Grækerne har overskud til at hjælpe flygtninge – lidt endnu

Alexia og Catherine giver gerne flygtningene et gratis måltid mad i deres café. –

Alexia og Catherine giver gerne flygtningene et gratis måltid mad i deres café. – Foto: Susanne Utzon

I det nordlige Grækenland siger den lokale befolkning, at de gerne tager imod de mange tusinde flygtninge, men ikke kan give dem en fremtid

Grænsen mellem Grækenland og Makedonien er stadig lukket for de mange flygtninge, der venter i lejren ved Idomeni på at få lov til at komme videre til Nordeuropa. Men det standser ikke strømmen. Flygtningene fortsætter med at ankomme til fods ad landevejene i denne nordlige del af Grækenland, hvor den store flod Axios flyder forbi, og Paiko bjergene dominerer horisonten.

Flygtningene bærer på alt, hvad de ejer. Nogle har lag på lag af tæpper i en stak på hovedet. Mange har børn med, også små børn, der skal holdes i hånden eller køres i klapvogn, og bedsteforældre, der går trætte af sted.

”Men vi kan ikke tage dem op og køre dem til lejren, for det er ulovligt,” fortæller Alexia og Catherine, der kun giver deres fornavne.

”Men én gang, da en lille dreng faldt og slog hovedet her i Evzoni, kørte vi dem altså på hospitalet.”

Det er ”Tsiknopempti” – dagen for ”røgen fra det grillede kød” – en festdag mellem karneval og påske, og de to søstre har travlt med at forberede den souvlaki, der ryger på grillen uden for deres lille café.

”Kommer der sultne flygtninge uden penge og beder om mad, så får de dét,” siger de.

Caféen ligger på torvet i Evzoni, en af de mange små byer på egnen. Den har under 300 indbyggere. Ved indkørslen til byen advarer et skilt om en skole og børn på vejen. Men skolen er lukket, og der er ingen børn tilbage i byen, fortæller den unge apoteker, Dimitrios Chainelis, der selv bor i storbyen Thessaloniki.

”Her er kun gamle mennesker,” siger han og ekspederer endnu en ældre herre.

Dimitrios Chainelis har studeret og levet i både England og Slovakiet.

”Jeg føler mig mere som europæer end som græker,” siger han.

Flygtningene skal have lov til at komme og rejse, som de vil, mener han.

”Folk bevæger sig, fordi de har et problem,” siger han.

Det samme har EU efter hans mening.

”Det er ligesom med en familie: Man må tage det søde med det sure, og det nytter ikke noget at lukke grænser. De lande tænker kun på sig selv og først bagefter på familien, så der er skilsmisse på vej,” siger Dimitrios Chainelis.

Efter hans mening nytter det ikke, at EU vil betale Grækenland for at tage sig af alle flygtningene.

”For man tager sig ikke af folk med penge, men ved at give dem udsigt til en fremtid. Her i Grækenland er det kun turisme, der giver penge, og folk tager tre måneder til en ø for at tjene lidt. Der er ikke jobs til os selv og slet ikke til flygtninge.”

Frugttræerne blomstrer i hvidt og lyserødt i Evzonis haver, men en del af byens huse ser noget forfaldne ud. En dame står helt krumbøjet med en stok foran sit hus i et flor af gule påskeliljer. Mange af de gamle i Evzoni havde forældre, der selv kom til egnen som flygtninge fra for eksempel Bulgarien og Tyrkiet, så der er forståelse for flygtningenes situation i byen.

”I dag kommer mange af de syriske flygtninge og fortæller, at de er blevet behandlet dårligt i Tyrkiet. Det er skidt både for dem og for os og Europa, at de ikke kan komme over grænsen,” mener Alexia og Catherine.

”Vi er ikke rige og kan ikke hjælpe dem.”

Der har være snak i området om, at nogle tjener penge på flygtningene, blandt andet de hoteller, der nogle gange lejer deres værelser ud til de flygtninge, der har penge.

”Men de betaler det samme som alle andre,” siger en hotelejer, der dog ikke vil have sit navn frem.

Han har sat et skilt op, hvor der står hotel på arabisk.

”Når man taler med dem, så forstår man, at de er nødt til at flygte. Men hvis de bliver ved med at holde grænsen lukket, ender det måske med, at her er en halv million. Der er 27 lande mere i EU, og de skulle fordeles jævnt over det hele, i alle lande,” mener hotelejeren.

Det samme siger landmanden Stelios Mauritis:

”I dag er det ikke noget problem, at de er her, men det kan det blive om en eller to måneder.”

Den grillede souvlaki dufter over hele torvet, og solen skinner varmt på de borde, der hurtigt er sat udenfor.

”Grækere er gode mennesker, og vi er kede af den situation, flygtningene er havnet i. Vores hjerte græder for dem,” siger de to søstre i caféen.