Grækenland var et af de lande, der havde de største forhåbninger, da EU i marts indgik en aftale med Tyrkiet om flygtninge, der betød, at Grækenland kunne sende flygtninge tilbage til Tyrkiet og på den måde mindske presset på sine modtagecentre og den lokale befolkning.
Men mens antallet af nye asylansøgere de seneste fire måneder generelt er raslet ned i EU, herunder Danmark, fordi det stort set er lykkedes at afskære flugtruterne over Balkan og videre nordpå i Europa, er de græske flygtningecentre stadig på bristepunktet.
Titusinder af mennesker, der ikke nåede videre, før grænserne lukkede, opholder sig nu i EU’s sydøstligste bastion mod Mellemøsten.
Tusinder af syriske flygtninge er efterladt i en ofte umenneskelig situation i Grækenland, hvor de lever i et limbo uden status og de mest basale fornødenheder. Grækerne har ikke modtaget den hjælp, de fik lovning på fra EU, så den græske del af EU’s flygtningeplan er aldrig kommet til at fungere.
Og med den seneste udvikling i Tyrkiet med forsøg på militærkup og senere undtagelsestilstand, er der heller ikke udsigt til, at den kommer til det.
Situationen i de græske flygtningecentre er ifølge en stribe humanitære organisationer under al kritik. Der er centre uden rindende vand og elektricitet, mangel på mad og andre basale fornødenheder. Organisationer som Læger uden Grænser har sagt fra og standset samarbejdet, fordi nyankomne flygtninge og migranter bliver spærret inde i lejre, de såkaldte hotspots.
Der er ofte rapporter om voldelige episoder, hvor flygtninge gør oprør over forholdene. Og samtidig vokser antallet af mennesker, for trods aftalen kommer der hele tiden nye flygtninge til, som ikke bliver returneret.
”På papiret har vi en aftale om, at alle syriske flygtninge, som er kommet efter den 20. marts, kan sendes tilbage til Tyrkiet. I praksis sker det ikke. Indtil nu har Grækenland sendt to syrere tilbage, efter at de har tabt deres appel- sager. Og som situationen er i Tyrkiet nu, kan EU jo ikke sende flygtninge tilbage til landet,” siger Kati Piri, hollandsk medlem af Europa-Parlamentets udenrigsudvalg og rapportør på Tyrkiet.
Yves Pascouau, direktør for immigrationskontoret hos den europæiske tænketank, European Policy Center, siger, at de græske flygtningeankenævn ikke har anset Tyrkiet for at være et sikkert land at sende flygtninge tilbage til.
”Derfor er der ingen, der er blevet returneret mod deres vilje. Og mange humanitære organisationer vil ikke længere arbejde i lejrene, så derfor fungerer de ikke.”
EU har lovet Grækenland både økonomisk og logistisk støtte til at klare modtagelsen og asylbehandlingen, men det halter, siger Yves Pascouau:
“EU har for eksempel lovet at sende 400 oversættere, men indtil nu er der kun kommet 61, og når man ved, hvor vigtig oversættelse er i en asylproces, er det klart, at der mangler noget. Det samme gælder det personale, der var lovet til hotspotcentrene. Det er heller ikke kommet, og det gør det naturligvis meget svært for Grækenland at køre dem.”
I marts, da aftalen mellem EU og Tyrkiet blev indgået og var med til at lukke flugtruten over Balkan, var 42.688 flygtninge og migranter strandet i Grækenland, oplyser Den Internationale Organisation for Migration, IOM. Siden er der ifølge IOM kommet 34 procent flere til, så der den 13. juli var 57.105 flygtninge og migranter, og tallet stiger hele tiden.
I sidste uge ankom der for eksempel 70 syrere på en enkelt dag, og der sker stadig tragedier, når syrere på flugt forsøger at krydse Det Ægæiske Hav. En familie fra den syriske storby Aleppo, to børn på fire år og seks år samt deres forældre, druknede i sidste uge, da deres gummibåd kæntrede ud for den græske ø Lesbos.
Ifølge UNHCR, FN’s Flygtningehøjkommissariat, er der en langsom proces i gang med at få registreret de flere end 40.000 personer, der opholdt sig i Grækenland, inden aftalen med Tyrkiet trådte i kraft. 15.500 af dem har indtil nu fået bevilget foreløbig asylstatus på et år, så de kan leve frit i Grækenland og samtidig søge om at komme til et andet EU-land.
Det sidste har dog lange udsigter. EU-landene godkendte sidste år en plan om at omfordele 160.000 flygtninge især fra Italien og Grækenland til andre lande, men indtil nu har de 26 andre EU-lande kun fundet 8090 pladser.
Kati Piri er frustreret over, at andre EU-lande ikke gør mere. Størstedelen af de syriske flygtninge, der er strandet i Grækenland, burde for længst være omfordelt, mener hun:
“Hvis EU ville, kunne vi sagtens løse problemet uden Tyrkiets hjælp og vise mere solidaritet med Grækenland. Men i mange af de andre lande tror man, at problemet er løst nu, fordi asylansøgerne ikke længere når frem til deres grænser. Virkeligheden er, at der sidder over 50.000 mennesker og familier i Grækenland, hvis liv er gået i stå, fordi de bare venter og venter,” siger Kati Piri.