Sagens sammenblanding af religion, kvinders rettigheder, penge og politik gør den til en af årets vigtigste og tættest fulgte højesteretssager i USA.
De ni højesteretsdommere vil med udgangspunkt i to konkrete, sammenhængende sager vurdere, om private virksomheder med henvisning til religionsfriheden må nægte at bidrage til den del af deres medarbejderes forsikringspolicer, der dækker udgifter til p-piller, sterilisation og anden prævention.
Højesteretssagen skriver sig således ind i et langvarigt juridisk slagsmål om præsident Barack Obamas store og juridisk komplicerede sundhedsreform i folkemunde kendt som Obamacare. Reformen er genstand for flere end 100 sagsanlæg landet over.
Sagerne ved højesteret omhandler begge en omstridt bestemmelse i sundhedsreformen, der sikrer, at alle forsikringspolicer, både private og arbejdsgiverbetalte, dækker kvinders udgifter til godkendte former for præven-tion. Efter et voldsomt pres fra højrefløjen og den katolske kirke i USA fritog Obama i februar 2012 delvist religiøse institutioner som katolske hospitaler og læreanstalter fra at opfylde bestemmelsen, og nu påberåber nogle sekulære kommercielle virksomheder sig samme rettighed.
LÆS OGSÅ: Prævention og trosfrihed kolliderer i USA
De to virksomheder, hvis sager nu kommer for højesteret, er den landsdækkende, familieejede hobbybutik-kæde Hobby Lobby, der drives i overensstemmelse med bibelske principper, og det mennonit-ejede møbelsnedkerfirma Conestoga Wood Specialties. Begge virksomheder opponerer særligt mod udsigten til indirekte at støtte kvindelige medarbejderes brug af fortrydelsespiller, som forhindrer befrugtede æg i at sætte sig fast i kvindens livmoder, og som nogle kristne sidestiller med abort. Virksomhederne står over for kæmpebøder på flere hundrede millioner dollars (over en milliard kroner) årligt, hvis de nægter at imødekomme præventionsbestemmelsen.
Striden rammer lige ned i konservative kernetemaer som religionsfrihed, forplantningspolitik og regeringens indgriben i private anliggender, og den stiller republikanere og den religiøse højrefløj over for demokratiske politikere, kvindegrupper og progressive meningsdannere.
Hvis højesteret afgør sagen til fordel for virksomhederne, kan det åbne for andre religiøst betingede indsigelser mod sundhedsreformen.
Der er meget på spil her. Dette er kulturkrig, siger Marci Hamilton, der er professor i jura ved Yeshiva University, til den amerikanske avis USA Today.
Blandt stridsspørgsmålene er, om virksomheder kan påberåbe sig samme ret til religionsfrihed som enkeltpersoner.
Obama-regeringen fastholder, at hverken virksomhederne eller deres ejere har juridisk ret til at gøre indsigelse mod præventionsbestemmelsen, og at den er lovlig og afgørende for kvinders sundhed. Virksomhedernes sagførere argumenterer til gengæld for, at alle amerikanere har både den juridiske og moralske ret til at leve og drive forretning i overensstemmelse med deres religiøse tro og samvittighed.
De føderale appeldomstole, der først behandlede sagerne, nåede frem til forskellige konklusioner, og det er et åbent spørgsmål, hvilken afgørelse højesteret vil nå frem til.
Højesteret forventes at offentliggøre afgørelsen i juni.