I Norrköping syd for Stockholm melder de svenske arbejdsmiljømyndigheder, at det er dagligdag, at flygtningemedarbejdere græder på vej til og fra arbejde.
Arbejdspresset er så akut, at der er eksempler på 22-timers arbejdsdage, pludselige opsigelser og ukontrolleret kaos, når en bus med nyankommne ofte uden varsel ruller ind på de modtagelsescentre, der skal registrere asylsøgerne.
På trods af den store belastning af personalet har den svenske udlændingestyrelse, Migrationsverket, set sig nødsaget til ekstraordinært at holde medarbejdere på arbejde i juledagene. Det sker, selvom antallet af asylsøgere siden november er faldet fra over 9000 om ugen til nu cirka 3000.
I nogle afdelinger opretholder man fuld bemanding, mens mindre akutte enheder kan nøjes med at køre for halv damp. Det fortæller Rebecca Bichis, der er leder af Migrationsverket i Region Sydsverige.
”Vi er i en situation, hvor vi er nødt til at være klar, hvis der pludseligt kommer mange asylsøgere, selvom vi generelt er gået fra en krisesi-tuation til et afventende beredskab. I julen fortsætter vi arbejdet og er parate til at indkalde ekstra bemanding, hvis det bliver nødvendigt,” siger hun.
På trods af en massiv indsats for at rekruttere og uddanne personale til Migrationsverket er belastningen nu så stor, at det svenske arbejdstilsyn har indledt en undersøgelse af forholdene i Norrköping. Det svenske asylsystem har ikke kunnet følge med de omkring 175.000 asylsøgere, der er kommet siden årets begyndelse, selvom man har lånt personale fra andre statslige myndigheder.
Anna-Lena Hansson, der er leder af Migrationsverket i Region Øst, som omfatter Norrköping, forklarer, at man de seneste måneder mange steder mod sædvane har haft mandskab på både om aftenen og i weekender.
I stedet for den normale bemanding med enkelte døgnåbne enheder til akut behandling har man indført vagtskemaer for hele døgnet mange steder, og det gælder også i julen.
”Vi har regler for, at man efter overarbejde skal holde fri, men det tvivler jeg på er blevet overholdt. Folk har arbejdet enormt meget over, fordi de har følt, at de ikke kunne gå, når der kom nye busser med flygtninge,” siger Anna-Lena Hansson.
Hun kritiserer de svenske myndigheder for ikke at skride ind over for de store problemer med arbejdsmiljøet i Migrationsverket, der hører under Justitsministeriet.
”Jeg håber, at myndighederne nu kommer ud af starthullerne og giver os et åndehul, for det må være en stor lærestreg for dem. Vi har klaret en ekstrem situation, og nu er det op til dem også at tage ansvar,” siger hun.
Ud over registrering og rekruttering af personale har efterårets største udfordring for Migrationsverket været at skaffe tag over hovedet til de rekordmange asylsøgere, og flere af dem er nu midlertidigt indkvarteret i teltlejre.
Ifølge Joakim Ruist, migrationsforsker ved Göteborgs universitet, bliver den største opgave i fremtiden at finde og bygge boliger til de asylsøgere, der får opholdstilladelse.
”Det er et meget akut problem, der ikke kun handler om penge, men om, at der ikke er flere boliger. Derfor indlogeres de på nedlagte sanatorier og skoler i mennesketomme områder. Hvis de bliver der, også når de har fået asyl, vil det ramme integrationen hårdt og skabe små, øde flygtningeenklaver rundt-om i landet,” vurderer Ruist.