enormt glade for, at der er gået lidt hul på den meget belastede situation, venter de stadig på de egentlige forandringer,” siger Sven-Erik Simonsen, formand for Dansk-Cubansk Forening.
Blandt de fremskridt, der er sket, peger han på, at USA har slettet Cuba fra listen over lande, der støtter terror, hvilket har gjort det muligt for Cuba at få sin gæld eftergivet af en række vestlige lande. Desuden er der nu postfly og telefonforbindelse mellem USA og Cuba, ligesom der er åbnet for en smule import af cubanske varer i USA.
”Obamas åbning har gjort en forskel. Den er for lille, men det er ikke hans skyld,” siger Sven-Erik Simonsen med henvisning til, at Obama har indstillet til Kongressen, at den ophæver handelsembargoen mod Cuba, men at det republikanske flertal indtil nu har afvist tanken.
Jorge G. Castañeda, tidligere udenrigsminister i Mexico og professor i statskundskab og latinamerikanske og caribiske studier ved New York Universitet, hæfter sig i en kommentar ved, at den amerikanske præsidents besøg i Cuba utvivlsomt er et historisk øjeblik, men at hans engagement ikke vil give de politiske forandringer, USA håber på, før cubanerne oplever økonomiske fremskridt.
Efter hans mening udgør den langvarige blokade en del af problemet, men dertil kommer en række lokale udfordringer såsom en forsømt infrastruktur, en alt for stram arbejdslovgivning og for mange begrænsninger på udenlandske investeringer.
”Den største udfordring, USA står over for i sit forsøg på at normalisere forbindelsen til Cuba, er på den økonomiske front. (...) Uden en stærk økonomisk påvirkning vil USA’s åbning over for Cuba end ikke bidrage en lille smule til politiske liberaliseringer,” skriver Jorge G. Castañeda.
Lektor ved Københavns Universitet med speciale i Cuba og Latinamerika, Jan Gustafsson, minder om, at Cuba har oplevet en forsigtig økonomisk reformproces, siden Raúl Castro i 2008 formelt overtog hvervet som præsident efter sin bror, Fidel Castro. Han er derfor forholdsvis optimistisk på cubanernes vegne. Også fordi han har svært ved at tro, at blokaden vil fortsætte i årevis.
”Der er endnu ikke en fuldstændig normalisering af forholdene mellem de to lande. Det, der først og fremmest mangler, er embargolovgivningen. Men uanset om det bliver med Obama eller hans efterfølger, er det svært at tro, at USA ikke tager skridtet videre, så de økonomiske forbindelser kan komme til fuld udfoldelse mellem de to lande,” siger han.
Jan Gustafsson vurderer, at det er meget anderledes at være cubaner i dag, end det var for 25 år siden:
”Folk føler, at de kan tale mere frit. Det er en del af en proces, som er opstået uafhængigt af forholdet til USA. Men de forbedrede diplomatiske forbindelser vil formentlig betyde et ekstra pres på myndighederne for, at der sker mere på den front,” siger han.