Grækere i Tyskland: Krisen gør os hjælpeløse

Græske indvandrere i Tyskland lider med familien i deres hjemland

Mens grækerne i Grækenland demonstrerer på Athens gader for og imod euro-aftalen, føler eksil-grækere sig i Tyskland hjælpeløse og usikre på, om der nogensinde bliver noget at vende hjem til.
Mens grækerne i Grækenland demonstrerer på Athens gader for og imod euro-aftalen, føler eksil-grækere sig i Tyskland hjælpeløse og usikre på, om der nogensinde bliver noget at vende hjem til. Foto: Michael Debets / Pacific Press.

Mens tyskerne for få måneder siden ville beholde Grækenland som euroland, mener et snævert flertal nu, at Grækenland bør forlade euro-zonen. Det viser en meningsmåling, offentliggjort af tv-stationen ARD.

Meningsmålingen blev gennemført lige op til, at den græske premierminister, Alexis Tsipras, i weekenden udskrev en folkeafstemning, hvor grækerne skal sige ja eller nej til kreditorernes reformkrav for at forlænge den seneste hjælpepakke, som udløb i nat.

Set med tyske øjne drejer krisen sig først og fremmest om penge, tyskernes skattepenge. Ender det med en græsk statsbankerot, lander den største regning hos EU's største land. Ifølge en beregning fra analyseinstituttet Ifo kan Tyskland miste mere end 85 milliarder euro (634 milliarder kroner). Fordelt på den enkelte borger skylder Grækenland hver tysker 1055 euro (7870 kroner).

Men for de 375.000 personer med græsk indvandrerbaggrund, der bor i Tyskland, er der også andet på spil. 283.600 af dem har stadig et græsk pas, og de følger den tilspidsede krise i deres hjemland med stor bekymring. En af dem er Paschalina Zacharopulos, der bor i den sydtyske delstat Bayern.

”Den tidligere græske valuta, drakmen, var ikke så dårlig. I danskere kan være glade for, at I ikke har euroen,” siger hun.

Den 65-årige kvinde er medlem af Den Græske Kulturforening i byen Murnau og har dagligt kontakt med andre grækere i området.

”Vi taler konstant om krisen, når vi mødes. Der er stor bitterhed blandt vores medlemmer. Mange grækere føler, at det er personer højt på strå i Grækenland, der har skabt krisen, og at disse personer nu går fri, mens den lille mand på gaden rammes,” siger Paschalina Zacharopulos.

Selvom hun nu har boet i Tyskland i næsten 50 år, er det umuligt for hende at skubbe tankerne om Grækenlands krise fra sig eller sige, at det ikke kommer hende ved:

”Jeg har haft det meget dårligt de seneste måneder. Man er bekymret for, hvordan det går éns familie i landet og bærer derfor sorgerne med sig, hvor man går og står. Hver gang jeg har været på ferie i Grækenland de seneste fem år, har jeg bemærket, at flere og flere butikker er blevet lukket. Fødevarer er langt dyrere i Grækenland end i Tyskland, og alligevel tjener de fleste grækere langt mindre end tyskerne. Jeg har pårørende, der kun tjener en løn, der svarer til 3000 kroner om måneden, og jeg er meget bekymret for, hvordan det skal gå dem. Det er ængstelser, som jeg deler med alle her i vores forening, for hvert eneste af vores medlemmer har jo familie i Grækenland.”

Hun fortæller, at hun lige har talt i telefon med sin niece i Grækenland, ”der er meget bange for fremtiden”.

”Hun siger, at alle folk har været helt vilde til at hamstre levnedsmidler. Hun er fortvivlet, og jeg føler mig total hjælpeløs, når jeg taler med hende, for jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til hende for at berolige hende,” siger Paschalina Zacharopulos.

Ligesom mange andre grækere i Den Græske Forening i Murnau har hun splittede følelser over for søndagens folkeafstemning i hjemlandet:

”På den ene side er det godt, at folket spørges, på den anden side burde det være sket for længst. Nu har jeg følelsen af, at det er for sent.”

Grækerne frygter ikke alene, hvad krisen vil forvolde af skader her og nu, men også, at den vil få katastrofale følger for landet langt ud i fremtiden.

”Vi har mange unge grækere, som er kommet til Tyskland for at uddanne sig, og som egentlig havde regnet med at vende hjem til Grækenland for at arbejde der efter endt uddannelse. Nu har de pludselig følelsen af, at de har mistet deres hjemland, og at de ikke skal regne med at have en fremtid der. Samme usikkerhed mærker vi også blandt ældre grækere. Adskillige har lagt lidt penge til side, fordi de ville leve et godt liv som pensionister i Grækenland, men nu oplever jeg, at flere og flere tøver og overvejer, om de ikke skal tilbringe deres sidste år her i Tyskland.”

Paschalina Zacharopulos er dog glad for, at krisen i det mindste ikke har skadet forholdet mellem tyskerne og de græske indvandrere.

”Naturligvis møder jeg folk, som siger, at den tyske stat finansierer grækerne, og at grækerne er dovne og ikke selv gider gøre noget. Men når jeg så fortæller dem, under hvilke forhold grækerne lever, og at pengene går til bankerne og ikke til folket, så forstår de, hvor alvorlig situationen er,” siger hun.