”Det rene vanvid”. Så kort beskriver den græske journalist Loukia Gyftopoulous søndagens folkeafstemning i Grækenland om de internationale långiveres spare- og reformkrav. Hun mener, at afstemningen i hendes hjemland sker for hastigt og er for upræcis til at give et reelt demokratisk fingerpeg om holdningen i den græske befolkning til forhandlingerne mellem Grækenland, EU og Den Internationale Valutafond.
”Paniske mennesker bliver sendt til afstemningsstederne som lam til slagtebænkene, manipuleret af et følelsesladet sprog, og bliver bedt om at træffe en beslutning, som vil ændre landets skæbne fra den ene dag til den anden. Men de træffer beslutningen uden nogen ordentlig oplysning,” skriver Loukia Gyftopoulous, der bor i London, i en kommentar i den britiske avis The Independent.
De samme indvendinger - at afstemningen er forhastet og sker på et uoplyst grundlag - går igen hos andre kritikere både i og uden for Grækenland. De mener, at den græske premierminister, Alexis Tsipras, nærmest misbruger ordet demokrati, når han taler om, at afstemningen vil være grækernes ”demokratiske svar” til Europa og verden.
Men - der er noget om Tsipras' snak, mener to danske forskere, som fra hver deres vinkel har beskæftiget sig med demokratiet. Folkeafstemninger har deres svagheder, men det ændrer ikke ved, at de er udtryk for demokrati. Og det gælder også den græske afstemning søndag.
”Hvis demokrati går ud på, at folket skal sætte dagsordenen og træffe beslutningerne, så er afstemningen demokrati,” siger Mogens Herman Hansen, lektor emeritus i oldgræsk ved Københavns Universitet og forfatter til adskillige bøger om de historiske ligheder og forskelle på det athenske og det moderne demokrati.
”Man kan så spørge, om demokrati er en god styreform, men det er noget helt andet,” tilføjer han.
Mogens Herman Hansen mener, at grækerne udmærket er klar over, hvad de stemmer om søndag, selvom det kun er en uge siden, at afstemningen blev besluttet.
”De har levet med den økonomiske krise i fem år. De har diskuteret det her i fem år. Nedskæringerne, forhandlingerne og EU's krav. De ved, at landet har brug for reformer, og at de har levet over evne siden medlemskabet af EU. De ved det hele,” siger han.
Christian Rostbøll er professor MSO i statskundskab ved Københavns Universitet, hvor han forsker i teorier om demokrati.
Han kan hurtigt nævne en række argumenter mod at bruge folkeafstemninger, ikke mindst at de kortslutter den langsommelighed, som man ellers bevidst opererer med i det repræsentative demokrati. For eksempel at en lov skal behandles tre gange i Folketinget for at sikre, at alle overvejelser er gjort og al viden skaffet frem.Det ændrer dog ikke ved, at folkeafstemninger efter hans vurdering er et kærkomment demokratisk element.
”Afstemninger får folk til at tænke politisk. De fremprovokerer debat og refleksion, og folk bliver engagerede og føler et ansvar,” siger han.
Efter hans vurdering er den græske afstemning ”ingen dårlig ide”.
”Det er et stort problem i Europa, at den politiske udvikling er så elitestyret. Vi har repræsentativt demokrati, men de politiske beslutninger træffes længere og længere væk fra befolkningerne. I den situation kan folkeafstemninger give politikken tilbage til folket. Den græske afstemning er en modvægt,” siger han.